Antal varer der matcher den nuværende søgning: 3051
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

DEN ENDEGYLDIGE BEKRÆFTELSE - ERRAZURIZ VINENE ÆLDES MED YNDE

21. september 2012
Chilenske Errazuriz har gået sin sejrsgang verden over med de meget omtalte Berlin Tastings blindsmagninger, hvor husets icon wines gang på gang har banket langt dyrere europæiske topvine som f.eks. Latour og Mouton Rothschild.

Det har primært været yngre årgange af Errazuriz' icon wines, der har været sat op mod de øvrige kombattanter, men nu synes Errazuriz, at det er på tide at vise, at husets vine kan begå sig uanset alder. At man mod manges forventning og fordomme rent faktisk er i stand til at producere vine hos Errazuriz, der ikke alene kan tåle at blive ældre, men som også udvikler sig fuldt på højde med de klassiske gemmevine fra f.eks. Bordeaux.
Errazuriz' winemaker, Francisco Baettig, rejser i øjeblikket verden rundt med sit seminar om vinhusets vines ældningspotentiale - og han har stor succes med bl.a. den tilhørende blindsmagning.
Tirsdag d. 18. november var turen kommet til Danmark.
En indbudt skare af vinskribenter og hotel- og restaurantkunder deltog i blindsmagningen af 10 udvalgte vine.
Ingen vidste, hvad der var i glassene - man skulle blot smage og dernæst give points til de fem vine, man selv synes var bedst, ud fra en pointfordeling på hhv. 5, 4, 3, 2 og 1 points.
Og resultatet var entydigt - og meget tilfredsstillende for Francisco Baettig:

No 1 - og suveræn vinder: 2005 Don Max, 79 points
No 2: 2009 Don Max, 60 points
No 3: 2000 Don Max, 46 points
No 4: 2006 Ducru Beaucaillou, 40 points
No 5: 1993 Don Max, 30 points
No 6: 2008 Don Max, 27 points
No 7: 2008 Alion, 22 points
No 8: 1984 Don Max og 2008 Giramonte, begge med 21 points
No 10: 2006 Pichon Baron, 12 points

Stort til lykke til Errazuriz - endnu engang fik de bevist, hvor dygtige og professionelle de er - og hvor modige de er, også at turde tage kampen op mod "de etablerede stjerner."


H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk