Giniu Gin in wooden box 40%, 0,70 ltr.
Før musen henover billedet for at zoome
Silvio Carta laver fascinerende gin og likører på den italienske ø Sardinien. Silvio startede oprindelig med at lave hvidvin på Vernaccia-druen i begyndelsen af 1950’erne. Men det er deres spiritus og likører, som fangede vores opmærksomhed! Det samme gælder resten af verden, og Silvios gin er da også blevet meget varmt modtaget af det berømte italienske vinblad, Gambero Rosso. Silvio, der startede firmaet, driver i dag produktionen sammen med sønnen Elio. De forener på bemærkelsesværdig vis traditionerne i området med fornyelse og innovation. En kvalitet ikke alle kan skabe og balancere.

Silvio Carta er mere end gin og likør; det handler også om kultur og tradition. Huset tager udgangspunkt i det lokale og bruger ingredienser, der er helt særlige for øen, i deres produktion af fantastiske spiritus. Produkterne reflekterer derfor et helt særligt sted. De laver f.eks. deres forskellige gin på de lokale enebær, der gror i området. Yderligere bruger Silvio Carta lokale krydderier og planter som myrte, salvie og Lentischio til både deres likører og forskellige gin. Ingredienser vi måske ikke har hørt om før, men som tilfører en helt særlig karakter til spiritussen. Disse er unikke for området og gror i det maritime klima langs den blå Sardinske kyst. De modne bær fra myrteplanten bruges desuden også traditionelt til at lave den lokale likør, Mirto.

Den første sardinske gin. Den er lavet på enebær, som har groet tæt på havet. Dette giver enebærrene en unik fyldig og krydret aroma med parfumerede noter, som man let kan smage. Enebærrene håndplukkes og transporteres de ca. 10 kilometer til destilleriet, så bærrene er stadigvæk friske, når de ankommer. Derefter ”infuses” bærrene med alkohol i 15-20 dage.
I de to sidste dage tilsættes lokale krydderier såsom myrte, lentischio, salvie og elicriso. Herefter påbegyndes destilleringen, hvor en gammel kobberkedel fra 1895 benyttes. Ginen destilleres 2 gange, og hver destillation varer 8-10 timer. Alt dette giver Giniu en helt unik smag, ulig alle andre gin. På den tunge og eksklusive prop står der på sardinsk, ”åben og drik”.
Vis mere
Vis mindre

Giniu Gin in wooden box 40%, 0,70 ltr.

Varenummer: 26523909
DKK 499,00
(DKK 399,20 ekskl. moms)
   På lager » Levering 1-3 hverdage
Antal
LandItalienType/FarveGin
DyrkningTraditionelAlkohol 40,00%
Flaskestørrelse0,70 ltr.Proptype Skruelåg
PakningKartonFlasker pr. Colli6
Smagekommentarer
Den første sardinske gin er nærmest horisontudvidende! Utrolig fyldig og blød med en dejlig lettere krydret aroma med fornemmelser af citronskal og markerede enebær. De lokale ingredienser som myrte, lentischio, salvie og elicriso tilfører en helt unik smag til ginen.

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk