Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2768
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Next stop Chile

Artikel af Lars Bo Henriksen, H.J. Hansen Vin

Den vintype, du drikker i dag, drikker du sandsynligvis ikke om fem år. Det vil jeg næsten garantere! Men hvad drikker du så? Vi lever af at forudsige trends, og vi rammer meget ofte rigtigt. Årsagen er, at vi i bund og grund bare er fuldstændigt vilde med vin, så de ting, der sker for dig, også sker for os. Hos os sker de bare lidt hurtigere, da vi bruger al vores tid i miljøet…


Generelt kan man inddele vindrikkere i fire grovsegmenter:


Connaisseurs-segmentet

Personerne i det øverste segment har gennem lang tid opbygget egne præference for, hvad de drikker af vin, og de er som udgangs-punkt meget lidt påvirkelige. I øjeblikket er det nye sort i dette seg-ment Bourgogne – det være sig hvidt eller rødt.

Aspirant-segmentet

Aspiranterne bruger som udgangspunkt vin til at sende et signal om, hvem de er, og hvad de står for – og sidst, men ikke mindst til at sig-nalere, at de forkæler de personer, de deler vinen med. De er generelt meget påvirkelige, men henter oftere inspiration oppe fra Connais-seur-segmentet, end de kigger ned og ser, hvad der sker i niveauet under, hos Consumerne.

Consumer-segmentet

Dette segment ønsker ene og alene så god, så velsmagende vin som muligt for pengene og skeler hverken til trends eller mode, ligesom de heller ikke forsøger at identificere dem selv via valg af vin. Con-sumerne er kort og godt de rene hedonister med dem selv i fokus.  Hos dem er Chile stadig det dominerende vinland. På trods af ulve-hylene fra de to øverste segmenter om, at det er utrendy og main-stream, fortsætter gruppen ufortrødent med at købe chilensk vin. Og hvis Chile kan holde både pris og kvalitet fremadrettet, fortsætter de i princippet livet ud. Retfærdigvis bliver mange Consumers hen ad vejen til Aspiranter, hvorfra nogle senere rykker endnu et segment op og bliver til Connaisseurs.

Newcomer-segmentet

Startsegmentet er en meget uforudsigelig gruppe! Hvad kommer den næste generation til at drikke, når de i deres alkoholdebut har stiftet bekendtskab med piv-søde Mokai’er og andre alkopops? Der er lang vej fra denne sukkeralkohol til vin, som for mange er indbegrebet af surt og tørt. Moscato d’Asti er generelt dominerende ved de første spæde skridt mod vinuniverset, men hos os er det helt klart argen-tinske NEW AGE (godt navn til den gruppe), der er nummer ét i feltet.  
Men opnår Chile, udover allerede anerkendte topbrands som Almaviva og Chadwick, nogensinde anerkendelse  i Connaisseurs-segmentet...?

JA vil jeg sige med fast overbevisning i stemmen. Og nøglen hedder Pinot Noir.  Ingen anden drue i verden er som den efter-spurgt og elsket, serveret blindt og hammerdyr, når den er bedst. Chile har enestående områder til at dyrke Pinot Noir i, hvad man ikke troede, da man startede med bare at buldre høj-alkohol Merlot ud. Et af områderne hedder Aconcagua Costa, der, som navnet antyder, er kystområdet ved foden af Amerikas højeste bjerg Aconcagua. På en midsommerdag, forrige gang jeg var der, var temperaturen kun 16 grader i dagtimerne, og i de sidste fire årgange har graddagene været under Bourgognes. Det hjælper i sig selv ikke meget, men efter at Liger-Belair (særdeles kendt og respekteret bioproducent i Bourgogne) har konsulteret Errazuriz gennem en årrække, er der sket noget. Meget endda. Mange af vores kunder stiftede sidste år bekendtskab med  Wild Ferment Pinot Noir 2011, som var den mest Old World Pinot, jeg havde smagt fra Chile, indtil jeg smagte 2012. Og 2013 er endnu mere stringent. Jeg tror helt ærligt ikke, mange kan stå for Pinot Noir i den kvalitet, uanset hvilket segment man befinder sig i. Stilen er Marsannay – lilla og godt med druebid. Selv Estate Pinot Noir smager suverænt. Den er i øvrigt på tilbud her i sommer-perioden. Men man skal være hurtig ved havelågen. Den lander medio juni. Er man heldig at få fat i den, lover jeg Danmarks bedste Pinot Noir til pengene!

Se vores sortiment af Pinot Noir fra Chile her




H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk