- Rødvin
- Hvidvin
- Rosévin
- Andre vintyper
- Bobler
- Rundt om bobler
- Mousserende
- Champagne
- Producenter
- Populære
- Spiritus
- Rundt om spiritus
- Spiritus hovedtyper
- Spiritus undertyper
- Populære
- Fine Wine & Spirits
- Rundt om En Primeur / Fine Wine
- Fine Wine leverandører
- Områder & underområder
- Spiritus hovedtyper
- Spiritusleverandører
- Glas & tilbehør
- Gaver
- Tilbud
- Producenter
- Inspiration
Domaine Sylvain Pataille læner sig op ad naturvinens ideologier med mindst mulig tilsætning og størst mulig smag. Huset har eksisteret siden år 2000 og nyder godt af Sylvain Patailles erfaring fra andre prestigefulde vinhuse såsom Hubert Lamy.
Domaine Sylvain Pataille
Om Domaine Sylvain Pataille
Sylvain Pataille er manden bag vinhuset Domaine Sylvain Pataille, der ligger i Marsanney i Frankrigs Bourgognedistrikt Côte de Nuits. Pataille har en solid uddannelse bag sig, da han er udlært i ønologi i Bordeaux. Domaine Sylvain Pataille praktiserer vinproduktion på en ukonventionel måde, da man er meget opmærksom på at have mindst mulig indflydelse på vinens proces. Det betyder, at de går meget op i at tilsætte mindst muligt, og der er derfor ingen tilsat gærfløde, enzymer, chaptalisering eller syrejustering. På denne måde kan vinen fra Sylvain Pataille minde om naturvin, da den gærede most på mange måder er overladt til sig selv for at udvilke et rent vinprodukt uden tilsætningsstoffer. Det er dog de biodynamiske principper, som Sylvain Patailles vinproduktion bygger på.
Sylvain Pataille har produceret vin under eget navn siden år 2000. Domaine Sylvain Pataille producerer vin i parceller i appellationens mest eftertragtede vinmarker, men Pataille selv har overset vinproduktionen for flere forskellige prestigefyldte vinhuse, bl.a. Château Branaire Ducru, Hubert Lamy, Denis Mortet, Nicolas Rossignol, Arlaud og Perrot Minot.
Sylvain Pataille opkøbte små parceller i appellationens bedste vinmarker. I dag har han 10 hektarer, som han med sin store forkærlighed for terroir vinificerer i 12 forskellige cuvéer. Området Marsanney har oplevet en fornyet interesse, specielt fra de helt unge vinbønder, efterhånden som vinmarkerne i de mere berømte appellationer har opnået nærmest astronomiske priser. Grunden til denne prisforskel er hovedsageligt, at der ikke er nogen Premier eller Grand Cru marker i Marsanney. Dette på trods af, at de øst- og sydvendte skråninger har en yderst veldrænet jordbund bestående af ler, men iblandet et stort indhold af småsten, kalksten og grus, hvilket giver en ”varm” jordbund – en force, som den nederste del af mange af Bourgognes mest berømte Premier Cru marker ville nyde godt af.