Chardonnay

Chardonnay er én af de mest alsidige hvidvine overhovedet, som fleksibelt tilpasser sig klima, terroir og producentens luner. Chardonnay har det godt i kølige Chablis og Champagne, men også i varme Californien, Australien og Sydafrika. Det har gjort druen enormt populær, og på et tidspunkt var den så udbredt, at folk blev trætte af den og bestilte en ”ABC”-vin. Anything But Chardonnay. Men vi (og mange andre) elsker Chardonnay, som i øvrigt smager mere af, hvor og hvordan, man laver vin af druen end af druen i sig selv. Vine fra kølige områder som Chablis har noter af citron og mineralitet, Chardonnay fra varme klimaer kan have noter af ananas, banan, majs og vanilje fra fadlagringen.

Som så mange andre vine, smager Chardonnay bedst, når den er købt på tilbud. Du sparer altid 5% på tusindvis af varer, når du køber dem som medlem af Sélection Vinklub. Det er gratis og du kan altid melde dig ud igen.

Chardonnay lagret på egetræsfade kan give fede smags- og aromanoter som vanilje, toast og smør til vinen.

De smøragtige indtryk kommer fra malolaktisk gæring, som er den sekundære gæringsproces, hvor æblesyre omdannes til mælkesyre. Ikke-fadlagret Chardonnay er typisk gæret og lagret i rustfri ståltanke, hvilket resulterer i en sprødere og mere frugt-drevet karakter i vinen.

Chardonnay reagerer positivt på mange typer af vinificering – man kan undgå malolaktisk gæring og lagre den på stålfade for at lave den så frisk som muligt. Skal det være tørt og stringent, kan du overveje Chablis, nordvest for Dijon og en del af Bourgogne. Franskmændene fremhæver altid det terroir, vinen kommer fra, rettere end hvilke druer, den er lavet på. Derfor er mange slet ikke klar over, at de drikker Chardonnay. Hvis man forbinder Chardonnay med fedme og træfade, er det da heller ikke så underligt, for Chablis lagres på stål eller brugte træfade, som netop ikke afgiver så meget smag. Samtidig får du pga. jorden bestående af kalksten og gamle fossiler i et køligt klima en meget tør hvidvin med præg af æbler, citrusfrugt, lime, pærer og en flot mineralitet, som jordbunden kan takkes for. 

Alternativt kan man lade vinen gennemgå malolaktisk gæring og lagre den på nye egetræsfade for at gøre den så fed, rund og kompleks som muligt. Så skal du helst finde en flaske fra et varmere område – om det så er i Europa eller Den Nye Verden. Den vil sandsynligvis have en højere alkoholprocent og hvis den er fadlagret få præg af vanilje, nødder, karamel, smør, honning og flødekaramel.

Samtidig kan billedet blive mudret endnu mere sammen. For i generelt varme områder findes der også kølige enklaver, hvor man evt. ikke fadlagrer. Og i Chablis kan du måske finde en producent, som fadlagrer i stor stil. Det gør selvfølgelig, at billedet ikke er sort/hvidt.

Chardonnay egner sig fremragende til mousserende vin – det er en af de vigtigste druesorter i Champagne, og i Østrig laves der fantastiske søde vine på Chardonnay.

I nogle varme klimaer tilsætter producenter ekstra syre til vinen for bedre at kunne balancere vinens krop og alkoholprocent. Malolaktisk gæring kan tilføre noter af mælkeprodukter som smør og fløde, ligesom processen kan hjælpe til med at blødgøre en lidt for markant syre. Kontakt med bærme kan tilføre ekstra krop til vinen og præg af brød og kiks. Fadlagring og gæring på fad kan bidrage til vinen med strejf af røg, kokos og vanilje. Nogle winemakers vælger her at bruge stave af egetræ, da det er temmelig meget billigere end at bruge egetræsfade.

Virkelig gode vine på Chardonnay kan holde sig i årevis i flasken - måske endda årtier - og udvikle komplekse, tertiære præg af svampe og hasselnødder.

Man kan ikke tale om Chardonnay uden at komme ind på Bourgogne. Omvendt kan man heller ikke tale om Bourgogne uden at nævne Chardonnay. Druen og regionen hører uløseligt sammen. Og hvis du beder om et glas "hvid Bourgogne", skal du have et glas Chardonnay fra Bourgogne. Det er den vigtigste drue i Bourgogne, som strækker sig fra de mere kølige vinmarker i Chablis oppe nordpå til Côte d'Or, hvor klimaet er mere moderat, til Mâconnais i syd.

