Portvin

Vi er mange, der er rigtig glade for portvin - og vi bliver flere og flere. Der bliver afholdt portvinsfestivaler og portvinsbarer er endda begyndt at skyde op over hele landet.
Portvin, på portugisisk Vinho de Porto, produceres på druer, der høstes i Portugal og produceres i den gudesmukke Douro-dal, verdens portvincentrum og på UNESCOs Verdensarvliste. Området er samtidig verdens tredjeældste beskyttede vinområde efter Tokaji i Ungarn og Chianti i Italien.
Der bruges over 100 druer til produktionen af portvin, men særligt fem bruges mere end andre: Tinta Barroca, Tinto Cão, Tinta Roriz (Tempranillo), Touriga Francesa, og Touriga Nacional. Vinen gæres til 6-7% og tilføjes druesprit, kaldet aguardente, som stopper gæringen, holder på vinens restsukker og hæver alkoholprocenten. Det sikrer samtidig portvinens sødme, og jo før, druespritten tilsættes, jo sødere bliver portvinen. Det er portvinenes fælles udgangspunkt. Herfra varierer de alt efter lagringmetoder, tid og ønskede smagsnuancer.
Den endnu ufærdige portvin transporteres fra vingården (kaldet en Quinta) til portvinslagerhusene i Vila Nova de Gaia lige syd for Porto, som har givet sit navn til vinen. Her skal den lagres og blive til én af de mange portvinstyper.
1999 Quinta do Vesuvio
Duften har toner af modne bær som blåbær og brombær. Smagen er meget koncentreret og intens med en medium sødme.
Graham's 20 Years Old Tawny, 450 cl.
Mørk med et gyldenbrunt skær. Smagen er rig og fed med masser af mørk chokolade og tørrede kirsebær.
2015 Malvedos Vintage Port
Mørk rød farve. Rig og koncentreret duft af solbær og svesker. Smagen er meget fyldig og nuanceret med meget kompleks struktur.