Antal varer der matcher den nuværende søgning: 2880
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

ARBOLEDA - EN BÆREDYGTIG VINPERLE

Af Birgitte Holmer Petersen, H.J. Hansen Vin

Arboleda – det spanske ord for trælund – er Eduardo Chadwicks personlige projekt, grundlagt i 1999 i Aconcagua Valley. Navnet blev givet som en hyldest til det 1.450 ha store skovareal, man valgte at bevare i forbindelse med etableringen af Arboledas bæredygtige vinmarker.

Viña Arboleda blev grundlagt med en klar vision – at skabe exceptionelle enkeltdruevine, som hver især udtrykker det bedste af det unikke Aconcagua Valley terroir. Vinhuset har på den måde udviklet seks eksklusive Ultra Premium vine, hvoraf vi har hjemtaget de fem.

De hvide Arboledaer og Pinot noir’en kommer fra Aconcagua costa, kun 13 kilometer fra Stillehavet, hvor Arboleda faktisk var primus motor for grund­ læggelsen af den nye Aconcagua costa appella­tion. Vinstokkene er her under kraftig indflydelse af havet, hvilket resulterer i koldklimatiske vine med en fantastisk intens duft og en koncentreret, nuan­ceret smag fyldt med friskhed, længde og elegance.

Arboledas rødvine kommer fra vinmarkerne midt i Aconcagua Valley, ca. 40 km fra havet. markerne har middelhavsklima og en meget varieret under­ grund, hvilket er med til at give vinene den karak­teristiske og helt utroligt dybe farve, den ekspres­sive duft og de smagsmæssigt meget komplekse og finesserige nuancer, der er i perfekt balance.

Som en del af Arboledas bæredygtige holdning, er man særdeles opmærksom på at bevare den naturlige flora og fauna, der repræsenterer Aconca­gua Valleys meget nuancerede natur. man er derfor meget fokuseret på at bevare de naturlige dyre­ og planteveksler i markerne, så fugle og dyr kan sameksistere på bedste vis med tilplantningerne.

Se hele vores sortiment fra Arboleda

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk