Laurent Chaberts​​​​​​​ tomattærte

I samarbejde med Gérard Bertrand

På Château l’Hospitalet finder du Gerard Bertrands restaurant, l’ Art de Vivre. Her kreerer den passionerede køkkenchef, Laurent Chabert udsøgte, sydfranske retter, der passer helt perfekt til Gerard Bertrands biodynamiske kvalitetsvine.  


Her får du Laurent Chaberts opskrift på formidable tomattærter. Tærternes små størrelser egner sig perfekt til frokosten eller til at tage med på tur. Laurent Chaberts opskrift er enkel og fantastisk velsmagende. Den sydfranske køkkenchef blev inspireret af Château l’Hospitalet grand vin hvidvins kraftige men friske duft, smukke mineralitet og smag af hvid pepper, flint og akaciehonning.

Laurent Chaberts tomattærte



Ingredienser

Tærtebund

  • 300 gram mel
  • 30 gram gær
  • 170 ml sødmælk
  • 100 gram olivenolie af god kvalitet
  • 5 gram salt​​​​​​​

​​​​​​​Tærtefyld

  • 2 store tomater
  • 2 kviste oregano
  • Olivenolie af god kvalitet
  • Fleur de Sal saltblomst   

Vin til maden

Server med en hvidvin med kraftige, men friske dufte, smuk mineralitet og smag af hvid pepper, flint og akaciehonning. Find med fordel en faglagret hvidvin.

Er man mere til rødvin kan man med fordel servere en afkølet Badolino uden fadlagring, som er let og frugtig. Eller en Sangioverse uden fadlagring, som er let og lys.

Fremgangsmåde

Tærtebund
Bland alle ingredienserne sammen til en tærtedej.Lad dejen hæve i 2 timer ved rumtemperatur og lad den efterfølgende hvile 2 timer i køleskabet.

Tærtefyld

Rul tærtedejen ud til en tykkelse på 5 mm. Stik tærter ud med en udstiksform på 9 cm i diameter. Skær tomater ud i skiver med en tykkelse på 1,5 cm. Fordel tomatskiver i tærteformen og lad tærten efterhæve i 30 minutter. Bag tærterne i en forvarmet ovn ved 210°C i 8 minutter. Drys med Fleur de Sel og evt. Pistou


Anbefalede vine til tomattærte