Brand image

Man kan ikke undlade at spørge sig selv, om de 340 hk vinmarker egentlig ikke burde have været opdelt i to og ikke én ejendom: En del af vinmarkerne er beliggende i prestigefyldte, meget klassiske Vino Nobile de Montalcino, mens en anden del er beliggende i det mere moderne og nytænkende Cortona. Vinene fra de to områder er som nat og dag, hvilket i høj grad skyldes druesammensætningen. Hvor Vino Nobile er baseret på klassiske Chianti-sorter som Colorino og Sangiovese, er Cortona Syrah. Greven, der grundlagde ejendommen, ville det anderledes, og derfor blev det til én ejendom. Også i Antinoris tilgang er der et skisma, da de dels er meget tro mod traditionerne, og dels laver de en række forsøg for at forbedre deres viticulture, men også deres vinifikation.

Tenuta la Braccesca

Pris
Serveringsforslag
Område
Årgang
Alkohol
Anbefalede Glastyper
Druesammensætning
Anmeldelser
Populære
Lagerstatus
Vis:
af 11 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 1

Produkter pr. side
36
72
108
144

La Braccesca strækker sig over 508 hektarer, hvoraf de 340 hektarer er beplantet med vinstokke. Her vokser to vidt forskellige druer. Den helt traditionelle Nobile di Montepulciano og, mere innovativt, Syrah i Cortona, et nyt vinområde med stort potentiale. Navnet La Braccesca kommer fra en gammel gård, som engang stod på stedet. Den var ejet af Greven af Bracci, som havde en harniskklædt, sværdbærende arm som våbenskjold. Netop det våbenskjold er i dag vinhusets logo, som Marchesi Antinori har ejet siden 1990. De 340 hektarer vinmarker på La Braccesca er delt i to. De 237 hektarer ligger på grænsen mellem byerne Montepulciano og Cortona, mens de 103 hektarer når ned til selve Montepulciano og rummer tre parceller, som er kendt for at kunne skabe store rødvine: Cervognano, Gracciano og Santa Pia. Omkring Montepulciano vokser primært ærkeitalienske Sangiovese, mens Syrah vokser i Cortona-området og får selskab af en smule Merlot. På skråningerne lige under Cortona vokser Syrah i jord, som er et ideelt mix af ler, silt og sand i et tørt klima – forhold, der perfekt lader druerne udtrykke deres fulde potentiale i et forholdsvis nyt område, som er en spændende udfordring for Marchesi Antinori. 

Lagringskældrene er bygget nede i jorden og har to adskilte områder efter hvilken tøndetype, der bliver brugt. De gode italienere bruger forskellige fade, barriques og tonneaux af amerikansk, fransk eller ungarsk egetræ for at ramme lige præcis de rigtige noter som lader vinen vise sine gode sider.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]