Williams Chase Pink Grapefruit Gin, 40%, 0,70 ltr. Chase Distillery, Ltd
Før musen henover billedet for at zoome
Chase Distillery blev grundlagt i 2008 af William Chase, der ville kaste sig over spiritusproduktion efter at have solgt Tyrrell Posh Crisp - et firma, som han i øvrigt havde bygget op fra ingenting til at blive et særdeles stærkt brand indenfor kartoffelchips.
Chase Distillery producerer førsteklasses produkter på en klimamæssig bæredygtig måde. De to hovedproduktioner er vodka og gin, men der produceres bl.a. også en række velsmagende autentiske frugtlikører, som enten kan nydes ”on the rocks” eller som spændende smagsingrediens i enten cocktails eller i mousserende vin.

Alle ingredienser i forbindelse med destilleringen kommer fra Chases egen farm. De æbler, der ikke kan bruges i destilleringen til Chase Gin gives til kvæget, mens kartoffelskrællerne fra vodkaproduktionen bruges til kompost og til fremstilling af biogas.
Selv vandet kommer fra en underjordisk kilde på farmen, hvor også regnvand opsamles. Chase genbruger ikke mindre end 90% af vandet, der har været anvendt til destillering af vodka og gin, men målet er i løbet af kort tid at komme op og genbruge alle 100%.
Et nyt solenergisystem er under udvikling for, at firmaet kan gå over til geothermal energi, og for nyligt har man skiftet til en britisk glasproducent for at reducere airmiles i forbindelse med transport af flaskerne.
Chase eksperimenterer for øjeblikket med at erstatte kartoflerne til vodkaen med økologiske æbler fra egen plantage, og resultaterne har hidtil været fremragende. ”Fordelen med æbler er også, at de ikke skal plantes hvert år”, siger William Chase med et smil på læben.

Chase Distillery har i dag 20 personer ansatte, heriblandt Williams ældste søn, Harry, der står for farmen, og den yngre søn, James, der står for marketing. Firmaet er i øvrigt medlem af den britiske ”Slow Food Movement”, som William Chase synes, er bedre end det nuværende økologiske system i Storbritannien.

At Chase Distillery har formået at lægge sig på et kvalitetsmæssigt usædvanligt højt niveau, vidner bl.a. husets to hovedproduktioner, vodka og gin, om:

Chase Vodka blev ved International Wine & Spirits Competition 2010 kåret til verdens bedste vodka. Konkurrencen, hvor 30 uafhængige dommere smager produkterne blindt, er den mest prestigefyldte indenfor spiritus. I 2010 deltog ikke mindre end 249 andre vodkaprodukter, inklusive de bedste russiske og polske!
Chase Gin er ved diverse smagninger også anerkendt som en af verdens bedste gin.

Det er relativt ukendt, at gin er lavet af vodka. Og i modsætning til andre gin-mærker er alle faser i Chase Gin produceret på deres plantage i Herefordshire i det sydlige England.

Til Chase Gin presses de økologisk dyrkede æbler, som fermenteres til cidre, der destilleres til vodka og redestilleres til gin. Ved denne destillering infusioneres 10 vildtvoksende krydderier, og vand fra deres underjordiske kilde tilsættes. De 10 krydderier er: Enebær, koriander, angelik, lakrids, sværdlilje, appelsin, lemon, humle, hyldeblomst og Bramley-æble.
Vis mere
Vis mindre

Williams Chase Pink Grapefruit Gin, 40%, 0,70 ltr. Chase Distillery, Ltd

Varenummer: 25136009
DKK 450,00
(DKK 360,00 ekskl. moms)
   På lager » Levering 1-3 hverdage
Antal
LeverandørChase Distillery LtdLandStorbritannien
Type/FarveGinDyrkningTraditionel
Riedel glasAquavitAlkohol 40,00%
Flaskestørrelse0,70 ltr.Proptype Kork
PakningKartonFlasker pr. Colli6
Smagekommentarer
En spektakulær blanding af pomelo og pink grapefrugt blended med den prisvindende GB gin. Blomsterrig og pikant. Syrlig smag med et frugtigt touch af grapefrugtskræl. Diskrete toner af enebær.

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk