Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2875
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Historiske vine

Opfindelsen af Mousserende vin.

Champagne Lancelot Royer, Cuvée Reserve RR

Spørger man i Limoux, så vil de straks hive et ældre dokument frem, der skal bevise, at de, længe før Dom Perignon drak sine stjerner, lavede en mousserende vin. Det eneste dette dokument beviser er, at de desværre lavede en vin, der blev aftappet på tungere flasker. Dette skulle angiveligt være fordi vinen var mousserende, men dette står der ikke noget om i dokumentet.
Dette gør Champagne-folkene endnu mere faste i deres tro på, det var her, den første mousserende vin blev skabt af Dom Perignon. Men Dom Perignon viede ikke sit liv til at skabe en mousserende vin, men derimod til at undgå, at den blev mousserende. Optegnelser i hans dagbøger viser, at de på Haut Villars, hvor han arbejde som kældermester, havde store problemer med at vinen begyndte at andengære, og det var for at undgå dette, at han tilbragte nat efter nat i sin kælder.
Egentlig tyder alt på, at det var i London, man for første gang bevidst gjorde vinen mousserende. Dette fordi man fandt, at den rødvin som man importerede fra Champagne-distriktet var så sur, at den var ganske udrikkelig. Man valgte derfor at tilsætte en mindre mængde sukker til fadet med vin, hvorefter man tappede det på flaske. Sukkeret fik gærceller til at vågne igen og vinen blev derfor mousserende, hvilket man på datidens natrestauranter blot syntes var en sjov detalje, og da man skulle genbestille vinen hos vinhandleren lagde man vægt på, at den også denne gang skulle være mousserende.

Phylloxera

2012 Ürzig Würzgarten, Riesling Trocken, Joh. Jos. Christoffel Erben, Mosel

Vi har i Europa fået ufatteligt meget godt fra USA. Jazz’en, telefonen og ikke mindst den velstand, som siden 2. verdenskrig har dannet fundamentet for vores samfund. Desværre er der også kommet en del med, som måske nok skulle have været stoppet i tolden, heriblandt Phylloxera.
Phylloxera er en lille, nærmest mikroskopisk lus, som angriber vinstokkens rødder, hvor den spiser barken uden på rødderne, så vinstokken efterlades yderst eksponeret over for de bakterier som lever naturligt i jorden, hvilket med største sikkerhed fører til vinstokkens visse død.  
Da phylloxera blev observeret for første gang i Provence i Frankrig i 1863, havde den længe været et problem i USA, hvor den havde drevet de europæiske immigranter til vanvid, efterhånden som den lagde de vinmarker, der netop var blevet plantet med vinstokke som de havde medbragte fra Europa, øde. Tidligere var skibsrejsen fra USA til Europa så lang, at lusen døde undervejs, men de hurtigt sejlende dampskibe forkortede nu rejsen så meget, at lusen kunne overleve turen og dermed etablere sig i Europas nærmest uendelige spisekammer af vinstokke.
Fra Provence spredte den sig hurtigt ud over Fran-krig og da den i 1867 nåede Bordeaux, var ødelæggelsen total. 40 % af Frankrigs vinmarker var lagt øde. Dette fik den franske regering til at sætte en dusør på 20.000 franc til den som kunne opfinde et virksomt middel mod phylloxera.
Der kom mange forslag og et af dem lød på, at man kunne oversvømme vinmarkerne, så lusen druknede. Dette virkede, men da de bedste vinmarker dels lå på stejle skråninger og dels var plantet på en sandbund, var effekten yderst begrænset. En anden løsning var at injicere en giftig røg i jorden, som skulle dræbe lusen. Denne metode var så skadelig, også for vinstokken, og omkostningsfuld, at den heller ikke var praktisk mulig. Andre forslag gik igen på at positionere tudser under vinstokkene, så disse kunne spise lusen, men dette hjalp heller ikke tilstrækkeligt.
Løsningen skulle vise sig at komme fra samme land som problemet, da de indførte amerikanske vinstokke havde udviklet et ekstra lag bark, som Phylloxera lusen ikke ville spise.
De indførte amerikanske vinstokke havde desværre den ulempe, at de gav vinen en umiskendelig ram smag, hvorfor det var udelukket at udskifte de europæiske vinstokke til fordel for de amerikanske.
Dette var dog ikke tilfældet, hvis man blot tog vinstokkens rødder og podede denne på de europæiske vinstokke.  Det har umiskendeligt været lidt af en bet for de franske vinbønder, at det som de ser som deres bidrag til den franske kulturarv nu skulle plantes på amerikanske rødder, og specielt i Bourgogne værgede de indædt imod dette, men resultatet er i dag, at 99,9% af alle vinmarker i Europa er plantet på vinstokke, der er podet på amerikanske rødder.
Ud af denne 0,01% er en del af de vinstokke, som er plantet i vinmarken Urzig Würzgarten. Her er jorden så sandet, at phylloxera ikke kunne bygge gange og dermed ikke sprede sig. Måske netop derfor er det yderst passende at drikke denne Riesling som stadig delvist er lavet af druer fra upodede vinstokke.

Carmenère

2012 Carmenère Estate,  Vñna Errazuriz, Central Valley, Chile

I dag kender vi udelukkende Carmenère fra Chile, hvor den siden dens opdagelse i 1998, har vundet en så stor udbredelse, at den i dag anses for at være landets nationaldrue.
Oprindeligt stammer Carmenère fra Frankrig, hvor den i en vid udstrækning blev dyrket i Bordeaux og Sydvestfrankrig frem til udbruddet af phylloxera i 1870.
Da vinmarkerne efterfølgende skulle genplantes på podede vinstokke, fravalgte man Carmenère, da den dels havde svært ved at modne og dels ofte gav et meget lille udbytte grundet en problematisk blomstring. Herefter forsvandt druen mere eller mindre fra verdenskortet, indtil man i 1990’erne begyndte at undre sig over, at de vinmarker som man havde tilplantet med Merlot modnedes meget uens. Endvidere kunne såvel løvfald som blomstring variere med helt op til 4 -5 uger fra vinstok til vinstok.
Dette fik franskmanden Claude Valat til tage DNA- prøver af vinstokkene, hvilket efterfølgende viste, at det som man hele tiden havde troet var Merlot, faktisk var Carmenère, som man ofte havde plantet ind imellem vinstokkene med Merlot.
Herefter begyndte man at udøve en separat vitikultur på vinstokkene, hvilket betød at man fjernede de grønne noter af tomatblade, som vinen ofte fik, fordi  man høstede carmenère-druer samtidig med Merlot- druerne, hvilket var 4–5 uger for tidligt. Resultatet blev, at vinen fik en enorm succes og arealet steg fra 0 hk i 1996 til 7183 ha i 2006.

Penfolds

2011 Koonunga Hill, Shiraz/Cabernet, Penfolds,  Australien

Om det er Grange, der har gjort Max Schubert til en legende eller det er Max Schubert der har gjort Grange til en legende, er svært at sige. Sikkert er det dog, at han næppe havde forestillet sig, hvor stor en rolle vinen skulle komme til at spille i hans liv, da han i 1951 smagte de første eksperimentale årgange fra fad.
Forinden var han vendt hjem efter en 4 måneders rejse i Frankrig, hvor han specielt i Bordeaux havde ladet sig inspirere, og han landede derfor i Sydney med en vision om at lave en vin, der ville udvikle sig i 20 år og som tålte sammenligning med de bedste Bordeaux-vine, men med en australsk karakter.
Ideen må have syntes vanvittig for Penfolds bestyrelse, da man på daværende tidspunkt stort set ikke lavede rød- og hvidvin i Australien, men derimod en masse hedvin, hvilket på trods af det varme klima var det eneste, der blev efterspurgt af forbrugerne.
Max havde dog opbygget en del goodwill hos bestyrelsen, blandt andet fordi han havde opfundet et filter, der kunne stabilisere vinen, hvilket havde sparet firmaet for store summer, da det nu kun var en brøkdel af deres vine, som blev returneret til butikkerne. Tilladelsen blev derfor givet, og Max begyndte allerede fra starten at eksperimente såvel i vinmarken, hvor han krævede at druerne allerede blev høstet ved 11,5- 12% potential alkohol, og vineriet hvor han 4-doblede den normale gæringstid til 12 dage, foretog pigage, og lagrede forsøgsvist en del af vinen på 5 nye 300-liters amerikanske egetræsfade. Resultatet var Max Schubert selv yderst tilfreds med, desværre som den eneste. Fornærmelserne skulle komme til at regne ned over Max, der blandt andet blev lykønsket med skabelsen af en tør Portvin, som ingen der var ved deres fulde 5 ville købe, ej heller drikke. En anden ville gerne hjælpe Max af med 12 flasker, hvis han ikke skulle betale for dem og en tredje mente, at han kunne bruge vinen til at bedøve sin kæreste med.
Vinen hobede sig op årgang efter årgang og i 1957 var hans goodwill opbrugt og bestyrelsen beordrede Max til at indstille produktionen.
Dette var Max dog ikke indstillet på og involverede derfor kælderpersonalet i fremstillingen af det, der skulle blive, The Secret Vintages. Produktionen fortsatte i det skjulte og 1960 besøgte et af bestyrelses- medlemmerne vineriet for at se og smage de årgange af Grange, som med hans kendskab var blevet lavet. Vinen havde nu fået lov at udvikle sig i 10 år og smagte ganske enkelt fantastisk. Bestyrelsesmedlemmet vendte drfor tilbage til bestyrelsen, der igen gav Max tilladelse til at lave vinen og da Max i 1962 blev bedt om at sende en vin ind til verdensudstillingen, The Australien Wineshow, sendte han Grange 1955. Vinen tog førstepladsen og har siden vundet 170 større priser og skabte legende såvel for vinen som for Max.
I dag har vi desværre ikke budget til at servere Penfolds Grange for jer, selv om vi ville have elsket det, og vi håber derfor, at I vil have os undskyldt med Koonunga Hill Shiraz/ Cabernet Sauvignon i stedet for.

Opdagelse af ædel råddenskab

2010 Les Erables, Domaine des Sablonnettes, Loire

Det er med ædel råddenskab som med mousserende vin. Man opdagede det ved et uheld. Også ligesom ved mousserende vin er man meget uenig om, hvor det er sket. De bedste bud lyder på  Rheingau og Tokaji, hvorimod Sauternes først blev lavet via ædel råddenskab et par hundrede år senere.
Modsat mousserende vin så er der ikke noget fældende bevis på, hvilket af de 2 steder der var det første, men Historierne går som følgende:

Rakoczi-familien overtog den gamle borg i Tokaji i 1647, hvorfra de høstede og dyrkede en traditionel hvidvin. 3 år senere blev borgen truet af et tyrkisk angreb, og borgens forvalter udskød høsten, hvorved  druerne blev angrebet af Boitrytis Cinera. Man valgte på borgen at høste druerne på trods af dette og stor må deres forundring have været, da den gyldne og meget søde most flød fra druerne.    
I Tyskland henfører man opdagelse af ædel råddenskab til begrebet Kabinett. Hvad man præcist skal forbinde med ordet og hvem der første gang lancerede det, er blevet diskuteret til bevistløshed. Men det vigtigste er også, man med sikkerhed ved, at det var forbundet med en selektering af druerne, hvoraf høsttidspunktet var af afgørende betydning.
Vinbønderne kan næppe have overset angrebene af ædel råddenskab på druerne og i 1687 tegnede den hollandske videnskabsmand van Leeuwen (som også opfandt mikroskopet) også for første gang svampe-arten Botrytis Cinera, en art som han havde fundet på druer fra Rheingau og aldrig set før andetsteds.  
Vi skal ikke stille os til dommer, og har derfor valgt at stille os på neutral grund ved at afslutte dagens Sélection-smagning ved at servere en ædelsød vin fra Loire.

Peter Møller Andersen

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk