Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2823
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Vinspecialisten Frederikshavn

En Vinspecialist nær dig i Frederikshavn

Vinspecialisten er et landsdækkende netværk af selvstændige specialvinhandlere, der via et tæt samarbejde med H. J. Hansen Vin, nyder godt af stordriftsfordelene ved et effektivt kædesamarbej­de, kombineret med den enkelte bu­tiks gode, soli­de rødder i det lokale erhvervs- og forretnings­liv.


Jens Dahl er uddannet købmand. Blandt de mange forskellige produktgrupper Jens arbej­dede med, gik det selvfølgelig hverken værre eller bedre for ham, end for så mange andre: Vin og spiritus fangede hans store interesse og udviklede sig efterhånden til lidt af en passion. Efter nogle år som bestyrer af Vinoble i Frederikshavn, var spiren derfor lagt til drømmen om at blive selvstændig vinhandler.
En dejlig efterårsdag – i slutningen af september i 2012 – gik Jens en tur med sin kone, Hanne, i gågaden i Frederikshavn – og pludselig lå de fysiske rammer til at realisere drømmen foran dem. De perfekte lokaler – de kiggede på hinanden, tog en hurtig, men helhjertet beslutning, og så kunne det hele kun gå for langsomt! Jens ringede allerede samme aften til udlejeren af butikslokalet. Lejekontrakten blev udfærdiget, og opsigelsen til hans daværende job blev afleveret.
Jens henvendte sig efterfølgende til flere forskellige vinkæder, men han var hurtig klar over, at det var en eksklusiv forretning og ikke en kiosk, han ville have. Valget faldt derfor på Vinspecialisten – som heldigvis også fandt, at hans visioner og praktiske tiltag var et godt match med deres eget koncept.
Og så gik det over stok og sten. Hanne og Jens fandt lokalerne i slutningen af september, og deres mål var, at den færdige butik skulle være klar til åbning til Open by Night i den sidste weekend i oktober. Hård tidsplan, men med masser af hjælp fra familie og venner blev de lige nøjagtigt klar til tiden.
Åbningen var en succes, og de nåede således også at få den vigtige julehandel med det første år. Hanne er lærer, men kunne heldigvis bruge nogle feriedage, så de var ”hele to” til at klare både åbningen og julehandlen…

2013 var Jens og Hannes første rigtige år som selvstændige. Nu skulle prøven stå, om Vinspecialisten Frederikshavn var bæredygtig. Det var en klar fordel, at Jens gennem sit tidligere arbejde var et kendt ansigt i byen. Mange ”gamle” kunder kom forbi – først for at hilse på, senere for at handle – og heldigvis kom også de erhvervskunder, Jens tidligere havde serviceret med bl.a. personalegaver.
I løbet af 2013 blev sortimentet i Vinspecia­listen Frederikshavn udvidet med flere specialiteter: Mere chokolade fra Xocolatl, flere specialøl, et godt udvalg af kaffe og te (specielt Frederikshavner-kaffen har været
en succes) og et stort udvalg af whisky og rom, som også har været med til at tiltrække nye kunder. For at skabe liv, knytte nye
kontakter og udvide bestående har Jens bl.a. holdt et utal af vin-, glas-, whisky- og rom­smagninger. Alle store succeser, som butikken også fremadrettet vil gøre meget i.
Som Jens selv siger, har han som nystartet selverhvervende haft næsten flere arbejds­timer end der egentligt er plads til i døgnet, men heldigvis har han haft et supergodt bagland at trække på. Hanne og deres to drenge har været en stor støtte, men resten af familien har også velvilligt stillet op, når der skal passes bod til ”Torvedage”, pakkes til jul eller bare sørges for at have et varmt måltid, når de trætte er kommet hjem fra arbejde.

Man kan derfor kun sige, at Vinspecialisten Frederikshavn er bygget op med hjerteblod, stor entusiasme og engagement – noget kunderne helt klart kan fornemme, når de træder ind i den hyggelige og særdeles vel­assorterede butik, lige midt i Frederikshavns centrum!


Jens Dahl

Butikkens engagerede ejer.

Se butikkens åbningstider her

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk