Gin

Gin går aldrig af mode. Med sin unikke blanding af botanicals, århundreder gammelt håndværk og en bred vifte af smagsvarianter, er gin en elsket spiritus for feinschmeckere og dem, der vil have en hurtig cocktail i diskoteksbaren eller bare en god drink med gin. Her dykker vi ned i gins fascinerende verden, hvor du kan finde et stort udvalg af lige præcis dén gin, du holder mest af - om du mangler gin til cocktails, gin til nytår eller til jul og julefrokost.

Som medlem af Sélection Vinklub får du 5% rabat på tusindvis af varer - også gin. Det er gratis at melde sig ind, og du kan altid melde dig ud igen. Derudover har vi også ofte særlige gin-tilbud.

Der findes rigtig mange gode cocktails med gin. Her finder du de bedste. Den første gincocktail i en bog med cocktailopskrifter findes i "William Terringtons bog Cooling Cups and Dainty Drinks" fra 1869, og var en gincocktail med ingefærsirup, orange curaçao og bitter.

Læs mere om de enkelte gin ved at klikke på hver enkelt flaske. Når du så har fundet en gin, du synes er spændende, har vi naturligvis også fremragende tonic, som du kan nyde, mens du tænker over den lange udvikling, der ligger bag din Gin Hass eller Gin & Tonic i alskens variationer. En god vermouth er også essentiel i rigtig mange cocktails. Her er nogle fremragende bud:

• Gin Hass
• Bramble
• Martinez
• Last Word
• Vesper Martini
• Dry Martini
• Clover Club
• Negroni
• Christmas Negroni
• White Lady
• Pink Gin & Tonic
• Violet Sour
• Gimlet
• Gin Fizz
• French 75
• Long Island Iced Tea
• White Raspberry Lady

Find flere lækre cocktails til sommeren, nytårsaften eller daten. Men husk at bruge mange isterninger! Det er let at tro, at din cocktail så bliver voldsomt fortyndet, men det gør den ikke. De ekstra isterninger gør nemlig, at temperaturen bliver holdt nede, så de smelter meget langsommere.

Ja, danskerne har taget alkoholfri vin og spiritus til sig. Og også alkoholfri gin. Det er ikke så mærkeligt, for der bliver i dag produceret alkoholfri nydelse i hver afkrog af landet til brug for kørende og gravide - og de smager godt. Tag et kig på udvalget. Danske ISH Spirits laver nogle af de bedste, der findes. Så hvis du er i bil, gravid eller bare gerne vil holde dig 100% ædru, behøver du altså ikke gå ned på smagen.

Dansk gin er fremragende - ligesom vi i dag også laver rom og whisky i verdensklasse. Flere danske ginproducenter producerer et utal af gintyper med forskellige smagsnuancer, og der er virkelig meget at hente i stedet for nødvendigvis at kaste sig over de udenlandske brands, man i forvejen kender.

Japansk gin er noget, der i højere og højere grad vinder popularitet bland danskerne. Japanerne formår at sætte deres eget unikke præg på deres gin, og bl.a. The Kyoto Distillery har vundet rigtig mange priser. Japan og japansk gin er så afgjort værd at kaste sig over.

Gin bliver dybest set lavet ved at destillere og gære korn. Når man destillerer, adskiller man væsker, der har forskellige kogepunkter. De stivelsesmolekyler, der findes i kornet, koges, så de bliver brudt ned til sukkermolekyler. Ligesom når man brygger øl. Sukkeret kan omdannes til alkohol, når det gæres. Herfra er der flere forskellige måder, man kan lave sin gin på.

Gin opstod i tidernes morgen som en form for medicin (nogle vil mene, at det er det stadig…). Det var munke i Sydfrankrig, Flandern og Holland, som destillerede korn og druer og skabte den velsmagende ’medicin’. Første gang gin nævnes er allerede i 1200-tallet, dog i form af den hollandske jenever. Det skete i encyklopædien Der Naturen Bloeme, mens den første opskrift er fra 1500-tallet i bogen Een Constelijck Distileerboec. Man har dog lavet spiritus med enebær endnu længere tilbage, faktisk så langt tilbage som 1000-tallets Syditalien, hvor enebærtræerne voksede nær klostrene. Man brugte faktisk også enebær i øl, hvor bærerne giv den bitterhed til øllet, vi i dag får fra humle.

I 1700-tallet blev gin for alvor blev populært på De Britiske Øer. Man regner med, at der var 1500 destillerier alene i London i 1726, og at der på toppen bliv produceret gin i hver fjerde beboelige bygning i hovedstaden. Kvaliteten var dog ofte noget tvivlsom. Det var kutyme at bruge terpentin som smagsgiver, men også endnu mere tvivlsomme elementer som savsmuld og svovlsyre fandt vej i flaskerne. Folk blev syge eller decideret vanvittige, men det var billigt og let tilgængeligt i enorme mængder – og det var det vigtigste. Myndighederne fandt dog ud af, at det nok var bedst, hvis man skulle have en licens for at producere gin. Det kostede enorme 50£, så produktionen faldt voldsomt og hvis man havde nys om en illegal producent, kunne man tjene sig 5£ ved at anmelde pågældende til myndighederne. 

Ikke så underligt faldt udbuddet af gin enormt og England blev en ølnation. Det var først i 1826 – 100 år senere - at den franskfødte irer Aeneas Coffey opfandt en column still, så man kunne destillere ren, neutral spiritus og skabe den enormt populære stilart London Dry Gin.

Mange siger gran, og det skyldes, at den primære smagsgiver er enebær, som er en slægt af nåletræer. Derfor giver det mening, når folk nævner gran og ginen karakteristiske, lidt tørre smag. Enebær er altså ikke til at komme udenom, når vi taler om god gin. Det er den vigtigste botanical, som smagsgiverne også kaldes. Mange andre kendte botanicals kan være:

• Lakridsrod
• Sort peber
• Kvan
• Orrisrod
• Citrus
• Rosenblade
• Koriander
• Appelsin
• Citron
• Grape
• Rosmarin
• Agurk

Her sætter (næsten) kun fantasien grænser!

Det kan være forvirrende at vælge sin gin, når de måske ligner hinanden.

London Dry Gin

London Dry Gin bliver først destilleret, når alle ingredienser og botanicals er tilsat. Den er farveløs, men som regel meget aromatisk og man må ikke tilsætte kunstig aroma. Den behøver ikke være produceret i London.

Dry Gin

Dry Gin må der gerne tilsættes farve og der er typisk brugt flere aromaer. Det gør spektret lidt større og der er færre restriktioner.

Plymouth Gin

I modsætning til London Dry Gin, må Plymouth Gin kun produceret i engelske Plymouth. Den er gerne lidt mindre tør og med brug af flere lokale rødder og tilsætninger.

Old Tom Gin

Old Tom Gin er sødere end London Dry Gin og bliver derfor brugt i rigtig mange cocktails. Kender du den berømte cocktail Tom Collins? Skal det være helt historisk korrekt, skal man bruge Old Tom Gin til lige netop den.

Det kommer helt an på, hvilken gin, det handler om. Vi har skrevet en lille guide med gode forslag, der passer til:

Gin Mare - basilikum eller rosmarin

Beefeater - appelsinskal, lime eller citron

Beefeater Pink Gin - jordbær

Bombay Sapphire - lime

Brighton Gin - appelsin eller grapefrugt

Citadelle Gin - appelsinskal, citron eller lime

Edinburgh Gin - appelsinskal eller appelsin

Geranium Gin - pink grapefrugt

Hendrick's Gin - agurk eller lime

Hernö Gin - citronskal

Koval Gin - grapefrugt

Malfy Gin Con Arancia - appelsin

Malfy Gin Con Limone - timian eller citronskal

Malfy Gin Rosa - pink grapefrugtskal eller lime

Monkey 47 - lime, appelsin eller salvie

Old English Gin - citron eller grapefrugtskal

Jinzu Gin - appelsinskal eller æble

Silent Pool Gin - appelsinskal eller grapefrugt

Sipsmith Gin - lime eller citron

Plymouth Gin - lime eller citron

Tanqueray Gin - lime eller citronskal

Tanqueray No. 10 Gin - grapefrugt eller lime

Whitley Neill Gin - appelsin eller appelsinskal

"Pot" refererer her til en gryde og ikke en ingrediens. Det er en tidligste måde, man har lavet gin på, hvor den bliver lavet i en gryde, hvor man destilleret gæret kornmos. Det kan være byg eller andre korntyper. Det skal så re-destilleres for de ønskede botanicals for at skabe den smag, man vil have. Ginen skal som regel lagres på tanke eller på træfade, hvor den kan komme til at minde om whisky.

Til søs og i de britiske kolonier brugte man kinin, som dengang var det eneste effektive middel mod malaria. Schweppes opløste kininen i kulsyreholdigt vand og skabte deres berømte ’Indian Tonic Water’ for at få det til at glide lidt lettere ned. Da man til søs og i kolonierne havde adgang til gin, var der ikke langt til at bruge ginen til at skjule kininens bitre noter og bum: Gin & Tonic! Der var endda masser af limefrugter på skibene for at bekæmpe skørbug, så helt skidt har livet til søs måske ikke været. I dag indeholder tonic kun små spor af kinin, og den bruges faktisk som smagsgiver, selvom man oprindeligt forsøgte at skjule smagen. Find den helt rigtige tonic her.

Den sommerlige cocktail Gin Hass har taget danskerne med storm. Den fås overalt og bliver lavet i stor stil derhjemme til fester og julefrokoster, til nytår og sommerfester. Du finder opskriften via linket - og husk også, at du skal bruge en god mangosirup.

Gin produceres nærmest i hele i verden, men nogle lande er særligt kendte for deres ginproduktion. England har en langvarig historie med ginproduktion med navne som Beefeater, Bombay Sapphire, Tanqueray, Didsbury og Hendrick's. Skotland er klart mere kendt for sin whiskyproduktion, men har også en voksende ginindustri. Skotske ginproducenter bruger ofte lokale botanicals. Kendte navne er The Botanist og Edinburgh Gin.

Holland har en historisk forbindelse til gin gennem landets traditionelle spiritus kaldet genever. Genever var forløberen for moderne gin, og selvom den adskiller sig fra gin med hensyn til produktion og smag, er der også ligheder. Hollandske gin-producenter som Bols og Ketel One har opnået international anerkendelse.

Spanien har oplevet en stigende interesse for ​​gin i de seneste år med fokus på af ​​Gin og Tonic. Ikke mindst elsker mange Gin Mare for dens unikke smag og botanicals, men også Ginbraltar og Destilerias Martes Santo.

I Tyskland dukker flere og flere gin-destillerier i verdensklasse op. Du kender måske Monkey 47, men du bør også kende prisvindende Knut Hansen og Ginsanity.

Italien er hjemsted for superinteressante Silvio Carta, som bl.a. laver helt unikke gin med botanicals på Sardinien, hvor de hører hjemme.

Gin i Skandinavien

I Danmark er Marskdestilleriet og Mosgaard rigtig godt med på ginbølgen. Det Norske Brenneri bruger i høj grad urter og krydderier fra den norske natur, alle sammen i højeste kvalitet. Det norske klima er køligt og sikrer bær og urter en anden smag og karakter. Fantastisk. I den svenske hovedstad ligger Stockholms Bränneri, som laver nogle af Skandinaviens absolut bedste og mest unikke gin på nordiske botanicals.

Du tænker måske ikke på Columbia, når du tænker på gin, men det bør du måske. Destilería Colombiana giver et virkelig unikt eksotisk pift til dit barskab. I Japan finder du Asahikawa Distillery, som tager den japanske ginproduktion til nye højder. I Sydafrika laver Flowstone Distillery nogle fuldstændig unikke, prisvindende gins med sydafrikanske ingredienser. Det smager ikke som gin, du kender - men det smager fantastisk.

Gin og vodka er ens på den måde, at de begge er klare former for spiritus destilleret på korn. De smager dog fuldstændig forskelligt. Hvor man stræber efter at skabe rene, neutrale vodkaer, får gin en masse smagsgivere, der dominerer smagen. Primært enebær. Det gør hele forskellen. Til gengæld kan man i dag få gin, der underspiller de forskellige botanicals for bedre at kunne ramme de mennesker, der mest er til vodka. Ikke desto mindre kan man ofte bruge både gin eller vodka i forskellige cocktails.

Gin er én af ​​de mindst kalorieholdige spiritus med 97 kalorier pr. genstand. Det er ikke sundt at drikke for meget, men faktisk er det nok ikke gin, der er det værste at drikke i forhold til at tage på. Enebærrene i gin øger samtidig antallet af enzymer, der nedbryder din mad og hjælper din fordøjelse på vej. Det gør samtidig, at du bliver mindre oppustet. Faktisk er der mange, der mener, at enebær er en såkaldt superfood. De små, mørke bær kan hjælpe med at bekæmpe infektion og forebygge hjertesygdomme, forbedre blodcirkulationen og endda hjælpe med at bekæmpe nyre- og leversygdomme. Enebær er fulde af antioxidanter og booster de regenererende celler i din krop og hjælper med at give en glattere, sundere hud. De olier, der findes i enebær, kan lindre hoste ved at udstøde slim i halsen. Samtidig kan gin blandes med mange forskellige krydderurter og ingredienser, f.eks. ingefær, som vil være med til at dulme en halsbetændelse.

Genever er en traditionel hollandsk spiritus, der ofte betragtes som slags forfader til den moderne gin, vi kender i dag. Det er (ligesom gin) en type spiritus med enebærsmag, der er blevet produceret i Holland i århundreder. Genever har, ligesom gin har det i England, en rig historie og kulturel betydning i hollandske drikketraditioner.

Genever er lavet af en mos af maltet korn, såsom byg, hvede og rug, som er gæret og destilleret. Den resulterende spiritus smages derefter til med forskellige botanicals, hvor enebær er den dominerende smag. Andre botanicals kan være urter, krydderier og frugter. Smagen kan variere afhængigt af den specifikke opskrift og produktionsmetoder, der anvendes af de forskellige destillerier.

Der er to hovedtyper af genever: Jonge (ung) og Oude (gammel). Jonge genever er lettere og mere neutral i smagen, mens Oude genever oftest er noget mere kompleks og maltet med en stærkere enebærkarakter. Oude genever lagres ofte på egetræsfade, hvilket giver spiritussen ekstra smag og fylde.

Genever kan nydes som den er, on the rocks eller bruges som base i cocktails. Prøv f.eks. i klassiske cocktails som Martini og Negroni.

Generelt anses gin for at være glutenfri. Gin er lavet af destilleret korn som byg, majs, rug eller hvede. Under destillationsprocessen fjernes de glutenproteiner, der findes i korn typisk, hvilket resulterer i en glutenfri spiritus.

Det er dog vigtigt at bemærke, at nogle personer med glutenfølsomhed eller cøliaki stadig kan opleve negative reaktioner på visse typer destilleret spiritus, herunder også gin. Selvom destillationsprocessen fjerner glutenproteinerne, er der en lille risiko for glutenkrydskontaminering under produktionen.

Hvis du har glutenintolerance eller cøliaki, anbefales det at udvise forsigtighed og vælge gin, der udtrykkeligt er mærket som glutenfri eller lavet af glutenfri korn.