Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2889
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Biodynamisk vin - økologisk vin - natur vin

Download pdf-fil
Tilknyttet fil: File iconBio - øko - naturvin (650 kB)

ØKOLOGISK VIN

Hvad er det?
Egentlig skal der skelnes mellem to former for økologisk vin.
Dels vin der er lavet af økologiske druer, og vinificeret konventionelt, dels vin som er lavet af økologiske druer og vinificeret økologisk. At man vinificerer økologisk, betyder blandt andet, at man ikke må stabilisere vinen med SO2,. Som oftest er det, vi i Danmark kalder økologisk vin blot vin, som er lavet af økologiske druer og vinficeret konventionelt.

Se listen over alle vores økologiske vin her.

Kravene til en vin, som er lavet af økologiske druer, varierer fra land til land, men generelt ser de ud som følgende:
• Der må ikke bruges pesticider, fungicider, kunstgødning, antibiotika etc.
• Vinmarken skal have være dyrket økologisk i minimum 3 år.
• Man skal føre en logbog over produktion og salg.
• Man skal lade sig underlægge periodevis inspektion.

Problemstillinger ved økologisk vin
Der er ingen tvivl om, at hvis man dyrker en vin konventionelt, så standardiserer man også produktet i en grad, så vinmarkens terroir er mindre genkendelig. Dels fordi man slår de unikke organismer, som eksisterer i jorden (jordsvampe, jordbiller og mikrober etc), ihjel, hvilket også betragtes som en del af terroiren, da de i høj grad påvirker nedbrydningen af organisk materiale i jorden og dermed dens struktur. Dels slår herbiciderne også de unikke gærceller, som sidder uden på drueskindet ihjel, og man er derfor tvunget til at tilsætte mosten en kunstigt fremstillet gærfløde, hvis man vil sikre, at vinen gærer helt ud.
Endvidere udligner sprøjtemidlerne nogle af de klimatiske forskelle, som der er i den enkelte årgang, hvilket både kan
skabe en bedre og en ringere vin. Resultatet vil dog uafhængigt af dette altid være mere standardiseret.
Udbyttet på en økologisk dyrket vinmark er cirka 20% mindre end ved en konventionelt dyrket vinmark. Endvidere skal der yderligere påregnes cirka 20% ekstra i omkostninger til såvel arbejdstimer (hvor meget dette beløb præcist er, afhænger en del af vinmarkens terroir) som materiale, hvorfor det er en meget stor økonomisk ekstra byrde, vinbonden påtager sig.
Derfor er det også lettere for en lille vinbonde at omlægge sit vinbrug til økologi, end det er tilfældet ved en større vinbonde, da førnævnte har færre faste omkostninger at tage hensyn til, ligesom arealet af vinmarker og dermed satsningen er mindre.

Det helt store problem ved at omlægge sin vitikultur til de økologiske principper er at bekæmpe Powdery meldug. Dette
er en svampesygdom, som angriber bladene og nedsætter fotosyntesen, hvorfor vinbonden får færre druer, som kun langsomt opnår sin sukkermodning. Sygdommen udvikler sig hovedsageligt i meget og delvist fugtigt miljø, og kan derfor begrænses ved at åbne canopy’en (vinplantens bladvæg), dels via canopy management, hvor man begrænser beplantningstætheden, dels ved at begrænse tilsætningen af nitrogen (hovedsageligt organisk gødning) til jorden.

Selve klimaet har også stor betydning. For eksempel er det lettere at opdyrke en økologisk vinmark i det tørre La Mancha
distrikt i Sydspanien, end det er i Bordeaux. Dette måtte Alfred Tesseron på Château Pontet Canet også sande, da han efter at have omlagt sit vinbrug til økologi, stod over massive mængder af regn i 2007. Han kunne derfor at vælge mellem at miste hele sin høst til en værdi af 67 mio kr eller at sprøjte sine vinmarker med svampegift. Han valgte det sidste og mistede sin certifikation som økologisk vinbonde. I 2008 måtte han så starte forfra for at blive certificeret.

Der er ingen tvivl om, at stadig flere vinbønder vælger at omlægge deres vinbrug til økologi, men det er en meget langsom udvikling, og i dag er det kun ca 2% af al vin, der er blevet dyrket økologisk, og stort set intet af dette er også vinificeret økologisk. Det er tankevækkende, at der er flere økologiske vinbrug i Europa, end det er tilfældet i de oversøiske vinlande, specielt fordi de oversøiske vinlande har et mere velegnet klima til økologisk dyrkning. Endnu mere tankevækkende er det, at det distrikt i Bordeaux, som har det højeste antal af økologiske og biodynamiske vinbrug, er Sauternes. Dette på trods af, at de hvert år kæmper på den absolut yderste grænse af høstsæsonen for at begrænse angrebet af Powdery meldug og grå råd til fordel for Botrytis.

BIODYNAMISK VIN

Hvad er det?
Biodynamikken blev opfundet i af Rudolf Steiner i 1924 og byggede allerede dengang på anerkendte principper inden for
landbruget, som han så valgte at forene, så man ser hvert enkelt landbrug som en organisme, hvori mennesker, dyr, planter mineraler og det kosmiske system indgår som overordnede elementer. Umiddelbart er vi vant til, at mennesker, dyr og evt planter indgår i vores landbrugssystemer. Om end ikke på samme måde, så er det arbejdet med de naturlige mineraler, som fordeles over vinmarker i mængder helt ned til 4 gr pr hk. samt de kosmiske systemer, der gør den biodynamiske tilgang så kontroversiel. Arbejdet med de kosmiske systemer betyder, at den biodynamiske vinbonde tilrettelægger sit arbejde efter en speciel kalender, der angiver månens og stjernernes positioner, således at arbejdet indrettes efter, hvornår blade, rødder, frugt og blomster menes at have optimale vækstforhold.

Se listen over biodynamisk vin her.

Umiddelbart kan man sige, at biodynamikken adskiller sig fra de økologiske principper på følgende fire måder:
1. Tankegangen.
Den biodynamiske vinbonde tænker i højere grad i kræfter og processer, hvor den økologiske vinbonde mere
tænker på substans.

2. Den biodynamiske kalender.
Den biodynamiske vinbonde arbejder efter den biodynamiske kalender, som angiver månens og stjernernes positioner.

3. En organisme.
Den biodynamiske vinbonde opfatter vingården som en organisme og er derfor stort set selvforsynende med råmaterialer
til dyrkningen af jorden. Dette kan bla. være dækafgrøder, organisk gødning, urter etc.

4. De 9 forberedelsesprocesser.
Den biodynamiske vinbonde vælger at bearbejde/ forberede jorden via følgende processer:
a. #500 Horn gødning.
b. #501 Horn silica
c. #502 Røllike
d. #503 Kamille
e. #504 Brændenælder
f. #505 Egetræsbark
g. #506 Mælkebøtter
h. #507 Baldrian
i. #508 Padderokke
Problemstillinger ved biodynamisk vin:
Det helt store problem for biodynamisk vin er at bevise, at det har en effekt. Så hvis vi kigger på de videnskabelige beviser, er der i så fald:

Et forsøg, der er blevet udført på Washington State University med en vinmark på 0,6 ha., som var tilplantet med Merlot, og som dels blev dyrket biodynamisk, dels økologisk, gav følgende resultater:

- Druerne, der blev dyrket biodynamisk, havde et højere indhold af sukker ved høst. Forskellen var dog minimal og det
kan diskuteres, om den ville have haft en smagsmæssigt effekt.

- De vinstokke, som blev dyrket biodynamisk, udviklede også et perfekt antal druer i forhold til mængden af canopy (blade). På den økologisk dyrkede vinmark var der en overvejende tendens til, at den producerede for mange druer i forhold til dens canopy (blade) .

- Endvidere er det bevist, at biodynamiske vinstokke, efter at de er konventeret fuldt ud, blev mere resistente over for visse sygdomme.

- Herudover forøges livet i jorden og marken generelt, og over en 5-årig periode fremstod antallet af visse dyr og
mikrober med helt op til 10 gange så meget som ved en konventionelt dyrket vinmark. Dette betyder, at nedbrydningen
af organisk materiale stiger, hvilket dels forbedrer jordens struktur, dels udvikler mere varme i jorden, hvilket igen øger
vinstokkens vækstpotentiale og dermed også modning. Ovenstående er egentlig en yderst begrænset viden, og det
helt store problem for de biodynamiske vinbønder er også, at det er påfaldende, hvor lidt forskning der er sket på området.

Grundene til dette er mange, men en af hovedårsagerne er, at de firmaer, som ofte finansierer forskningen, er de samme,
som leverer en del af de kemikalier, som bruges i vinmarken, og de har ingen interesse i at fjerne det lidt mystiske præg, der dækker over denne metode.

NATURVIN

Hvad er det?
Der er ingen fast definition, ej heller kontrol, af naturvine/nature wines, hvorfor man kun kan tale om en egentlig hensigtserklæring. De fleste vinbønder vil dog praktisere enkelte eller flere af følgende metoder:

- Brug af økologisk eller biodynamisk dyrkede druer.
- Ingen kunstvanding i vinmarken
- Håndplukning af druerne
- Ingen ekstra tilførsel af sukker, bakterier eller gærceller
- Syreniveauet justeres ikke
- Ingen tilføjelse af smagsregulerede stoffer, hvilket også indbefatter:
o Egetræs chips
o Egetræs savsmuld
o Egetræs stave
o Lagring på egetræsfade.
- Der klareres eller filtreres ikke
- Der manipuleres ikke med vinen gennem centrifuger, micro oxidation, reversed osmosis, cryoextraction etc.
- Der tilsættes ikke SO2, og vinen stabiliseres heller ikke på andre måder, som kuldebehandling, sterilfilterering, tilsætning
af gumanerobic, pasteurisering etc.

Problemstillingen ved nature wine
Der er meget stærke følelser omkring naturvine/nature wines, og der er ingen tvivl om, at der laves såvel gode som dårlige vine via nature wine metoden. Min absolutte erfaring, efter at have smagt en del af vinene, er dog at det er et princip, man er gået for langt med. Langt den overvejende del af de nature wines, jeg har fået serveret, har været fejlbehæftede. Ofte via eddike stink, grundet udviklingen af eddikebakterier, eftergæring på flasken eller preoxidation. Ofte skyldes dette, at de vinbønder, som producerer disse vine, ofte har en omend meget afslappet holdning til hygiejne, og skal det lykkes at lave ren nature wine, hvilket det sagtens kan, er det betydeligt nemmere i et sterilt vineri, end i et der ikke er det.

Peter Møller Andersen

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk