Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2893
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Vi stiller skarpt på Mackmyra

Vi stiller skarpt på Mackmyra - Svensk Single Malt Whisky

Af Søren Beyer, Spirituschef hos H.J. Hansen Vin

Mackmyra destilleriet ligger ca. 1 times kørsel nord for Stockholm. Destilleriet blev grundlagt i 1999, da fire unge ingeniørstuderende under en skiferie til Sälen fik den gode idé, at de ville producere whisky i Sverige.
I dag er der ingen af dem, der kan huske hvem, der fik ideen, men realiseret – det blev den.
Det viste sig, at Sverige var det perfekte sted at starte en whiskyproduktion.
Sverige er det største enkeltstående marked for singlemalt i verden, hvis man deler de største lande op i de enkelte stater. Svenskerne var og er vilde med Mackmyra – også da de introducerede deres Preludium (betyder forspil på latin og var ufærdig whisky). Da Mackmyra blev listet på Systembolaget i begrænset antal, lå folk i kø uden for butikken om natten for at købe mærket, og en avis skrev, at sidst dette havde været tilfældet, var, da fire musikere fra Liverpool
ved navn The Beatles havde gæstet Sverige.
Siden er Mackmyra vokset til i dag at være et rigtigt destilleri på højde med de førende skotske, både hvad kvalitet og kapacitet angår.

Mackmyra blev i 2012 kåret ved International Wine and Spirits Competition til Europas Bedste Destilleri, Alle Kategorier. En titel vores Cal­vadoshus Christian Drouin iøvrigt vandt i 2013 og stadig har. Mackmyra Bruks blev ved samme konkurrence kåret til Bedste Unge Whisky.
First Edition vandt guld ved IWSC 2011, og Wizards of Whisky kårede Mackmyra til Europas Bedste Destilleri i 2012.
Disse er blot nogle af de titler, som Mackmyra har vundet de seneste år, hvor de har forvandlet sig fra at blive regnet for en lille grim ælling til en stor smuk svane.
I dag lagrer whiskyen, der bliver produceret på Mackmyra, fire pittoreske steder i Sverige, og whiskyen i fadene påvirkes helt klar af de omgivelser, den ligger i. Få kilometer fra Mackmyra destilleriet ligger Bodås Gruva, et lager hvor whisky­fadene som noget helt unikt lagrer 50 meter under jorden. Ved Stockholms indløb ligger Fjädarholmarna, hvor Mackmyras andet lager ligger sprængt ud af Gråbjerget. Det tredje lager ligger på den svenske vestkyst ved Smögen, og endelig ligger deres fjerde lager ved Häckaberga Slot mellem Malmø og Ystad.
Mackmyra har gennem årene øget deres produktion og kapacitet, hvorfor de i dag kan producere mere end 1 million liter om nødvendigt. Dette gør dem særdeles attraktive som samarbejds­partner, da der er stor mangel på whisky fra mange andre leverandører med store pris­stigninger og allokerede varer til følge.

Se vores sortiment fra Mackmyra her

BRUKS WHISKY 41,4%

Frisk og frugtet – dufter og smager af citrus, lemon, mynte, smørkarameller og skumbanan.
Ikke røget.

Kåret til Bedste Unge Europæiske Whisky 2011, hvor den ifølge Jim Murray var et niveau over
konkurrenterne.


Køb BRUKS WHISKY 41,4% her

FIRST EDITION 46,1%

Har lagret 50 meter under jorden i Bodäs Gruva. Fadene, der er brugt, er 5,2% svensk eg – træ, der blev plantet for over 160 år siden til brug til krigsskibe, men nu brugt til noget langt bedre...
45% lagres på 100 liters småfade, resten på amerikanske bourbonfade. Har toner af ristet svensk eg, blød vanilje og tørret frugt. Duften er krydret, men samtidig frugtet og elegant med noter af citrus, pærer, æbler og honning.

Eftersmagen har toner af mørk chokolade. Fremragende whisky!

Køb FIRST EDITION 46,1% her

MIDVINTER 46,1%

En kompleks whisky – anderledes end nogen anden whisky, du nogensinde har smagt. Har lagret på franske bordeauxvinsfade, tidligere gløggvinsfade og fade anvendt til at lagre sherry på. Produceret i begrænset oplag,
hvoraf Systembolaget har købt langt de fleste af de ca. 10.000 flasker.

En samlerwhisky, men så sandelig også en whisky, man bør smage for at forstå, hvordan whisky også kan smage.

Køb MIDVINTER 46,1% her

ISKRYSTAL 46,1%

Ingen iskrystaller er ens – og sådan er det også med whiskyfade og whisky.
Mackmyra Iskrystal har lagret på fade, hvor der tidligere har ligget Pedro Ximenex, sød sherry.
Resultatet er en krydret whisky med duft af abrikoser, rosiner, karamel, vanilje.
Blød og varmende dram, der samtidig er utrolig flot og elegant.

Køb ISKRYSTAL 46,1%

SVENSK RÖK 0,5 LTR. 46,1%

Ingefær har for generationer været en vigtig smag i Sverige – nu fås den også i Mackmyras Svensk Rök.
En røget velafbalanceret singlemalt whisky med noter af ingefær, røg, blød vanilje og ristet eg.

Køb SVENSK RÖK 0,5 LTR. 46,1% her

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk