Premium Brands

Admiral Rodney 40%

Saint Lucia
0,70 ltr.
DKK 495,00
På lager » Levering 1-2 hverdage
Smagskommentar
Rav/ mahognifarvet. Fyldig duft af honning, blommer og søde rosiner. Indsmigrende smag af karamel, Creme Brulée, vanilje, chokolade og krydderier, der fortsætter i en harmonisk, balanceret og lang eftersmag.
Specifikationer
Leverandør
Spiridom
Land
Saint Lucia
Type/Farve
Rom
Dyrkning
Traditionel
Riedel glas
Aquavit/Rom
Flasker pr. Colli
6
Alkohol
40,00%
Flaskestørrelse
0,70 ltr.
Proptype
Kork
Pakning
Karton
Siden 1972, hvor St. Lucia-øens to eneste destillerier gik sammen om at lave St. Lucia Distillers, er de gået fra stereotyp masseproduktion til i dag at producere nogle af verdens bedste rom. Destilleriet, der ligger i Roseau-dalen på øen, laver alt fra Superpremium rom til Cremelikører på rom. Med så stor succes, at da St. Lucia Distillers i sommeren 2013 talte op, havde det modtaget ikke mindre end 209 internationale medaljer for deres fremragende romvarianter. Herunder er de blevet kåret til verdens bedste romdestilleri og har vundet fire romtrofæer, fem dobbeltguld og 79 guldmedaljer.

Historisk set efterlod europæernes efterspørgsel på sukker de lokale på St. Lucia med biproduktet melasse, som de producerede rom af i det 17. og 18. århundrede. I starten blev rommen mest drukket af slaver og sømænd, hvor sømændene havde krav på en daglig ration. Men hurtigt blev rommen mere lønsom end sukkerproduktionen…
Siden sukkerproduktionen på St. Lucia stoppede i 1962 har man importeret melassen fra primært Guyana. Fornylig har man dog plantet 5 ha med sukkerrør, og flere vil følge.
Rommen produceres som udgangspunkt ved, at varmt vand tilsættes melassen. Mæsken hældes over i ståltanke, hvor gær tilsættes, og sukkeret omdannes til alkohol. Fermenteringen varer på St. Lucia mellem 24 og 30 timer. Herefter destilleres væsken i fire forskellige kedler – tre pottstills og én kolonnekedel. Afhængig af hvilke kedler, der bruges, ændres rommens profil.
St. Lucia lagrer destilleriets rom på egetræsfade af amerikansk hvid eg, som man tidligere har lagret amerikansk whisky på. Fadene er på 200 liter. I mindre mængder – til de eksklusive romtyper – bruges også portvins-, vin-, sherry-, madeira- og Sauternesfade.
Når man lagrer spiritus i troperne, speedes modningen af denne op med noget, der ligner 2 ½ gang i forhold til Europa, på grund af den højere temperatur og luftfugtighed. Dette betyder, at rom over 10 år ofte bliver meget træede og tanninholdige. På St. Lucia blender man derfor næsten altid gamle fade med nyere fade, så der kommer en fin balance i blendet – og derfor skriver man heller ikke alder på rommen...
St. Lucia rom er så ren som næsten muligt. Ud over lidt karamel for farvens skyld tilsættes intet andet. Ingen sukker, likør, brandy, sherry eller andre svinkeærinder.

Admiral Rodney er en af verdens fineste rom og St. Lucia Distillers flagskib i henhold til alder og kompleksitet. Udelukkende produceret på kolonnekedler og lagret i gennemsnit 12 år på amerikansk hvid eg.
I 2012 blev Admiral Rodney kåret til verdens bedste rom, og ved samme lejlighed blev St. Lucia Distillers kåret til verdens bedste destilleri ved IWSC.
Rav/ mahognifarvet. Fyldig duft af honning, blommer og søde rosiner. Indsmigrende smag af karamel, Creme Brulée, vanilje, chokolade og krydderier, der fortsætter i en harmonisk, balanceret og lang eftersmag.
19. juli 2018
5 STJERNER på flaskehalsen.nu
"Når den lidt sprittede indledning på denne caribiske rom først er aftaget, så er det simpelthen den rene slikmunds-oplevelse, der er i vente i den kantede flaske. Det er som dessert på dessert – med en fin spiritus over – men det er såmænd bare den rene vare. Der er vanilje, chokolade og rosiner, der står i kø for at markere sig i smagsspektret, og det giver en god flot fyldig og langvarig smag, der holder sig på måtten, så det aldrig bliver for sødt og klistret. Det sidder lige i skabet, for der er solide modspil fra krydderierne og spiritus-fornemmelsen, og det løfter blot lækkeri-nuancerne til endnu højere niveauer. Det er lækkert – men også relativt dyrt."
23. marts 2018
GULD VED WORLD SPIRITS AWARD 2018
"Typical molasses top notes, estery and berry-like, a lot of sweet roast aromas, almost brandy character, smoky accents, banana, dried fruit, raisins, fig, plum, vanilla, coffee, delicate spicy notes, exotic touch, lime. Taste: Intense wood character, subtle rum ester, raisins, nougat chocolate, a lot of vanilla, caramel, baked apple, banana, exotic effects, tangerine, orange, coconut, caramel, cocoa powder, dark chocolate, wafers, honey, nice malt sweetness, compact body, good length."
17. september 2014
KÅRET SOM VERDENS BEDSTE ROM på International Wine & Spirit 2012