Aubergine m/krydret tomatrelish

I samarbejde med Søren Benthin fra Vinspecialisten Vejle, kendt fra den populære Grilltips.dk

Aubergine er velegnet til grillen, da den fuldstændig ændrer karakter, når den tilberedes.


Ingredienser

  • 2 store auberginer
  • 2 dl bulgur

Tomatrelish:

  • 10 små blomme- eller cherrytomater
  • 3 forårsløg
  • 1 salatløg eller skalotteløg
  • 1 håndfuld friske basilikumsblade
  • 1 stor dusk frisk koriander eller bredbladet persille

Dressing:

  • 1 dl god olivenolie
  • 1 spsk balsamicoeddike
  • 1 tsk akaciehonning
  • 1 fed finthakket hvidløg
  • Salt, peber og evt. lidt chiliflager

Vin til maden

Rosévine er oplagt som både apéritif og madvin, da de kan drikkes til næsten alt. Udvalget er stort og de fås i mange nuancer og varianter.

Den ideelle vin til denne ret ville være en intens og kraftfuld rosé.

Fremgangsmåde

Kog bulgur som anvist på pakken – lad det køle af.

Skær tomaterne i tern, skær forårsløg i tynde ringe og hak løget fint. Hak de friske krydderurter groft. Vend grøntsager, bulgur og urter i dressingen og sæt på køl i et par timer.

Flæk auberginerne på langs, og snit dem på kryds og tværs med en kniv. Pensl snitfladen med god olivenolie og krydr med salt og peber.

Tænd grillen på middel, direkte varme, og læg auberginerne på grillen med snitfladen opad. Efter ca. 5 min. vendes de og grilles med snitfladen nedad i yderligere 5-8 min., eller indtil fladen har gode grillstriber og de virker møre.

Køl auberginerne lidt af og top med tomatrelishen.


TIP! Tilsæt evt. smuldret fetaost, hakkede udstenede oliven eller hakkede ristede pinjekerner til tomatrelishen.

Anbefalet vin til aubergine med krydret tomatrelish


Interesseret i nyheder, events og gode tilbud?
tilmeld dig H. J. Hansen Vins nyhedsbrev.

Tilmelding til Sélection
Bliv gratis medlem af vores kundeklub og få 5% rabat på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik.​​​​​​ ​​​​​​​

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]