Antal varer der matcher den nuværende søgning: 3056
Avanceret søgningSøg f.eks. på proptype, dyrkningsmetode eller serveringsforslag.

Skærsøgaard runder 100 vinmedaljer

21. november 2013
Der er kun frigivet 12 årgange af vin i Danmark. Alligevel runder den officielle danmarksmester i vin netop nu de magiske 100 medaljer.
Det skete ved, at Skærsøgaard i weekenden for 6. gang vandt en sølvmedalje i den prestigerige franske champagnekonkurrence, Effervecentes du Monde.

Medalje nr. 101 blev givet for vingårdens mousserende topprodukt DON’s Cuvée Brut 2012. Den samme vin vandt i denne uge også en tysk sølvmedalje, og i sidste måned en sølvmedalje fra Danmark og Ukraine.
"Med en høst af fem internationale medaljer i denne uge for vores hvid-, rød- og mousserende vine er vi nu i alt oppe på 105 medaljer, hvoraf 19 er guldmedaljer. Vinene har opnået medaljer i en række lande: Frankrig, Tyskland, England, Danmark, Kina, Østrig, Ukraine, Slovakiet og Østrig. Det har for alvor været med til at sætte Danmark på verdens vinkort", fortæller Sven Moesgaard, Skærsøgaard.

Skærsøgaard blev i 2013 af vinens tre danske brancheorganisationer valgt til de prestigefyldte titler: Årets Vingård, Årets Vinbonde og Årets Frugtvinmager.

Se hele Skærsøgaard sortiment her


H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk