Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2768
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Veritas - ny vinserie fra Riedel

Af Casper Næss-Schmidt, H.J. Hansen Vin

Riedel, det mere end 300 år gamle familieejede firma, der er så dedikeret til glassets kunst og har lanceret det ene revolutionerende vinglas efter det andet, har netop introduceret Veritas, deres seneste druespecifikke glasserie.
Georg Riedel, 10. generation og ejer af Riedel Krystal, udfordrede sin chefingeniør, Franz Schmidt, og hans stab af teknikere til at fremstille – i blykrystal – det fineste og letteste maskinblæste glas, verden endnu har set. En udfordring, som teamet bag Weiden-fabrikken øjeblikkeligt tog op og udviklede Veritas – en glasserie, der er 15% højere end Vinum (Riedels første og banebrydende glasserie, blæst på maskine fra 1986) men 25% lettere og finere, så man stadig kan vaske glassene op i opvaskemaskinen, da holdbarheden er intakt. Riedels teknikere bestod prøven med bravur og kreerede en glasserie  tilpasset det 21. århundrede, så slankt og elegant som intet andet, blæst på maskine med de nyeste teknikker, som stadig forbliver en hemmelighed. Veritas kombinerer charmen fra et mundblæst glas med en kontinuerlig nøjagtighed, som kun et maskinblæst glas kan have.

Som med Riedels andre glasserier er Veritas’ form og størrelse skræddersyet til at highlighte de individuelle druers DNA – alle kendetegnet ved deres drueskinds tykkelse og dermed farve, tanninmængde, sukkerindhold og intensitet af syre og mineralitet. En Pinot Noir, der kommer fra hhv. Californien og Bourgogne, har vidt forskellige karakterer og intensitet. Det forholder Riedel sig nu også til og lancerer derfor hele to forskellige Pinot Noir glas – et New World og et Old World. Det samme gør sig gældende for Syrah/Shiraz, hvor der også er fremstillet hhv. et New World og et Old World glas. Ydermere er der et Cabernet Sauvignon, et Riesling, et Viognier og et Chardonnay glas i Veritas-serien.

En anden revolutionerende ting, som Riedel annoncerer i forbindelse med lanceringen af Veritas-serien, er, at Riedel for første gang gør op med den klassiske Champagne-”flute”, da denne glastype grundet smalt forløb og munding ikke giver os den fulde oplevelse af den vin, Champagne jo i virkeligheden er og bør hyldes for.
Derfor laver man for første gang et Champagneglas som er bredere i bowlen og i mundingen, hvilket giver Champagnen bedre mulighed for at brede sig i glasset og udvikle sine parfumer og dermed give vinnyderen mulighed for rent faktisk at dufte frugten i denne vidunderlige drik.

Veritas er en ny stjerne på Riedels himmel af druespecifikke glas – en serie, som for alvor flytter Riedel ind i det 21. århundrede.

Se hele vores sortiment af VERITAS RIEDELGLAS her

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk