Jeg bliver dog aldrig vinbonde. Jeg ved ganske enkelt for meget om vin og den branche, som omgiver det, til at gå så langt som at købe de sagnomspundne 10 hektar. Nu tænker I helt sikkert, at jeg er en kyniker, men prøv at tage rejsen med mig ned til min fars hus i en lille sydfransk bjerglandsby, som er omgivet af vinmarker. Det første, der skal til, når marken skal købes er omtrent dobbelt så meget kapital, som man havde forestillet sig. Ud over vinmarken skal der købes en til vinmarker specielt fremstillet traktor, der skal forsynes med forskellige anordninger, der gør det muligt at sprøjte, klippe og harve i marken. Formodentlig skal der også bygges eller renoveres et vineri, og der skal endvidere investeres i en pumpe, en filtreringsmaskine, ståltanke og en vinpresse. Yderligere skal der som en begyndelse stå 2 års arbejdskapital på bankbogen (noget, der sjovt nok overrasker de fleste håbefulde og nystartede vinbønder).
Vinmarken skal nemlig først gennemgå en sæson, hvorefter druerne skal høstes og lagres i en bestemt periode, før man har et salgsklart produkt. ​​​​​​​

Alt dette kræver en tur i banken, og væn dig blot til tanken om, at før naturen, myndighederne og kunderne tager deres pund flæsk, vil banken stå der med vægtskålen. Franske banker er notorisk langsomme og bureaukratiske. For nogle år siden havde jeg en vinbonde, som jeg længe havde skubbet til for at få ham til at købe lidt mere jord, da han var i notorisk bekneb for vin. Endelig fandt han en lille parcel, der mødte hans krav, og efter forhandling med den daværende ejer sendte han sin låneansøgning afsted. I mellemtiden gik en gammel arvesag i orden, så han uden hjælp fra banken kunne købe jorden, og han glemte alt om den pågældende ansøgning, indtil han 1 år og 3 måneder senere fik bevilliget lånet. I mellemtiden havde han nået at beskære, genplante manglende vinstokke, høste og vinificere sin første årgang samt sælge den.

Næste udfordring er naturen. Igennem de seneste 4 år har en af vores vinbønder mistet dels 30, 40, 50 og 90% af sin høst grundet frost, råd og hagl. Jeg har stået på marker, hvor vinstokkene havde mistet alt barken grundet hagl, hvorefter de fik en mindre svampeinfektion og døde. Jeg var også i Chateauneuf i 2008, hvor det regnede så kraftigt, at bilerneskyllede af vejen, og jeg har besøgt Roussillon i en årgang, hvor de i næsten 4 måneder ikke så skyggen af regn. Det er ikke uden sorg at se 90% af høsten blive svedet af i en nattefrost. Der er kun bekymring og flere års tilbageslag.Dernæst kommer kunderne, sådan nogle som mig, og umiddelbart er vi ikke så lette at komme i tale med. Næsten alle de vinbønder, som jeg gennem årene har talt med, husker med gru de mange måneder, hvor de i de første år skulle rejse rundt for besøge mere eller mindre høflige og potentielle importører, stå på messer og afholde vinsmagninger.De husker afsavnet fra familien, de uhøflige afslag, de manglende betalinger og alle fly- og hotelregningerne. Medmindre de har haft held ved Parker eller har de helt rigtige 4 hektar
​​​​​​​på Cote d´Or, bliver minderne genopfrisket jævnligt.