STORT ONLINE LAGERSALG 🍷 Spar op til 57%!

Brand image

Kongehusets smukke vinslot ligger i hjertet af Cahors-distriktet og kan spores tilbage til det 15. århundrede, hvor det blev opført for at kontrollere sejladsen på Lot-floden. Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. 2. og Prinsgemalen, født Henri de Laborde de Monpezat, købte Château de Cayx i i 1974.

Château de Cayx

Pris
Serveringsforslag
Type
Årgang
Alkohol
Flaskestørrelse
Proptype
Anbefalede Glastyper
Glastype
Druesammensætning
Anmeldelser
Lagerstatus
Vis:
af 11 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 1

Produkter pr. side
36
72
108
144

Château de Cayx

Château de Cayx, der ligger i hjertet af Cahors-distriktet, kan spores helt tilbage til det 15. århundrede, hvor det blev opført for at kontrollere sejladsen på Lot-floden. Slottet er bygget på skråningen af en bakke, hvorfra man kan se Lot-floden og den lille landsby Caïx, der hører ind under Luzech-kommune. Regentparret købte Château de Cayx i i 1974, hvorefter det undergik omfattende renoveringer. Prinsgemalen, der stammede fra området og var stor en kunstelsker, skabte gennem en årrække en tro og autentisk arkitektonisk arv på slottet. I dag fremstår Château de Cayx derfor som en smuk residens fra det 18. århundrede med fire runde tårne, der kan føres tilbage til det 15. århundrede, og et hjørnetårn, der dominerer bygningsværket. Foran den sydlige facade vender en stor terrasse ud mod vinmarkerne. Stavemåden for stednavnet Caïx har de seneste århundreder ændret sig flere gange. Som eksempler kan nævnes Caysse, Cays, Cais eller Caïx. Prins Henrik valgte stavemåden Cayx, der er lettere at udtale, blandt andet for også at undgå en forkert tvelyd af det franske fonem "ai".


Hvordan smager Château de Cayx?

Château de Cayx var gennem mange år kendt for sine stabile, klassiske, men også relativt almindelige Cahors-vine. Slottet har dog taget intet mindre end et kvantespring op ad kvalitetsranglisten siden 2009, hvor man ansatte den unge ønolog og winemaker, Alexandre Gélis. Gélis så med det samme det store, uudnyttede potentiale i Château de Cayx, og lige siden sin tiltrædelse arbejdede han målrettet i samarbejde med prinsgemalen mod en strammere styring og forbedring af slottets forskellige vine. At det har givet pote er slående, når man smager Château de Cayx' seneste årgange. De er kort og godt et benchmark for, hvor langt man kan nå med den rette tankegang og målsætning - uden at gå på kompromis med de enkelte vines autentiske og lokale særpræg!


Hvilke druer vokser på Château de Cayx?

Efter initiativ fra Prins Henrik genvandt Château de Cayx med tiden sine imponerende 21 hektar store vinmarker, der ideelt vender mod syd og ned mod en bugtning på Lot-floden. Terroirets øvre del ligger på overvejende kalkstensterrasser og den lavere del på kalkstensterrasser med grus og nedstyrtet masse fra kalkstensplateauet. 80% af markerne er beplantet med Malbec, og bortset fra 4 ha Chardonnay, er den resterende del tilplantet med Tannat og Merlot - og alle markerne dyrkes så miljøvenligt og skånsomt som muligt. Da vinmarkerne gradvist er genplantet siden 1975, har Château de Cayx' vinstokke en gennemsnitsalder på ca. 25 år.


Hvad er de bedste vinglas til Château de Cayx?

Når du sidder med Kongehusets vine på bordet, er det synd og skam og drikke dem af glas, der ikke understøtter vinenes kvaliteter - eller ligefrem modarbejder dem. Verdens bedste vinglas kommer fra østrigske Riedel. I hvert fald hvis du spørger os og utallige restaurantejere i hele verden. Det gælder både rødvinsglas og hvidvinsglas.


Vi er stolte af at kunne kalde os Kongelig Hofleverandør og eneforhandler i Danmark af vinene fra Château de Cayx.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]