Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2871
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Den tyske vinlovgivning

Den tyske vinlovgivning

Ligesom i de andre store europæiske vinlande klassificerer Tyskland sine vine i kvalitetskategorier, dvs Taffelwein, Landwein, Qba og Qmp. Her stopper ligheden så også, da Italien, Frankrig og Spanien klassificerer sine vine med fokus på kvaliteten af jorden, så klassificerer Tyskland deres vine med fokus på druernes modenhed.
Denne tilgang kommer oprindeligt, grundet det kølige klima, hvor man har måttet kæmpe for at opnå en fuld sukkermodenhed i druerne.

Taffelwein: Fungerer som en opsamlingskategori, der samler alle de vine op, som af den ene eller anden grund falder igennem nettet ved de overliggende kategorier. Af samme grund er rammerne også vide og eneste krav er, at vinen skal laves af en godkendt druetype i en af de 5 forhåndsgodkendte vinregioner (Weinbaugebiete).

Landwein: Landwein er egentlig et skridt op af stigen, selv om det ofte kan være svært at smage. Her skal vinen komme fra et af 19 områder (Landweingebiete) og vinificeres som Trocken eller Halbtrocken. Egentlig er det en yderst begrænset mængde vin, der vinificeres som Taffel eller Landwein, og af denne begrænsede mængde bruges langt størstedelen i Tysklands store sektindustri.

Hverken Land- eller Taffelwein regnes for at være kvalitetsvine. Og første skridt på stigen af kvalitetsvine er derfor ved Qba (Qualitetswein eines Bestimmen Anbaugebieten ). En Qba må chaptaliseres (alkohol niveauet må hæves ved at man tilsætter sukker til mosten inden gæringen) og kan komme fra et større geografisk område.
Egentlig er det svært at se, at der her skulle være tale om en decideret kvalitetsvin og dette bestyrkes af, at et glimrende eksempel på en gennemsnits-Qba er Liebfraumilch, vinen som jeg selv personligt bedst husker, eller ikke husker er måske et bedre udtryk i denne sammenhæng, fordi vi i min pure ungdom købte den i Aldi til 12 kr flasken for derefter at tylle den i os, inden vi tog afsted til den lokale halfest.
Liebfraumilch var en kort overgang verdens mest eksporterede brand indenfor vin, og af samme grund var den også det første bekendtskab som de fleste havde med tysk vin. Resultatet heraf var, at Tyskland i flere årtier sloges med et rygte om at være en halvsød, halvtynd og meget billig vin, som smagte af alt andet end kvalitet. Et rygte som landet først for ganske nyligt er begyndt lægge fra sig.

Det sidste og højeste trin på stigen er Qmp (Qualitetswein mit prädikat). Inden for denne kategori opdeles vinen efter deres mængde af sukker i den ugærede most i kategorierne Kabinett, Spätlese, Auslese, Beerenauslese (BA) Eiswein og Trockenbeerenauslese (TBA). Måske netop fordi sukkerniveauet tillægges en så stor betydning, virker det paradoksalt, at selv om at man ikke må chaptalisere vinen, så er det tilladt at tilsætte op til 15% süssreserve, som er indkogt most, hvor sukkeret er koncentreret og som derfor har præcist den samme effekt som sukkeret ved chaptalisering.

Ovenstående lovgivning giver et udmærket pejlemærke for kvalitetsniveauet af tyske vine. Men på trods af dette overlades en alt for stor del af ansvaret til den enkelte producents samvittighed.

Man kan spørge sig selv, hvorfor man ikke blot skærper kravene til de enkelte vine og på den måde skabe en større respekt omkring tysk.

For at forstå dette, skal vi dykke lidt ned i måden hvorpå al lov skabes i et demokrati. Den tyske vinlovgivning administreres af den tyske forbundsregering. Når regeringen administrerer denne lovgivning gør de det hovedsagligt ud fra de tyske vinproducenters ønsker. Hvor meget indflydelse de enkelte producenter hver især har, er meget svært at sige, men normalt vægtes de alt efter, hvor mange flasker de producerer. Dette betyder, at vinproducenter som Sichel og Sohne, der fremstiller 60.000.000 flasker heriblandt, Blue None, har en stor indflydelse på lovgivningen, hvorimod et vinhus som Rheinholt Haart, der laver 660.000 flasker, kun har en meget lille indflydelse. Sichel & Sohne har ingen interesse i at stramme lovgivningen, da det ville betyde, at de skulle hæve produktionsomkostningerne for at kunne imødekomme de nye krav, hvilket igen ville betyde, at de ville blive mindre konkurrencedygtige på det marked, de arbejder på.

Rheinholt Haart derimod vil gerne hæve minimumskravet, dels fordi de allerede laver vin som ville opfylde de nye krav, og dels fordi det ville hæve det generelle omdømme af tysk vin, hvilket danner basis for det marked, de arbejder på.

Resultatet er, at hver gang der skal stemmes om at hæve minimumskravene, så stemmer Reinholdt Haart for og Sichel & Sohn imod, hvorfor forslaget ikke bliver til noget, da Sichel & Sohn har de fleste stemmer.
De frustrationer som dette medførte fik kvalitetsproducenter til at lave en privat sammenslutning ved navn VDP.  Umiddelbart kan en producent ikke søge om medlemskab, men bliver anmodet af VDP om at ansøge. Typisk på opfordring af en eller flere medlemmer. I dag omfatter VDP mere eller mindre alle Tysklands bedste producenter og har som et modstykke til ovenstående lovgivning skabt deres egen klassificering af medlemmernes vine, en klassificering der med inspiration fra Bourgogne tager udgangspunkt i terrioren.

Klassificeringen blev introduceret i 1998, og tager udgangspunkt i de enkelte områders bedste vinmarker. Disse vinmarker er blevet vurderet af en lokal gren af VDP, der også bestemmer, hvilket druesorter som må benyttes til de klassificerede vine. Marken ophøjes derefter til betegnelsen Grosses Gewächs (eller Erste Gewächs for vinene fra Rheingau).
Vinen skal minimum have mostvægt som en Spätlese, men skal altid gæres ud, så den er tør.

Der må yderligere også maximalt høstes 50 hl pr hk.
Selv om denne klassificering også har sine problemer, giver den et meget retvisende billede af, hvilke af de tørre vine, der er Tysklands bedste.

Peter Møller Andersen

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk