Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2866
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Marimar Estate Vineyards & Winery

Det spanske vinfirma Torres er i 2015 for andet år i træk kåret som Verdens Mest Attråværdige Brand

Ikke alene er Torres synonym med det sikre valg – prisniveauet er fornuftigt, og kvaliteten er utrolig stabil. Men huset har også lige fra tidernes morgen prioriteret og fokuseret på Sustainable Winegrowing, dvs. vindyrkning og –produktion, hvor man tager stort hensyn til naturen og de miljømæssige omgivelser – uanset hvor i verden husets vine produceres.
Marimar Estate, der blev grundlagt i slutningen af 1980’erne af Marimar Torres, søster til den legendariske Miguel Torres, ligger i et gudesmukt område i det sydvestlige hjørne af Russian River Valley i Green Valley, en af Sonoma Countys underappellationer. Marimar dyrker flere forskellige (også nogle eksperimentelle) druetyper, men hun har som en naturlig følge af det koldklimatiske mikroklima valgt at fokusere på Chardonnay og Pinot Noir, der her trives som fisk i vandet.
Af Marimar Torres
April 2003 kalder Marimar selv et milepunkt i vineriets historie. Som en del af Torres’ overordnede miljøpolitik overgik Marimar nemlig til økologiske dyrkningsmetoder, dels på husets 24 ha store Don Miguel Vineyard i Russian River Valley,
dels på den knapt 5 ha store Doña Margarita Vineyard i Sonoma Coast – de to eneste vinmarker, der leverer druer til
Marimars Chardonnay og Pinot Noir vine.

“Vi startede allerede i 2000 med at eksperimentere med et par enkelte rækker vin, inden vi kastede os over begge vinmarker”, fortæller Marimar Torres, som opnåede det økologiske certifikat i 2006. “Hele idéen er at skabe den ideelle balance mellem vinstokkene og naturen. Vinmarkerne vil blive sundere, og druernes kvalitet højere. Det er vores belønning på den lange bane.
Tidligere mente man, at en vinmark skulle være ren og bar uden ukrudt, men i dag vil vi gerne have bunddække. Don Miguelvinmarkens bunddække består af en blanding af ærter, ærteblomster, kløver og havre. Bunddække er vigtigt for økologiske afgrøder, for de skaber et voksested for gavnlige insekter som mariehøns og edderkopper, som sørger for at holde skadedyr som cikader og mider væk”.

Marimar har også opdaget, at overgangen til økologisk vindyrkning har nedsat vandforbruget på vinmarkerne, da bunddækket forbedrer jordforholdene og også holder bedre på fugtigheden. For at undgå at bruge ukrudtsmidler har vineriet også ”opfundet” et tæppe af kløver under rækkerne af vinstokke, som kæmper mod og forsøger at eliminere uønskede afgrøder. Og en helt anden fordel ved bunddække er, at man undgår jorderosion – jorden bliver, hvor den er, også under heftigt regnvejr…
Genbrug af affald er som en del af den økologiske indfaldsvinkel også et fokusområde for Marimar, som derfor laver sin egen kompost til brug i vinmarkerne. Diverse afklip og afskæringer bliver sammen med ko- og hestemøg nedbrudt for senere at blive brugt som gødning. Både bunddækket og gødningen sikrer således, at man ikke behøver at tilføre kunstige/fremmede tilskud. Hjemmeproduceret organisk materiale bruges også mod meldug og botrytis. Og sidst, men ikke mindst, er en yderligere fordel ved økologisk dyrkning, at ingen af de ansatte bliver
udsat for giftige ukrudtsmidler eller andre skadelige stoffer.

Marimar siger afslutningsvist, at skiftet til økologisk dyrkning på alle måder har været overvældende. ”Det er hele vores måde at tænke på, der er blevet ændret. Der findes ingen nemme genveje, kun masser af svære beslutninger. Men nu er vi begejstrede, for vi kan jo se de gode resultater, både i mikroklimaet og i vinene. De er blevet rundere med mere finesse – meget mere personlige i deres udtryk, og terroiren står meget bedre frem”.

Se hele vores sortiment fra  Mariamar Estate

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk