Domaine Jean-Michel Guillon

Vis:
af 0 produkter
Sorter efter:

    Om Domaine Jean-Michel Guillon

    Jean-Michel Guillon er en af de nye unge kometer i Gevrey-Chambertin. Han har siden starten af firserne stille og roligt skabt sit domaine helt fra bunden. Oprindeligt var han ingeniør med speciale i aeroteknik og pilot.


    Jean-Michel Guillon havde ingen familiemæssige relationer til Gevrey-Chambertin, ej heller venner i byen. Men ved et besøg i Gevrey-Chambertin i begyndelsen af firserne blev han betaget af byen, og det at dyrke og fremstille vin. Han opgav sit virke og slog sig ned i Gevrey-Chambertin, fastbesluttet på at blive vinproducent. Han har således skabt et domaine som i dag består af 11 ha. Alle hans parceller ligger i Gevrey-Chambertin på nær to, som ligger i Chambolle-Musigny og Morey-Saint-Denis.


    Jean-Michel Guillons stil som vinmager er meget forskellig fra den klassiske i byen. Dels anvender han forholdsvis mange nye egefade, som på fin vis bringer en flot struktur ind i vinene. Dels anvender han den såkaldte koldmaceration, hvor most og skind får lov at være i kontakt med hinanden i nogle dage, før gæringen af vinen sættes i gang. Dette giver vinene et meget frugtigt udtryk.


    Vinene fra Jean-Michel Guillon er skabt til at skulle drikkes unge. De er helt fantastiske når de er 2-4 år gamle. Jean-Michel Guillon er i dag et af de nye store navne i Gevrey-Chambertin.

    Tilmelding til Sélection Vinklub

    Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

    Læs om vores kundeklub
    Logo
    H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]