Balsamico-glaseret rosenkål med pancetta

I samarbejde med Fess Parker Winery

Prøv Fess Parkers opskrift på balsamikoglaseret rosenkål med sprød pancetta. Det er en fantastisk smagfuld ret, som egner sig perfekt som tilbehør til dine hverdagsretter. Selvom rosenkål ofte bliver sat i den gastronomiske skrammekrog, bør grøntsagen ikke undervurderes. Når den glaseres som her, får den en ekstra sprødhed, og sammen med den salte pancetta, når retten nye højder. Og sammen med den helt rigtige vin, kan du få din ret til at smage så englene synger. Fess Parker guider dig til det lækreste tilbehør, og vi guider dig til at kombinere det med den helt rigtige vin.

Tid: 25 min.    |    Antal: 4 pers.    |    Sværhedsgrad: 3/10    |    Tilberedning: Sautering​​​​​​​

Tid: 25 min.

Antal: 4 pers.

Sværhedsgrad: 3/10

Tilberedning: Sautering


Ingredienser

  • 500 g små rosenkål, vasket og trimmet
  • 2 spsk ekstra jomfruolivenolie
  • 2 spsk usaltet smør
  • 250 g pancetta i fine terninger
  • 1 fintskåret skalotteløg
  • 1 fed hakket hvidløg
  • 1 spsk balsamicoeddike
  • 2,5 dl hønsefond
  • ​​​​​​​Salt
  • Friskkværnet peber

Vin til maden

Fess Parker serverer herlighederne med en dejlig Pinot Noir.

Alternativt kan du servere retten med en chilensk Merlot, hvis tanniner spiller op mod kødets fedme eller en modig Rhône eller Languedoc-vin, som passer godt til pancettaens ristede smag.

Fremgangsmåde

Hvis rosenkålene er større end 1 cm i diameter, skærer du dem over på halv.

Varm en stor sauterpande op ved høj varme i 2 minutter. Hæld olivenolie og smør i, og vent lad smørret smelte. Tilsæt nu rosenkålene, og drys 1 tsk salt og lidt peber henover. Ryst panden og rør rundt for at brune rosenkålene.

Skru ned til jævn varme efter et par minutter og steg i yderligere 3 til 4 minutter, indtil rosenkålene bliver lidt bløde.

Tilsæt pancetta til panden og steg den i et minut eller to, indtil den begynder at være sprød. Tilsæt skalotteløg og hvidløg, og steg i yderligere et minut, indtil de er gennemsigtige.
Hæld balsamicoeddike i, og reducer til ca halvdelen er tilbage.

Tilsæt hønsefond og reducer til ca. 0,5 dl, under konstant områring for at glasere rosenkålene. Hvis du begynder at løbe tør for væske, før rosenkålene bliver færdigkogt, kan du tilføje lidt ekstra vand til gryden.

​​​​​​​Anbefalede vine til maden