Bourgogne AOC

Står der "Bourgogne AOC" på din vin, kan den være lavet på druer hvor som helst fra i Bourgogne. Det er oftest relativt simple hvidvine med fine præg af citron og et højt syreniveau.

Chablis AOC

Chablis er en såkaldt Village appellation. (Village udtales her på fransk). Her sikrer det kølige klima tørre vine med et højt syreniveau, der er helt umiskendeligt og overraskende for nogle. Her får vinene også præg af citron, æbler og våde sten. Hvis du ikke ved, hvordan sidstnævnte, kan de anbefales at slikke på en våd sten. Din oplevelse af Chablis (og andre vine) vil blive større, når du kan genkende også det element. De bedste vinmarker bliver produceret med navnene Premier Cru eller Grand Cru og ligger typisk på skråninger, der vender mod syd/sydøst. Fordi området er så nordligt, er kan frost være en udfordring - og er helt sikkert en bekymring. Solen hjælper med til at modne druerne og give mere smagfulde og komplekse vine. Der kan typisk ikke smages fadlagring i vinene fra Chablis - heller ikke selvom de faktisk kan være fadlagrede. Så kan det være på gamle fade, der ikke afgiver smag.

Côte d'Or

Klimaet i Côte d'Or er mere moderat og det sikrer druer, som er lidt mere modne i udtrykket og derfor giver vine med mere modne nuancer af fersken og melon, end man ville finde i Chablis. Produktionen af Chardonnay i området er centreret omkring byen Beaune - også kendt som Côte de Beaune. De berømte Villages Puligny-Montrachet AOC og Meursalt AOC skaber Chardonnay-vine i verdensklasse. De lagrer på egetræsfade og modner på lees. Områdets Premier Cru- og Grand Cru-vinmarker skaber helt fantastiske vine, der kan udvikle flotte noter af hasselnøder og svampe efter årtier i flasken. For mange mennesker er lige præcis disse vine det ypperligste, man kan opnår med Chardonnay. Derfor er de typisk heller ikke de billigste vine.

Mâconnais

Underområdet Mâconnais i det sydlige Bourgogne har derimod fokus på frugtige, oftest ikke-fadlagrede Chardonnay-vine med forholdsvis enkle smagsindtryk som melon, fersken og citron, som man kalder Mâcon AOC. De stejle skråninger i området omkring Villagen Pouilly-Fuissé AOC skaber vine af højere kvalitet med indtryk af koncentreret stenfrugt og tropiske noter. Vinene får ofte fadlagring for op opnår en større krop og kompleksitet.

I Californien er Chardonnay meget udbredt og findes i alle kvalitetsniveauer. I Central Valley, som ligger inde midt i landet, er man skåret af fra havet pga. bjerge og har en varmt og tørt klima. Med kunstvanding skaber vinbønderne dog et stort udbytte af Chardonnay. Det er så som så med kvaliteten af de vine, som oftest bare får klassifikationen California. Det er typisk vine med præg af fersken og ananas, en medium syre og en lige så medium fylde. Tættere på kysten bliver der dog skabt Chardonnay med stor intensitet og kompleksitet. Stillehavet modererer klimaet og sikrer en langsommere, længere modning af druerne. I det nordlige Californien bliver området ofte dækket af tåge fra San Pablo Bay. Et fænomen, man også kan have oplevet, hvis man har været i San Francisco. Vinmarkerne i berømte Sonoma bliver netop kølet ned af briser fra Stillehavet. Det hjælper med til at bevare syren i druerne og dermed deres friskhed. I Napa Valley bliver det varmere, men man formår at skabe verdensklassevine på Chardonnay med præg af tropisk frugt og vanilje og krydderier fra fadlagring.

I Santa Barbara County får vinmarkerne også saliggørende briser fra Stillehavet gennem dale, der transporterer den køligere luft ind i landet. Her skaber man Chardonnay, der kan minde om dem fra Côte de Beaune lige til vine med mere tropisk frugt, mere alkohol og større indflydelse fra fadlagring.

Oregon

I Oregon, noget længere nordpå, er klimaet tilsvarende mere moderat. Her får vinene ofte en forfriskende høj syre og indtryk af citrusfrugt til mere tropiske noter som melon. Produktionen er dog meget mindre end i Californien.

Der laves store mængder Chardonnay i South Eastern Australia fra druer, som kan komme hvor som helst fra i et meget stort område. Det er ofte på druer, som kommer fra varme område inde i landet, der har fået kunstvanding. Vinene blandes ofte med Sémillon eller med druer fra koldere vinmarker. Det kan hjælpe med balancen i vinen. I Adelaide Hills i South Australia er luften kølet lidt ned pga. højden, mens Yarra Valley køles ned vha. kolde havstrømme sydfra. Her får du derfor ofte vine med en friskere profil og mere syre. I Margaret River i Western Australia er produktionen mindre, men kvaliteten er til gengæld høj. Her hjælper briser fra havet med at forlænge vækstsæsonen. Herfra er vinene på Chardonnay typisk medium til fede i kroppen med præg af fersken og ananas.

Tæt på Middelhavet er klimaet naturligvis varmt. Herfra vokser store mængder Chardonnay-druer, som bruges til forholdsvis enkle, modne Chardonnay med præg af banan, fersken og ananas. Der kommer dog også virkelig gode Chardonnay-vine fra det sydlige Frankrig, som ofte har fået fadlagring. I de lidt billigere vine bruger man derimod ofte egetræsspåner, da det er en væsentlig billigere måde at producere på.

Fordi Chardonnay er en drue, der spænder virkelig bredt i sine smagsindtryk, går den til rigtig meget mad. Prøv f.eks.

• Gulerod-/ingefærsuppe med rødbedechips og koriander
• Grillede squashruller med ricotta og blommer
• Rød linse- og kokosnødsuppe

Det er virkelig ærgerligt at købe en fremragende flaske vin, som er kælet for i år og måneder, og som du har betalt dine surt optjente penge for, og så drikke den af et glas, der ikke fremhæver vinens styrker. Østrigske Riedel laver nogle af verdens absolut bedste druespecifikke glas i verden, som derfor bruges på nogle af de fineste restauranter i hele verden. Når glassene er druespecifikke betyder det, at de er skabt til lige præcis den enkelte drue eller druer. Det gør en forskel, og de som har prøvet det, har ofte Riedel-glas stående i køkkenet i dag. Vi anbefaler Riedels Viognier/Chardonnay til din Chardonnay.

Der er mange druer, som er virkelig gode alternativer til Chardonnay, men som samtidig deler nogle af de samme egenskaber.

Viognier

Druen Viognier kan have den samme fylde, fedme og frugtighed som mange elsker ved nogle Chardonnay-vine.

Pinot Blanc

Pinot Blanc udviser ofte en lignende frugtsmag som Chardonnay. Det kan f.eks. æble, pære og citrus. Samtidig kan deb også have en lignende cremet tekstur og moderat syre.

Albarino

Albarino er kendt for sin lyse syre, forfriskende citrusnoter og et strejf af mineralitet, hvilket gør den sammenlignelig med nogle Chardonnay-vines sprøde og frugtagtige karakter.

Chenin Blanc

Chenin Blanc kan, ligesom Chardonnay, smage vidt forskelligt og byde på en bred vifte af stilarter, men ofte kan du finde Chenin Blanc-vine med modne æble- og honningkarakteristika, som kan minde om Chardonnays frugt- og egetræsfad-påvirkning.

Vermentino

Vermentino byder ofte på en herlig smag og aroma af grønne æbler, citroner og krydderurter, som sammen med en frisk syrlighed, stemmer godt overens med den friske og levende karakter, man finde i nogle Chardonnay-vine, som f.eks. Chablis.

Semillon

Semillon kan være herligt smøragtig og cremet med smag af citron, melon og nogle gange honning, hvilket afspejler nogle Chardonnay-vines rige, fyldige og meget afrundede profil.

Roussanne

Roussanne kan have stenfrugtsmag, som fersken og abrikos, og en behagelig olieagtig konsistens, som afspejler nogle aspekter af Chardonnays smag og mundfornemmelse.

Colombard

Colombard har ofte en sprød og frisk profil med smag af grønne æbler og citrus, der kan minde lidt om Chardonnays frugt-fremadrettede natur.

Garganega

Garganega kan vise smag af pære, æble og mandel, og når den er lagret, får den ofte en subtilt ristet note, der kan mene om med fadlagrede Chardonnay-vines egetræsprægede smag og aroma.