STORT ONLINE LAGERSALG 🍷 Spar op til 57%!

Brand image

Nebbiolo

Pris
Fadlagring
Serveringsforslag
Producent
Underområde
Årgang
Alkohol
Flaskestørrelse
Proptype
Anbefalede Glastyper
Glastype
Druesammensætning
Anmeldelser
Populære
Fine Wine
Nyheder & Premium Brand
Lagerstatus
Vis:
af 40 produkter
Sorter efter:

Gå til side

ud af 2

Produkter pr. side
36
72
108
144
  1. Nebbiolo - Intens, dyb og kompleks

    Nebbiolo er uden tvivl én af Italiens helt store druer. Den har hjemme i Piemonte i Norditalien, hvorfra den har vundet hjerter over hele verden med sine store intensitet, dybe kompleksitet, smag, saft og kraft.


    Nebbiolo er lidt af en krævende drue. Den vil kun vokse, når forholdene er helt optimale. Det er de i Norditalien. Den spirer tidligt, men bliver først moden sent. Det kræver lang tid at modne i, masser af lys og at vinmarkerne ikke bliver ramt af frost. Vinstokkene står sydvestvendt og får så meget sol som muligt. Det er en drue, der kræver meget tid og kærlighed fra vinbonden.

  2. Hvordan smager Nebbiolo?

    Nebbiolo har et forholdsvis højt tanninindhold og en betydelig syre. Den byder på et enormt bombardement af smagsnoter og aromaer som lakrids, tjære, trøfler, violer, tobak, grafit roser og kirsebær og bliver brugt til vine som Barolo og Barbaresco. Det er en drue, som har godt af at lagres længe. Eksempelvis skal Barolo lagre 36 måneder. Alt efter producenten og dennes brug af fadlagring, kan vinene også have behagelige præg af vanilje og kaffe.

  3. Hvad betyder Nebbiolo?

    Man mener, at navnet Nebbiolo kommer fra det italienske ord for tåge, nemlig "nebbia". Den falder særligt i efteråret, netop når druerne skal høstes. Tågen gør også sit til, at druerne bliver holdt nedkølede, så modningstiden bliver længere og smagsindtrykkene bliver mere intense.

  4. Hvad er forskellen på Barolo og Barbaresco?

    Barolo og Barbaresco er begge lavet på 100% Nebbiolo fra Piemonte. Begge har hjemme i hver deres DOCG-appellation, som er garanti for den højeste kvalitet af italiensk vin. Hvad der adskiller de to, er bl.a. lagringstiden. Barolo skal mindst modnes i 36 måneder, hvoraf mindst 18 måneder skal være på fad. Barbaresco, derimod, skal kun ligge i 24 måneder, hvoraf mindst ni måneder skal være på fad. Typisk vil Barbaresco være en smule blødere og kan drikkes hurtigere end Barolo. Det skyldes Baroloens høje tanninindhold.

  5. Hvad er det rigtige glas til Nebbiolo?

    Det er virkelig ærgerligt at købe en fremragende flaske vin, som er kælet for i år og måneder, og som du har betalt dine surt optjente penge for, og så drikke den af et glas, der ikke fremhæver vinens styrker. Østrigske Riedel laver nogle af verdens absolut bedste druespecifikke glas i verden, som derfor bruges på nogle af de fineste restauranter i hele verden. Når glassene er druespecifikke betyder det, at de er skabt til lige præcis den enkelte drue eller druer. Det gør en forskel, og de som har prøvet det, har ofte Riedel-glas stående i køkkenet i dag. Vi anbefaler Riedels Old World Pinot Noir, når du skal drikke Nebbiolo.

  6. Hvad spiser man til Nebbiolo?

    Nebbiolo er en helt fantastisk madvin, men man skal tænke sig om. Druen har et højt indhold af tanniner og syre - derfor skal den mad, du spiser, helst ikke være for sød. Det kunne være en helt klassisk rød bøf, oksemørbrad, lagrede oste, trøfler, svampe eller sammenkogte retter.

  7. Lagring af Nebbiolo

    Nebbiolo-vine har et højt tannin- og syreniveau, som fungerer som naturlige konserveringsmidler og bidrager til vinens lagringspotentiale. Derudover gennemgår Nebbiolo-vine ofte forlænget maceration og lagring på egetræsfade, hvilket yderligere forbedrer deres struktur og kompleksitet, og giver dem mulighed for at udvikle sig yndefuldt over tid.


    Nebbiolo-vine er således kendte for deres lange levetid og evne til at forbedre sig med alderen. Selvom nogle Nebbiolo-vine kan drikkes relativt unge, har de fordel af gemmes, så tanninerne bliver blødere og smagen udvikler større kompleksitet. Især Barolo og Barbaresco kan ofte forbedres med 10-20 års lagringstid eller mere.

Tilmelding til Sélection Vinklub

Bliv gratis medlem af vores vinklub og få 5% på langt størstedelen af vores produkter, både når du handler online og i butik - klik herunder.

Læs om vores kundeklub
Logo
H.J. Hansen Vin, Vestergade 97-101, 5000 Odense C, [email protected]