Lustau Jarana, Fino

Spanien
Jerez
3/4 ltr.
DKK 150,00
På lager » Levering 1-2 hverdage
Smagskommentar
Sherry, når det er bedst. Farven er levende og flot klar gul. Duften er intens med nuancer af kalk, krydderi og frugt. Smagen er meget tør og frisk med toner af mandler, krydderier og salt.
Specifikationer
Leverandør
Luis Caballero Comercial y Dristribucion SA
Land
Spanien
Område
Jerez
Type/Farve
Sherry
Drue
100% Palomino Fino
Dyrkning
Traditionel
Flasker pr. Colli
12
Serveringsforslag
Apéritif
Fisk - lys
Frugt og nødder
Alkohol
15,00%
Flaskestørrelse
3/4 ltr.
Proptype
Skruelåg
Pakning
Karton
Der findes mange andre gode sherryhuse, og der er både større og mere sælgende sherryhuse. Men - som konkurrenterne også siger - det er Lustaus kvalitet, alle søger at lave!
Firmaet, der er grundlagt i 1896, blev i 1990 opkøbt af vinfirmaet Luis Caballero SA, der både medbragte en stor pose penge og optimalt beliggende marker for produktion af topsherry.
Husets største investering er uden tvivl købet af Bodega Los Arcos i 2002. Los Arcos består reelt af seks små separate bodegaer, så man kan lagre de enkelte produkttyper, ikke alene hver for sig, men også i rimelige mængder. Det er vigtigt at opbevare de enkelte produkter separat, da det bl.a. er bakterier i luften, der giver hver enkelt sherry sin individuelle stil.

Druerne afstilkes og presses, hvorefter syreindholdet justeres med vinsyre. Mosten udgæres i store ståltanke og opjusteres med druesprit til hedvinsstyrke (15-15,5%). Vinen lægges på store fade, som ikke fyldes helt, hvorved den hele tiden i er kontakt med luft. Normalt ville vinen blive omdannet til eddikesyre, men under disse specielle forhold dannes en beskyttende hinde af skum, kaldet flor. Efter denne behandling indgår sherryen ofte som en del af et solerasystem: Man tager 1/6 af en 6 år gammel vin og blander op i en 1 år gammel vin. Derefter går der tilsvarende 1/6 af en 5 år gammel vin ind og supplerer det 6 år gamle fad og så fremdeles med en 4-årig, 3-årig og 2-årig. Dette bevirker, at de unge vine hurtigere tager karakter af en gammel vin.

Lustau har de senere år vundet mange priser for sin kvalitet, ikke mindst titlen som "Best Spanish Bodega". Mange af priserne er gået til Lustaus egne vine, men en del er også gået til huset berømte almacenista-sherry'er.
Små, individuelle vinavlere sælger deres, ofte meget nuancerige, vin til Lustau. Hvor alle andre sherry-huse blander almacenistaernes vin i husets egne, er Lustau det eneste hus, som lader almacenista-vinene aftappe hver for sig.

Uanset hvilken Lustau-sherry, man vælger som første bekendtskab, er man ikke i et øjeblik i tvivl om, hvorfor Lustau er områdets ledestjerne og "trendsætter" i resten af verden!

Sherry, når det er bedst. Farven er levende og flot klar gul. Duften er intens med nuancer af kalk, krydderi og frugt. Smagen er meget tør og frisk med toner af mandler, krydderier og salt.
13. september 2017
5 STJERNER af Jørgen La Cour-Harbo i Nordjyske Stiftstidende
"Jeg drikker Fino som velkomst, til skaldyr og til tapas -det gør de også i Spanien.Lustau Fino Jarana er helt tør, nærmest sprød. Elegant vin med fin syre. Skal drikkes køleskabskold. 15 pct. alkohol."
6. august 2015
5 STJERNER - 90 POINT - af Thomas Rydberg i Ekstra Bladet
"Blomstret i duften. Mandler, saltvand, urter og krydderier i smagen.
Yderst flot balanceret med en saftighed i smagen.
Lang saltet eftersmag."
89 POINTS
21. august 2019
89 POINT i The Wine Spectator
"Shows a light rancio note, with a cheesy hint giving way to rather salty lemon pulp, jicama and chalk accents.
Whiffs of straw and nectarine lend some depth and flesh to the finish."
30. december 2013
4 1/2 STJERNER TIL ØSTERS af Søren Frank i Berlingske
"Allerbedst (til østers) er dog, som når jeg ved tidligere lejligheder har gennemført denne øvelse, en god frisk fino sherry.
Med sin knastørre, salte og mineralske stil passer den friske læskende sherry glimrende ikke bare til østers, men også andre skaldyr.
Sherry er som bekendt forstærket med spiritus, fino'en holder således normalt 15 procent, altså lige et par procent mere, som hjælper til effektivt at rense munden efter den gennemtrængende metalliske smag af østers.

Lustau Jarana er en mineralsk og dejlig frisk fino med et strejf af acetone.
Hænger længe i munden og renser godt ud efter østersene."
27. maj 2013
5 STJERNER af Mads Jordansen på www.winelab.dk
"Det er svært at finde en bedre fino, og prisen er latterligt lav for en så smuk og gennemført vin!
Super mineralsk duft. Kalk med lidt lys frugt og et snert flor.
Smagen er en let sylfide, elegant, stringent og med en olieret fedme, fin frugt og med ristede mandler. Det er klassisk fino, men uden at det bliver alt for udfordrende.
Fino sherry er en knastør vin, der for en del kræver lidt tilvænning, før man elsker den og ikke kan leve uden den. Lidt ligesom oliven og stærke oste."
25. januar 2013
ANBEFALET af Chanet Deleuran i Spis Bedre
"En vidunderlig tør, sprød vin med en lang eftersmag af ristede mandler, hasselnødder og modne æbler.
Den har en let krop, men den skal ikke undervurderes - nydelsen er lang!
Drik den til supper, charcutteri og gode oste.
Server ved 6 - 8 grader."
8. oktober 2012
6 af 6 STJERNER af Rasmus Holmgaard via Dagbladenes Bureau
"Skøn sherry til en imponerende pris.
Munden fløjlsblød, fyldig og cremet, men formår samtidig at fastholde sin friskhed via syren og et umiskendeligt salt element.
Næsen indbydende og sammensat af friske hasselnødder, citrus og æble over dybere, mere maskuline toner af espresso, røg og lædersko."
88 POINTS
5. september 2019
88 POINTS af Robert Parker i The Wine Advocate
"The Fino Jarana Solera Reserva is also very good.
These sherries, for which the Spanish have a voracious appetite (especially with their culinary treasure that is the result of their exceptional ham culture), work exceptionally well with sashimi and sushi.
Don’t take my word for it. Give it a try and you will be amazed."
89 POINTS
5. september 2019
89 POINTS i The Wine Spectator
"Bracing almond and walnut notes show floral and bitter orange hints on the finish."
8. februar 2012
ANBEFALET af Jesper Uhrup i Gastro
Lustau er - med rette - en af dengserne i Jerez, hvor ros og priser regner ned over huset. Bl.a. titlen som Best Spanish Bodega.
Fino Jarana er klar og skarp, tør og med et præg af kalk og mandel. Drik den afkølet til noget nær hvad som helst. Arhh, det er måske lidt overdrevet, men fino er og bliver noget af det mest anvendelige i madsammenhæng, og det er meget ofte svaret, når andre vine bare ikke matcher maden - til det salte, stærke, krydrede...
Det kan ikke siges nok - fino til mad og af ordentlige vinglas - det er genialt!
16. januar 2012
5 SKRUELÅG - UGENS BEDSTE KØB - i www.avisen.dk
16. januar 2012
4 STJERNER - kåret som én af Månedens Vine- i Gastro
"Dejlig læskende og lettere mineralsk fino - ikke verdens mest komplekse sherry, men Lustau er og bliver et af tophusene, så selv på entry level er der noget at komme efter. Etiketten siger bone-dry, og det vil førstegangssmagere af sherry sikkert også mene, men tænderskærende tør er den altså ikke. Fino sherry er det perfekte vinmatch, når så mange andre vine må give op - husk det, men glem de små åndssvage glas og find i stedet et godt hvidvinsglas."
16. januar 2012
6 af 6 PROPTRÆKKERE i Ekstra Bladet
"For nyligt havde jeg fornøjelsen at indtage et overdådigt fad friterede blæksprutter. Der var langt til den gummiagtige og fade smagsoplevelse, man ofte har med blæksprutter. Her var der bid, saft og smag. Selv om vinen var god, savnede jeg muligheden for at drikke denne Fino sherry til. Perfekt match, synes jeg, med den tørre smag og høje syre, og selv citronen klarer den."
16. januar 2012
5 af 5 Vinblade - Exceptionelt God - i MAD & Venner
"Duften har markante toner af friskbagt brød. Den er elegant tør uden at knække og med en fin smag af friske krydderurter, mandler og lime."
16. januar 2012
Bronzemedalje ved International Wine Challenge 2007
Normal gæring. Herefter lagring i Sherryområdets kendte Solerasystem.