Hvorfor er klimaet overhovedet vigtigt at beskæftige sig med, når man som vindrikker skal vælge hvilke vine, man gerne vil købe?

Klimaet er fundamentet, ikke blot for hvor man kan plante sine vinstokke, men også for hvilke druesorter, man i så fald kan plante - og det er med til at forhåndsbestemme vinens stilart. Yderligere defineres alt arbejdet, såvel i vinmarken som i vineriet, af klimaet, hvorfor man langt hen af vejen kan man definere klimaet som Gud, jorden som kongen og vinbonden som den absolutte undersåt heraf. På trods af dette har vi en grov tendens til at generalisere på klimaet, dvs. at de fleste opfatter Australien og Chile som vame vinlande, men dels består Australien af så mange forskellige klimazoner, at det er muligt at dyrke samtlige kendte druesorter i landet, og dels er store dele af Chile så kølige, at det slet ikke er muligt dyrke en vinstok.

Det kontinentale klima er kendetegnet ved, at det er dette klima, der har de største temperaturudsving mellem sommer og vinter. Vintrene er som oftest lange og nattefrosten kan sagtens strække sig helt ind i april og maj, hvorfor der i de nordligste vindistrikter er stor risiko for at knopperne svedes af i blomstringsperioden, med tab af udbytte til følge. Derfor er vinbønderne i disse vinområder særligt opmærksomme på at lægge deres vinmarker på skråninger, hvor frosten, som altid vil søge efter det laveste punkt, kun kortvarigt bevæger sig igennem vinmarken, før den søger til den nederste del af skråningen.

Det kolde vejr er dog ikke kun en ulempe for vinbonden, da det dels sikrer, at vinstokken går i dvale og får en restitutionsperiode. Yderligere er frosten med til at udrydde vinmarkens skadedyr og de virusser, som kan have angrebet vinmarken i det forgangne år og ellers vil have overvintret i plantematerialet.

Somrene derimod er kendetegnet ved, at de i de fleste årgange er korte, tørre og varme. Balancen er dog hårfin og udsving i temperaturerne og vejret kan have store konsekvenser. Et eksempel på dette var 2003, der i Frankrig var meget varmt og tørt, hvilket betød at vinstokkene kom til at lide af vandstress, hvorfor de lukkede ned for modningsfasen, så der ikke kunne opnås en fuld phenolisk modning. Vinene kom derfor til at fremstå vamsede og med grønne, umodne tanniner. I den anden ende af skalaen ligger 2002, hvor køligt og ustadigt vejr i de fleste franske vindistriker fremskyndede høsten, så man også i dette år ikke var i stand til at høste modne druer. Så for meget eller for lidt af det gode har endog meget store konsekvenser for det færdige produkt i et kontinentalt klima.

Eksempler på et kontinentalt klima ser man i Bourgogne, Champagne samtlige tyske vindistrikter, Piemonte, Rioja, Maipo Valley i Chile, Mendoza, Douro og Central Otago.