Værd at vide om: Biodynamisk vin

Af Peter Møller Andersen, Indkøbchef, H.J. Hansen Vin A/S

Hvad er det?

Biodynamikken blev opfundet i af Rudolf Steiner i 1924 og byggede allerede dengang på anerkendte principper inden forlandbruget, som han så valgte at forene, så man ser hvert enkelt landbrug som en organisme, hvori mennesker, dyr, planter mineraler og det kosmiske system indgår som overordnede elementer. Umiddelbart er vi vant til, at mennesker, dyr og evt planter indgår i vores landbrugssystemer. Om end ikke på samme måde, så er det arbejdet med de naturlige mineraler, som fordeles over vinmarker i mængder helt ned til 4 gr pr hk. samt de kosmiske systemer, der gør den biodynamiske tilgang så kontroversiel. Arbejdet med de kosmiske systemer betyder, at den biodynamiske vinbonde tilrettelægger sit arbejde efter en speciel kalender, der angiver månens og stjernernes positioner, således at arbejdet indrettes efter, hvornår blade, rødder, frugt og blomster menes at have optimale vækstforhold.

Umiddelbart kan man sige, at biodynamikken adskiller sig fra de økologiske principper på følgende fire måder:

  • Tankegangen: Den biodynamiske vinbonde tænker i højere grad i kræfter og processer, hvor den økologiske vinbonde meretænker på substans.
  • Den biodynamiske kalender: Den biodynamiske vinbonde arbejder efter den biodynamiske kalender, som angiver månens og stjernernes positioner.
  • En organisme: Den biodynamiske vinbonde opfatter vingården som en organisme og er derfor stort set selvforsynende med råmaterialertil dyrkningen af jorden. Dette kan bla. være dækafgrøder, organisk gødning, urter etc.
  • De 9 forberedelsesprocesser.Den biodynamiske vinbonde vælger at bearbejde/ forberede jorden via følgende processer:
    • #500 Horn gødning
    • #501 Horn silica
    • #502 Røllike
    • #503 Kamille
    • #504 Brændenælder
    • #505 Egetræsbark
    • #506 Mælkebøtter
    • #507 Baldriani
    • #508 Padderokke

Problemstillinger ved biodynamisk vin:
Det helt store problem for biodynamisk vin er at bevise, at det har en effekt. Så hvis vi kigger på de videnskabelige beviser, er der i så fald:

Et forsøg, der er blevet udført på Washington State University med en vinmark på 0,6 ha., som var tilplantet med Merlot, og som dels blev dyrket biodynamisk, dels økologisk, gav følgende resultater:


  • Druerne, der blev dyrket biodynamisk, havde et højere indhold af sukker ved høst. Forskellen var dog minimal og detkan diskuteres, om den ville have haft en smagsmæssigt effekt.
  • De vinstokke, som blev dyrket biodynamisk, udviklede også et perfekt antal druer i forhold til mængden af canopy (blade). På den økologisk dyrkede vinmark var der en overvejende tendens til, at den producerede for mange druer i forhold til dens canopy (blade)
  • Endvidere er det bevist, at biodynamiske vinstokke, efter at de er konventeret fuldt ud, blev mere resistente over for visse sygdomme
  • Herudover forøges livet i jorden og marken generelt, og over en 5-årig periode fremstod antallet af visse dyr ogmikrober med helt op til 10 gange så meget som ved en konventionelt dyrket vinmark. Dette betyder, at nedbrydningenaf organisk materiale stiger, hvilket dels forbedrer jordens struktur, dels udvikler mere varme i jorden, hvilket igen øgervinstokkens vækstpotentiale og dermed også modning. Ovenstående er egentlig en yderst begrænset viden, og dethelt store problem for de biodynamiske vinbønder er også, at det er påfaldende, hvor lidt forskning der er sket på område
    ​​​​​​​

Grundene til dette er mange, men en af hovedårsagerne er, at de firmaer, som ofte finansierer forskningen, er de samme,som leverer en del af de kemikalier, som bruges i vinmarken, og de har ingen interesse i at fjerne det lidt mystiske præg, der dækker over denne metode.