SOMMERENS VINFEST 🍷 SPAR OP TIL 55%!

Eventkoordinator - vinarrangementer

H.J. Hansen Wine Group søger en medarbejder der kan stå for forberedelse og afvikling af såvel kundearrangementer og vinsmagninger.

Vi er en virksomhed, der ønsker at give vores kunder en oplevelse i særklasse! Det vil være din opgave at sikre, at alt fra planlægningen i årshjulet, koordinering med salg og marketing, sikring af alt det praktiske, afvikling på dagen, og den efterfølgende opfølgning.

Din hverdag varierer en del og du vil have en del planlægning og koordinering at følge op på, så der vil være meget administration i dagligdagen. Desuden vil du i årets løb komme rundt i landet for afvikling af forskellige arrangementer.

Som eventkoordinator spiller du en vigtig rolle hos os. Du skal være serviceminded, fleksibel og kunne arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt. Du får en stor berøringsflade på tværs af huset og vil også kunne få eventopgaver fra H.J. Hansen Holding og vores søsterselskab HJHansen Recycling.

For at få succes i denne stilling skal du:

  • have gode koordineringsevner
  • være udadvendt
  • være god til Office-pakken – primært powerpoint
  • kunne kommunikere på tværs af forskellige afdelinger.
  • have forståelse for omkostningsstyring ift. et eventbudget.

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – det vigtigste er, at du besidder ovenstående egenskaber. Arbejdet foregår hovedsageligt på vores adresse i Vestergade, Odense, og det er vigtigt, at du har mulighed for at deltage i størstedelen af de events, du planlægger, for at sikre ordentlig afvikling. Vær opmærksom på, at der vil være events om aftenen og i nogle weekender.

Du kan få mere information hos Anita Vessel Petersen på [email protected] eller 6312 8254.

Søg jobbet her

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]