STORT ONLINE LAGERSALG 🍷 Spar op til 57%!

Brand image

Indtil midten af 1800-tallet var alle Barolovine søde, og først efter en fransk ønologs indflydelse ændrede man stilen til tør rødvin. Marchesi di Barolo leverede til det hedengangne italienske kongehus og har den dag i dag en stor plads i Baroloområdets historie – ikke mindst som grundlægger af moderne Barolo.

Cantine Dei Marchesi Di Barolo SPA

Vis:
af 0 produkter
Sorter efter:

    Grundlægger af moderne Barolo

    Det familieejede firma, der ligger i den lille landsby Barolo med udsigt til Marquis Falletti-slottet, har siden 2006 været under ledelse af Anna og Ernesto Abbona. Marchesi di Barolo ejer 40 ha i selve Barolo, hvilket svarer til 16% af samtlige Barolos vinmarker. Jordbundssammensætningerne er i de lavere dele af Piemonte ret specielle, og stilen i Marchesi di Barolos vine afspejler klart familiens målsætning om at overføre disse unikke terroirudtryk til de forskellige vintyper, så typiciteten af de så lokalprægede vine bibeholdes. Når familien samtidig nægter at gå på kompromis med kvaliteten, uanset prisniveau, er det samlede indtryk af husets vine en indiskutabel høj kvalitet i alle led, krydret med et par særdeles prestigefyldte vine på toppen. 


    Nøgleordet på Marchesi di Barolos vine er balance og den rigtige tid i kælderen – og de overbevisende argumenter er bl.a. husets top-Barbera, Paiagal, og super-Baroloen, Cannubi, hvor udbyttet er helt nede på én flaske pr. vinstok!


    Læs mere om de enkelte vine fra Cantine Dei Marchesi Di Barolo SPA ved at klikke på de enkelte produkter

    Tilmelding til Sélection Vinklub

    Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

    Læs om vores kundeklub
    Logo
    H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]