Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2866
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Så er det Cocktailtid


Vi stiller skarpt på... Cocktails

Af Søren Beyer, Spirituschef hos H.J. Hansen Vin

Ved et leverandørbesøg tidligere på året fik jeg, efter nogle dages hårdt arbejde med at lave St. Lucias næste verdensomspændende blend sammen med deres masterblender, Mr. Harris, mulighed for at fordybe mig i en helt anden kategori inden for spiritus – men selvfølgelig stadig med rom involveret. Harris og jeg tog nemlig på besøg hos Alva Preville, kåret til Caribiens bedste bartender og vinder af Chairmans Cocktail Challenge i 2013 med cocktail'en Lucian Spiced Ice Tea.

St. Lucia har ca. 150.000 indbyggere, og St. Lucia Distillers sælger årligt 750.000 flasker på øen, hvoraf næsten alt går til cocktails, så der er rig lejlighed til både at blive inspireret og at få øvet sig. Og jeg skulle hilse og sige, at niveauet er højt!

Opskrifter

LUCIAN SPICED ICE TEA
• 6 cl. Chairmans Spiced tilført en blanding af karamelliseret ananas, som har ligget en uge i en marinade af krydret te, kanel, muskat og nelliker
• 3 cl. 20 Years Old Graham’s Tawny Port
• 3 cl. Rosmarin te
• Et lille ”skvæt” Amaro Nonino Bitter Orange
• 50 gr. frisk grapefrugt Blandes i et stort glas og pyntes med rosmarin eller ananas.

SKAL COCKTAILEN VÆRE LIDT MERE SIMPEL, FORESLÅR ALVA PREVILLE DISSE TO:

CHAIRMANS DAQUIRI
• 5 cl. Chairmans Reserve
• 4 cl. Sukkersirup
• 60 gr. Frisk lime

FORGOTTEN CASK WITH A TWIST
• 3 cl. St. Lucia Forgotten Casks
• 3 cl. Hyldeblomstlikør fra Chase
• Et lille ”skvæt” Amaro Nonino Bitter Orange
• 6 cl. Frisk passionsfrugt
• Frisk timian

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk