- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Rundt om bobler
- Mousserende
- Champagne
- Producenter
- Populære
- Spiritus
- Rundt om spiritus
- Spiritus hovedtyper
- Spiritus undertyper
- Populære
- Fine Wine & Spirits
- Links & artikler
- Fine Wine leverandører
- Områder & underområder
- Spiritus hovedtyper
- Spiritusleverandører
- Glas & tilbehør
- Gaver
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration
Spar op til 38% på gaver og smagekasser 🍷 Klik her

Værd at vide om: Middelhavsklima
Middelhavsklima
Hvorfor er klimaet overhovedet vigtigt at beskæftige sig med, når man som vindrikker skal vælge hvilke vine, man gerne vil købe? Klimaet er fundamentet, ikke blot for hvor man kan plante sine vinstokke, men også for hvilke druesorter man i så fald kan plante, hvilket er med til at forhåndsbestemme vinens stilart. Yderligere defineres alt arbejdet, såvel i vinmarken som i vineriet, af klimaet hvorfor man langt hen af vejen kan man definere klimaet som Gud, jorden som kongen og vinbonden som den absolutte undersåt heraf.På trods af dette har vi en grov tendens til at generalisere på klimaet, dvs at de fleste opfatter Australien og Chile som varme vinlande, men dels består Australien af så mange forskellige klimazoner, at det er muligt at dyrke samtlige kendte druesorter i landet, og dels er store dele af Chile så kølige, at det slet ikke er muligt dyrke en vinstok.
De fleste af os kender allerede middelhavsklimaet fra vores ferie i Sydfrankrig, Spanien og Grækenland. Vi kender de fyldige vine med deres modne tanniner og ofte lidt opulente og ligefremme frugt, lige så godt som vi kender de varme og tørre somre, der tidligere blev set som en velsignelse for vinbønderne. De høje temperaturer, det tørre og stabile klima med begrænsede temperaturudsving imellem sommer og vintertemperaturer betyder, at vinbønderne er sikret fuldmodne druer med en meget lille risiko for frost- og rådskader.

Efterhånden som klimaet pga. den globale opvarmning er blevet stadig varmere, er det som tidligere blev betragtet som en fordel, nu blevet en udfordring, da de valgte druesorter ikke længere opnår deres phenoliske modning samtidig med deres sukkermodning. Dette betyder helt praktisk, at druerne opnår det ønskværdige sukkerniveau længe før, tanninerne er modnet, hvorfor vinen har en tendens til at få toner lidt a la grøn the, samtidig med at en del af vinens aromaprofil også går tabt, da der ikke opnås en fuld phenolisk modning.
Derfor forsøger man at sænke druernes sukker-ophobning, enten ved at omplante vinmarken til druesorter som eksempelvis Mouvèdre, der opnår sin sukkermodning på et senere tidspunkt. I den sydlige del af Rhône-dalen, hvor problemet er udtalt, har det også betydet, at flere af vinbønderne i Chateauneuf du Pape har fjernet laget af de ellers så berømte rullesten i deres vinmarker for at begrænse den mængde af varme, de afgiver. Yderligere har man taget forskellige tiltag i vinmarken, hvor specielt styringen af vinstokkens løvvæg, kaldet canopy management, spiller en stor rolle. Også winemakeren yder en vigtig indsats i at sænke alkoholen via forskellige processer i vineriet, hvor specielt forholdene omkring den alkoholiske gæring har en stor betydning.
Eksempler på middelhavsklima finder vi, ud over i Sydeuropa, i Mclaren Valley, Coonaware og dele af Californien.
