Vinspecialisten Horsens
Hospitalsgade 6, st. tv.
8700 Horsens
40352288
Åbningstider: Mandag-tirsdag: 12-17
Onsdag-torsdag: 10-17
Fredag: 10-18
Lørdag: 10-14
Søndag: Lukket

Black Friday den 29/11
Kl. 10.00 - 22.00


Om Vinspecialisten Horsens
Anna-Mette Kolding er en passioneret vin- og spirituskender. Hun har 35 års erfaring som vintjener og sommelier, og sætter stor fokus på kundens smagsoplevelse.


Vinspecialisten i Horsens
Anna-Mette Kolding overtog i 2017 Vinspecialisten i Horsens og flyttede samtidig butikken fra den mangeårige placering i kælderen på Vitus Berings Plads til nye, lyse lokaler på Hospitalsgade 6. Anna-Mette har et solidt produktkendskab og en stor erfaring fra sine mange år som vintjener og sommelier, hvor hun desuden har undervist kommende kokke og tjenere i sammensætning af menu og vine. Fra butikken udgår et væld af aktiviteter, som alle har smagsoplevelsen i centrum. Der arrangeres vinsmagninger i butikken, Winemaker's Dinners i samarbejde med lokale restaurationer og smagningsarrangementer (glas, vin, gin, whisky og rom) for både erhverv og private kunder.


Tag et kig ind i butikken
Enhver Vinspecialisten er sin egen, men fælles for alle er passionen hos de mennesker, du møder i butikken hver eneste dag. Tag et kig ind lige her.
Vi kan hjælpe dig hele vejen
I butikken finder du et stort og alsidigt udvalg af vine fra alverdens lande, alle importeret til Danmark af vinfirmaet H.J. Hansen Vin. Udover vin føres der også mange slags spiritus. Butikken har byens største udvalg af forskellige gin, tonic og garnish, og der kommer løbende nyt til. Her kan især det store udvalg af danske gin fremhæves. Du finder også nymalet kaffe, spændende the, populære danske chokolader fra bl.a. Xocolatl, et spændende udvalg af danske specialøl samt diverse delikatesser og specialiteter. Som den eneste forhandler af kvalitetstobak, gode cigarer og piber i Horsens og omegn, lægges der vægt på god rådgivning og et bredt sortiment. Mulighederne for at finde den rette gave eller gavekurv er mange. Vi skræddersyr det helt rigtige tilbud til jer. Hvis du trænger til en pause, kan du nyde et glas vin, en kop kaffe eller ugens Gin & Tonic ved butikkens hyggelige caféborde.