Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2809
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Chardonnays mange ansigter

Chardonnay

Går vi blot 30 år tilbage, var der stort set ingen, der kendte til Chardonnay. Ikke fordi man ikke drak vin, lavet på Chardonnay, for det gjorde man, men fordi  disse vine stort set udelukkende kom fra Bourgogne, hvor man kun benævner vinens oprindelse og druens navn på etiketten. Dette ændrede sig, da Chirac valgte at foretage 6 atombombeprøvesprængninger i 1995, hvilket, grundet en forbrugerboykot, åbnede markedet for vine fra Chile, Argentina, USA og Australien.  Disse begyndte at benævne druetyperne på etiketterne, og da Chardonnay både faldt i vinbøndernes og vindrikkernes smag, blev Chardonnay hurtigt et brand, der var så stærkt at det overskyggede alle andre, såvel røde som blå druesorter.
Det, der gjorde Chardonnay så populær ved forbrugerne var blandt andet, at den har en relativt stor sukkerproduktion, hvilket betyder at vinbønderne ofte har svært ved at gære alt sukkeret ud, hvor vinene typisk var fyldige med en meget diskret sødme.  Vinbønderne begyndte, med Bourgogne som forbillede, at lagre vinen på egetræsfade, hvilket yderligere gav vinen en sødme og her ofte et markant strejf af vanilje.
Vinbønderne var også yderst positive overfor Chardonnay. Den tilpasser sig let et væld af forskellige klimazoner, lige fra marginalklimaet i England til det varme Rutherglen. Den giver et stort udbytte på op til 80 hl pr hk, uden at kvaliteten bliver alvorligt skæmmet og er yderst resistent overfor sygdomme. Vinen var også let at afsætte og markedsorienterede storproducenter i USA og Australien tog den derfor hurtigt til sig, hvorefter der blev markedsført i stor stil, hvilket yderligere forstærkede dens udbredelse.

Enhver reaktion har en modreaktion og dette blev også tilfældet med Chardonnay. I 1995 havde en del af forbrugerne fået nok, specielt af de fadlagrede Chardonnay’er, hvorfor bevægelsen Anything but Chardonnay (ABC) blev grundlagt. I dag er udbuddet af Chardonnay blevet normaliseret. Vinbønderne er i højere grad begyndt at vinificere druen på rustfrie ståltanke og der hvor der stadig benyttes fadlagring, har man nedsat mængden af nye fade samt forkortet lagringstiden til fordel for bedre balancerede vine.
Chardonnays stilart er en af de sværeste at definere. Den har typisk en høj alkoholprocent og syre samt toner af grønne æbler, grape og lime. Vælger man at foretage en malolaktisk gæring efterfulgt af fadlagring, så vil vinen være domineret af smør og hasselnødde- noter, noter som de fleste fejlagtigt antager for at være klassiske Chardonnay noter.

Lancelot Royer, Cuvée des Chevaliers
Champagne er suverænt det område i verden, som har det største areal af Chardonnay plantet, og dette på trods af, at det er den mindst plantede sort i Champagne. I en Champagne er Chardonnays vigtigste funktion, at den tilbringer blandingen syre, hvilket gør Champagnen lagringsværdig. Yderligere er syren også medvirkende til at stabilisere Champagnen, samtidig med at den forlænger moussen.  
Chardonnay er dog en lidt problematisk druesort i Champagne, da den springer tidligt ud, hvilket betyder at den er eksponeret for frostskader. Netop derfor er det, dels den dyreste druesort at opkøbe i champagne og dels den mindst plantede.

Joseph Drouhin, Macon Villages
Bourgogne (og Maconnais) er Chardonnays absolutte hjemstavn. Det er i Bourgognes vinmarker, at Chardonnay blev skabt via en krydsning imellem Pinot-familien (Noir, Blanc og Gris) og Gouais Blanc, en druesort som tidligere blev dyrket i Bourgogne.  Chardonnays helt store force i Bourgogne er, at den transmitterer terrior perfekt, en force som de yderst terrior-bevidste vinbønder i Bourgogne sætter stor pris på.

Seresin, Chardonnay
Efter min bedste overbevisning er New Zealand det sted i verden, hvor man får mest Chardonnay for pengene i dag. Vinene er aldrig rigtig billige og ej heller rigtig dyre. Egentlig er det Sauvignon Blanc og Pinot Noir, som virkelig har sat New Zealand på vinkortet og måske er Chardonnay af denne grund blevet en smule overset. Men Chardonnay nyder, på samme måde som Pinot Noir og Sauvignon Blanc, godt af landets kølige klima og landet har tradition for at begrænse brugen af egetræsfade for at få rene vine, hvor kvaliteten af frugten er i fokus. Det klæder Chardonnay og skaber en kontrast til mere fyldige vine fra Australien og de mere egetræsmættede vine fra Bourgogne og Californien.
En lidt sjov feature på newzealandsk Chardonnay er, at man også laver den i en ædelsød udgave, hvor man lader drueklaserne inficere med boitrytis.

Errazuriz,  Wild fermentet Chardonnay
Da Chile for alvor fik en fod indenfor på det europæiske marked efter atomprøvesprængningerne, var de ikke sene til at se og efterkomme europæernes glæde for Chardonnay. Chile har flere kølige regioner, som er yderst velgenede til dyrkning af Chardonnay med Bio Bio og Casablanca som de mest fremme.
Chilenernes problem var, at de var for markedsorienteret og derfor valgte at gære deres vine ud med den samme kunstgær, så de stort set alle kom til at have en let duft og smag af banan (på et tidspunkt var det er velkendt fænomen blandt blindsmagere, at smagte en hvidvin lidt af banan, så var det helt sikkert, at det var en chilensk Chardonnay).  
Af samme grund har vi til denne Sélection-smagning valgt en vin, hvor man har brugt de naturlige gærceller til at gennemføre gæringen med, så I kan smage den egentlige chilenske karakter.

Beringer, Classic Chardonnay
På trods af at Frankrig er hjemlandet for Chardonnay, så sørgede en næsten umættelig tørst efter fadlgeret Chardonnay på hjemmemarkedet for, at Californien havde flere tilplantede hektarer med Chardonnay end hele Frankrig til sammen. I dag har dette ændret sig, efterhånden som amerikanerne igen foretrækker at drikke rødvin, men tilbage står at det amerikanske marked startede hele trenden med meget fadlageret Chardonnay.
Egentlig var der ikke den store fokus på Chardonnay, før Montebello Chardonnay i 1976 vandt over Frankrigs bedste bourgogner ved en blindsmagning i Paris. Selv om denne nyhed kun blev meget overfladisk dækket i de hjemlige medier, var det nok til at vække interessen hos en række vindyrkere, som begyndte at tilplante deres vinmarker med Chardonnay. I starten var man ikke så selektiv med, hvilke vinmarker man valgte, hvorfor det ofte blev lavtbeliggende vinmarker og typisk i et relativt varmt klima, hvilket kom til at ligge til grund for trenden med fede fadlagrede vine.
I dag har dette ændret sig og man er nu bevidst om, at de bedste vinmarker som oftest er de højest beliggende eller/og de som er beliggende ud til kystlinjen. Her er klimaet tilpas køligt, hvilket giver vinen den nødvendige nerve og balance.  

Buller, Classic Chardonnay
Der er ingen druer, der som Chardonnay viser, hvor stor en klimadiversitet, Australien egentlig rummer.
Lige fra det kølige Margaret River, hvor vinen er elegant med en kompleksitet, som matcher de bedste Bourgognehuse og så til det varme Rutherglen, hvor vinen bliver mere fyldig og ligefrem.
Egentlig er Chardonnay en relativt ny drue i Australien, da de første kommercielle tilplantninger stammer tilbage fra begyndelsen af 1970’erne. Men ligesom i Chile var man hurtig til at opdage europæernes tørst efter fyldige fadlagrede Chardonnay-baserede vine, hvorfor arealet af Chardonnay blev mangedoblet, op til 12000 ha i 1996, hvilket gjorde den til den mest plantede druesort i 1996.
I dag tilstræber man en mere kølig stil med mindre fad, men for at vise den oprindelige stil har vi i dag valgt at afslutte smagningen med en ”full blown” Buller Chardonnay for jer.

Peter Møller Andersen

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk