STORE besparelser på gaver og smagekasser (Op til 38% rabat)!

Peters klumme: Jeg er glad for min vinsamling
Af Peter Møller Andersen, Indkøbchef, H.J. Hansen Vin A/S

Den indeholder ingen vertikal samling af DRC, og der er ikke en eneste årgang af Mouton Rothschild, endsige alle sammen siden 1945. Den er fyldt med helt særlige flasker, som hver især repræsenterer det sted, hvor jeg var i min vininteresse, da jeg købte dem. Der er cremant, som er lagt ned med bærmen for videre udvikling, en stor ”bonbon” med 20 liter VDN fra Mas Baux, der er de sidste flasker Rene Renou fra tiden inden domainet blev nedlagt (større Bonnezeau findes ikke) og tre- og seks-liters Caillou Chateauneuf Reserve, som jeg købte på domainet, da jeg var 15-16 år gammel. Der er flasker til mig, og der er flasker til min dreng.

Det, der gør mig så glad ved samlingen, er, at hver flaske får to referencepunkter. Ét da jeg købte den, og ét når jeg i de kommende år drikker den med venner og familie. Samlingen er ikke specielt dyr, men har en nået en anseelig størrelse, fordi jeg aldrig har haft den liggende hjemme. Og netop størrelsen gør mig mere glad for den end værdien.

Netop det, at vin er noget, vi deler med hinanden, er for mig noget af det, jeg elsker mest ved den. De fleste af mine største vinoplevelser er nogle, der er blevet givet til mig, og på samme måde har jeg også selv bidraget til andres oplevelser. Blandt andet husker jeg, da jeg var på vej hjem fra en smagning, som jeg havde afholdt for en yderst velhavende kunde.

De fleste af de flasker, jeg havde serveret, var der stadig noget tilbage i, og jeg havde derfor fyldt en pose med resterne, som jeg havde forestillet mig, at jeg skulle drikke med mine venner den efterfølgende lørdag. Smilende og med klirrende pose passerede jeg en vagabond, som havde slået sig ned i vindfanget til vores butik, hvor han sad med sin hund og en ét-liters karton med vin. Jeg nåede ikke ret langt ned ad gaden, før jeg vendte om og gik tilbage. Tanken var at efterlade ham med en halvt fyldt flaske og så gå hjem med resten, men da han fandt to papkrus frem, satte jeg mig ved siden af ham. Jeg sad der en halv time, og vi sagde ikke meget til hinanden, men af de få ord, som vi vekslede, var det tydeligt, at Hill of Grace nok var det største, han nogensinde havde smagt. Jeg efterlod ham med hele posen, og tænker stadig tilbage på ham med stor kærlighed. Vin er noget, man deler. Glæden ved at sidde med hele flasken selv, er sjælden større end glæden ved at dele den med nogen, man holder af. Jeg har allerede henlagt den vin, som skal drikkes til min to år gamle søns konfirmation, og jeg har også en ide om, hvad der skal ligges ned til hans bryllup. For mig giver tidsperspektivet det hele en ekstra dimension. At åbne en flaske, jeg som dreng købte ved en pensioneret vinbonde i Rhonedalen, for at dele den 40 år senere med min søn, er en speciel og spændende tanke. Hvordan har de fire årtier udviklet den og møder den alle de forventninger, som den blev lagt i kælderen med?  Er det tilfældet bliver den med sin duft af jord, spidsmorkler, ristede kakaobønner og engelsk lakrids aftenens hovedperson. En gæst som aldrig kommer igen, men som man vil mindes i flere år efter.

Så når I samles derhjemme, så find de store flasker frem. Dem, som I havde gemt til en speciel lejlighed, som aldrig er kommet. Servér dem for moster Elly, der ikke har begreb om vin, og onkel Karl, som hellere vil have en øl, da det er her, at vinen udfolder sin sande magi. Og har I ikke en vinkælder under huset, eller har kunnet leje jer ind i en gammel bunker, så vil vi gerne hjælpe jer, da vi har haft mulighed for at indkøbe et mindre parti af 20-30 år gamle vine hos to af vores producenter. De kommer fra deres private vinkælder og er blevet henlagt med helt særlige lejligheder i familien for øje. Heldigvis havde de lagt lidt for meget hen, hvilket har gjort det muligt for mig at udvælge nogle få af de største årgange, som vi nu kan give videre til jer.

De varmeste julehilsner fra jeres mand i marken (bogstaveligt talt).