Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2736
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Kontinentalt Klima

Hvorfor er klimaet overhovedet vigtigt at beskæftige sig med, når man som vindrikker skal vælge hvilke vine, man gerne vil købe?

Klimaet er fundamentet, ikke blot for hvor man kan plante sine vinstokke, men også for hvilke druesorter man i så fald kan plante, hvilket er med til at forhåndsbestemme vinens stilart.
Yderligere defineres alt arbejdet, såvel i vinmarken som i vineriet, af klimaet hvorfor man langt hen af vejen kan man definere klimaet som Gud, jorden som kongen og vinbonden som den absolutte undersåt heraf.
På trods af dette har vi en grov tendens til at generalisere på klimaet, dvs at de fleste opfatter Australien og Chile som vame vinlande, men dels består Australien af så mange forskellige klimazoner, at det er muligt at dyrke samtlige kendte druesorter i landet, og dels er store dele af Chile så kølige, at det slet ikke er muligt dyrke en vinstok.
Netop derfor har vi valgt at beskæftige os med de forskellige klimazoner og deres betydning ved de næste 3 Sélection-smagninger.

Det kontinentale klima er kendetegnet ved, at det er dette klima, der har de største temperatur- udsving mellem sommer og vinter. Vintrene er som oftest lange og nattefrosten kan sagtens strække sig helt ind i april og maj, hvorfor der i de nordligste vindistrikter er en stor risiko for at knopperne svedes af i blomstringsperioden, med tab af udbytte til følge. Derfor er vinbønderne i disse vinområder særligt opmærksomme på at lægge deres vinmarker på skråninger, hvor frosten, som altid vil søge efter det laveste punkt, kun kortvarigt bevæger sig igennem vinmarken, før den søger til den nederste del af skråningen.

Yderligere vælger man som oftest sorter, der springer så sent ud, at risikoen for frost er mindre. Problemet med disse sorter er, at de med få undtagelser også modner tilsvarende sent, hvorfor risikoen blot flyttes til efteråret, hvor regn og hagl kan spolere høsten.

Det kolde vejr er ikke kun en ulempe for vinbonden, da det dels sikrer, at vinstokken går i dvale og får en restitutionsperiode. Yderligere er frosten med til at udrydde vinmarkens skadedyr samt de virusser, som kan have angrebet vinmarken i det forgangne år og ellers vil have overvintret i plantematerialet.

Somrene derimod er kendetegnet ved, at de i de fleste årgange er korte, tørre og varme. Balancen er dog hårfin og udsving i temperaturerne og vejret kan have store konsekvenser. Et eksempel på dette var 2003, der i Frankrig var meget varmt og tørt, hvilket betød at vinstokkene kom til at lide af vandstress, hvorfor de lukkede ned for modningsfasen, så der ikke kunne opnås en fuld phenolisk modning. Vinene kom derfor til at fremstå vamsede og med grønne umodne tanniner. I den anden ende af skalaen ligger 2002, hvor køligt og ustadigt vejr i de fleste franske vindistriker fremskyndede høsten, så man også i dette år ikke var i stand til at høste modne druer. Så for meget eller for lidt af det gode har endog meget store konsekvenser for det færdige produkt i et kontinentalt klima.

Eksempler på et kontinentalt klima ser man i Bourgogne, Champagne samtlige af de tyske vindistrikter, Piemonte, Rioja, Maipo Valley i Chile, Mendoza, Douro og central Otago.  

Peter Møller Andersen
 

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk