Zagara Moscato d'Asti

Italien
Piemonte
3/4 ltr.
DKK 120,00
På lager » Levering 1-2 hverdage
Smagskommentar
Fantastisk aromatisk, druesmagende vin som med sin perlende friske og sødmefulde smag, understøttet af et lavt alkoholindhold, er yderst velegnet til at drikke i „utide”.
Specifikationer
Leverandør
Cantine Dei Marchesi Di Barolo SPA
Land
Italien
Område
Piemonte
Underområde
Asti
Type/Farve
Dessertvin
Drue
100% Moscato Bianco
Dyrkning
Traditionel
Flasker pr. Colli
6
Serveringsforslag
Apéritif
Desserter - svagt søde
Desserter - meget søde
Frugt og nødder
Alkohol
5,00%
Flaskestørrelse
3/4 ltr.
Proptype
Kork
Pakning
Karton
Ingen af Italiens klassiske vindistrikter kan fremvise en så varieret palet af spændende vine som Piemonte-området. Med beliggenhed i det nordvestlige hjørne af Italien fremviser Piemonte specielt to berømte distrikter/appellationer, nemlig Barolo og Barbaresco, der begge var de første til at opnå den højeste kvalitetskategori DOCG i Italien og samtidig verdensberømmelse.


Med et generationslangt virke i vinproduktion og domicil i
Barolo tilhører huset Marchesi di Barolo den lille håndfuld af Piemontes mest kendte og respekterede navne.

Blandt Piemontes mest charmerende bekendtskaber, rent vinmæssigt, tilhører Marchesi di Barolo's Zagara, Moscato d'Asti, skabt 100% på den meget spændende og aromatiske Moscato-Bianco-drue. Vinmarkerne, hvorfra druerne hentes, er
placeret i Cossano Belbo, Castagnole Lanze og Canelli, der alle er en del af provinserne Cuneo, Asti og Alessandria.
For at opnå så perfekt sunde druer som muligt, bliver høstarbejdet kun foretaget via håndkraft og uden nogen form for maskinel hjælp.

Moscato d'Asti området opnåede status som DOC, nogenlunde svarende til Frankrigs AOC, allerede i 1967. I 1995 tog området og dets producenter så springet op i den allerførste kategori DOCG, og ikke ufortjent. Nærmere defineret er Moscato d'Asti området de tre provinser Asti, Cuneo og Alessandria.
Fantastisk aromatisk, druesmagende vin som med sin perlende friske og sødmefulde smag, understøttet af et lavt alkoholindhold, er yderst velegnet til at drikke i „utide”.
16. januar 2012
4 KONGEKRONER - VURDERET TIL 102 KR - på www.debedstevine.dk
"Let mousserende. Intens ren flot hyldeblomstnæse med kultiveret sødme og masser af præcis muscatfrugt. Stærk og aromatisk muscatfrugt med solid sødme og behersket syre – delikat, typisk og ren med stærkt parfumeret eftersmag."
16. januar 2012
SØLV i BT
"Lækre små bobler, behagelig frisk og samtidigt harmonisk sød smag med flot præg af moscato- druens store aroma og smag. En flot, lidt fræk sød vin med elegante bobler."
Der lægges især vægt på at fremme druens herlige aromaer og friskhed, ligesom en del af kulsyren bevares for at skabe den herlige mousse.  Allerede ved 5,5% alkohol standses gæringen, idet målet er at bibeholde en del af det naturlige druesukker fra bærrene.