Antal varer der matcher den nuværende søgning: 3003
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Rosé hører sommeren til

Til dels fordi den gør sig virkelig dårligt til rødkål og brun sovs, men mest fordi, den emmer af sol, blå himmel og sand mellem tæerne. Dens popularitet er vokset voldsomt i de senere år, hvor danskerne har opdaget, at rosé ikke ’bare’ er rosé, men at rosévine er lige så komplekse og forskelligartede som rød- og hvidvine kan være det.

I takt med den stigende interesse er udvalget blevet meget større end for få år siden. Ligesom med al anden vin, defineres rosévin af drue, terroir og vinhusets produktionsmetoder. Der gemmer sig store smagsoplevelser lige fra de lyse, tørre til de mørkere, kraftigere. Rosévin produceres på røde druer, og ligesom med anden vin afhænger smag og farve primært af druernes skaller. Under produktionen gærer drueskallerne sammen med mosten i kort tid, hvorefter de fjernes. Helt ned til 4-12 timer - bare lige nok til, at rosévinen får sin lyserøde farve. Jo længere der går, jo mørkere bliver vinen.

Alternativt kan billigere rosévine produceres som … suk… et blandingsprodukt af rød- og hvidvin. Undtagelsen til de billige blandingsroséer er mousserende rosévine som f.eks. Rosé Champagne, men det er en helt anden historie.

Læs hele Rosékataloget 2019 her

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk