Antal varer der matcher den nuværende søgning: 3009
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

SUKKERTOPPEN PÅ TV2 MED CHRISTIAN NORDBORG

En snak med Christian Nordborg

INTERVIEW MED CHRISTIAN NORDBORG skrevet og interviewet af Morten Oestergaard

I Sønderjylland ligger den historiske og UNESCO-beskyttede by Christiansfeld, kendt for Danmarks bedste honningkager og helt en unik bymidte, grundlagt af Brødremenigheden under Kong Christian d. 7 i 1773.

Her finder man også Christian Nordborg, som netop har opnået en imponerende 2.plads i TV2-programmet Sukkertoppen med Mette Blomsterberg som vært. Christian er konditor hos Xocolatl, som producerer chokolade og honningkager i stor respekt for originalerne og har hjemme i den sønderjyske by mellem Haderslev og Kolding. Men hvorfor er Christian blevet så dygtig?
-Først og fremmest har jeg har taget en fireårig uddannelse inden for faget. Det er selvfølgelig vigtigt. Men derudover, så bruger jeg bare rigtig meget tid på at øve mig. Rigtig meget. Jeg søger inspiration alle vegne og bruger også en del tid på nettet. Det er spændende at undersøge, hvad der kan lade sig gøre - og med hvilke ingredienser. Er der nogle nye, jeg kunne bruge? Det er virkelig kun fantasien, der sætter grænser, fortæller en glad Christian Nordborg og uddyber:

-For mig er min hobby også mit arbejde. Det er jeg enormt glad for. At de to kan gå op i en højere enhed. I mit arbejde hos Xocolatl bruger jeg selvfølgelig også mine evner som konditor. Det er især i arbejdet med temperering, dvs. arbejdet med at sikre, at chokoladen har den helt rette temperatur, så den er helt perfekt at bruge i forbindelse med overtrækning f.eks. Og det er fedt at have fået bekræftet, at vi ligger i toppen inden for det, vi laver.
Rigtig mange danskere har fulgt med i Sukkertoppen – ikke mindst den nervepirrende finale, hvor Christian Nordborg og makkeren Mette Skov Mikkelsen til sidst måtte se sig slået. Tusinder har slikket sig om munden, mens den ene farverige kage og dessert har fyldt TV’er fra Blokhus til Rødby. Det er derfor nærliggende at spørge, om man som helt almindelig forbruger kan smage de lækkerier, Christian har været med til at skabe i Sukkertoppens køkken.

-Lige nu overvejer vi i Xocolatl, om vi skal bruge nogle af de kager og desserter, vi lavede i Sukkertoppen i butikken i Christiansfeld. Der skal man dog lige væbne sig med lidt tålmodighed, for der er vi ikke på plads endnu.
-Men ellers skal jeg tilbage i produktionen i Xocolatl, hvor jeg skal lave masser af fyldte chokolader og lækre honninghjerter. Så selvfølgelig kan man det.

Xocolatl & Brødremenighedens Honningkagebageri ligger på Lindegade i Christiansfeld, men kommer du forbi Torvehallerne på Frederiksborggade i København, kan du også finde dem dér.

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk