Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2893
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Gobelet

Hvorfor opbinder vinbonden sine vinstokke:

Før phylloxera (ca 1870 – 1900) var vinplanterne som oftest plantet tilfældigt ind imellem hinanden, således at man sagtens kunne finde flere forskellige druesorter, blå som grønne, plantet side om side.

Efter phylloxera benyttede man lejligheden til, når man skulle anlægge de nye vinmarker, at plante vinstokkene på rækker, separere de enkelte druesorter fra hinanden samt at opbinde dem.
Dette gav en lavere beplantningstæthed, da vinstokkene ikke kunne stå nær så tæt, men i stedet kunne man bedre styre dyrkningen af vinstokkene, samtidig med at den nu faste afstand, der var imellem vinstokkene, gjorde det muligt for vinbonden at anvende dyr til arbejdet i vinmarken.
Indtil en New Zealandsk professor ved navn Richard Smart i slutningen af 1960’erne påbegyndte sin forskning i canopy management, (løvstyring) var det yderst sparsomt med viden omkring, hvilken betydning valget af opbindingssystemet i vinmarken havde for druernes kvalitet.
Richard fandt dog hurtig ud af, at ved at organisere antallet af blade, skud og frugt, kunne man forbedre mikroklimaet omkring vinstokken og dermed også kvaliteten af bladene og frugten. Man kunne derved få et større udbytte af en bedre frugt, samtidig med at man minimerede risikoen for sygdomme i vinmarken.
Selv om dette alt sammen lyder som slagfaste argumenter for enhver vinbonde, så var man sen til at tage disse nye metoder til sig i Europa. Dette skyldes hovedsageligt, at jo bedre vinmarken er beliggende, desto mindre er nødvendigheden for canopy managment. I Europa har man udvalgt de mest egnede områder til beplantning af vinmarker over flere tusinde år, og derfor er de typisk bedre beliggende, end det er tilfældet i den nye verden, hvor man ofte kun har dyrket vin 100 – 200 år.
Siden har dette ændret sig, og i dag er der en større tradition for, at unge europæiske vinbønder rejser til de oversøiske vinlande for at lære om canopy mannagment end omvendt.

Opbinding af vinstokke hører under begrebet canopy management og de vigtigste argumenter for at opbinde sine vinstokke er følgende:

1. At maximere mængden af sollys som når de enkelte blade. Dette da det kun er 1 og 2 lag af bladene, som producerer fotosyntese (som er katelysator for sukkermodningen), hvorimod yderligere lag forbruger af fotosyntesen og dermed sænker modningen.

2. Opbundne vinstokke gør det nemmere at arbejde i vinmarken både manuelt og med maskiner.

3. Ved at opbinde vinstokken gør man det nemmere for evt sprøjtemidler at nå ind i bladlagene og maximerer dermed effekten af dem.

4. Ved at åbne bladlagene gør man det nemmere for luft at cirkulere igennem rækkerne, hvilket nedsætter risikoen for råd og svampesygedomme.

5. At skabe et ensartet klima omkring druerne, hvilket også giver en ensartet modning.

6. At skabe et varmere miljø omkring druerne, hvilket optimerer den phenoliske modning.
Vi skal ved Sélection-smagningerne i august, september og november gennemgå de 3 mest anvendte opbindingssystemer samt smage en række vine, som er lavet ved hjælp af disse.


Gobelet

Denne opbindingsmetode kaldes også for bushwine og egentlig er det en måde at beskære vinstokken på uden at opbinde den.
Metoden anvendes hovedsageligt i meget varme og  tørre klimaer, (typisk ca. 500 mm regn om året) hvor vinmarkernes pris ikke er specielt høj. Dette være sig i den sydlige del af Frankrig og Italien samt Spanien og Portugal. Endvidere anvendes dette system også i udstrakt grad i de varmeste dele af den nye verden såsom Californien, Barossa Valley  ect.

Fordelene ved gobelet er som følger:
1. Små omkostninger ved etablering
2. Skygger druerne (så de ikke bliver solskoldet)
3. Holder fugten inde omkring vinstokken, hvilket nedsætter den mængde vand, vinstokken skal fordampe gennem bladene for at holde sig ved væksttemperaturen.

Ulemperne ved gobelet:
1. Skal vedligeholdes manuelt
2. Fylder meget, så typisk har vinmarken en meget lavere beplantningstæthed af vinstokke.
3. Da druerne typisk hænger meget lavt, er der en yderligere risiko for evt frostskader under blomstringen.  
4. I årgange med meget nedbør kan der samle sig for meget fugt inde omkring druerne, hvorved de angribes af råd og svamp.
5. Når man sprøjter vinstokken, kan sprøjtemidlet have svært med at nå ind til de inderste bladlag.

Peter Møller Andersen

Tilknyttet fil: File iconGobelet (593 kB)

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk