2018 Benito Santos Albarino, 3/4 ltr. Sucesores de Benito Santos S.L. DO
Før musen henover billedet for at zoome
Benito Santos har spillet en væsentlig rolle og været bannerfører i den moderne historie af Albariño. En spansk kultdrue, der trives i det moderate kølige klima i det nordvestlige Spanien i regionen Galicien. Benito Santos har ikke kun formået at skabe fantastiske vine under eget navn. Han har også været en frontfigur i skabelsen af Rias Baixas D.O-klassifikationen i 1980’erne.

Det hele begyndte i vinmarken, hvor unge Benito i 1930erne hjalp sin bedstefar med at dyrke de ædle Albariño-druer.  Det var her, med jord under neglene, at hans forkærlighed for druen blev født. En drue, som han så et sprudlende potentiale i. Ikke længe efter begyndte han at lave vine til byens lokale bar (ejet af hans far), fordi han syntes, at baren manglede en ordentlig hvidvin. Vinen blev exceptionelt godt modtaget og vandt efterfølgende adskillige priser på den lokale vinfestival, Fiesta del Albariño. Allerede første gang han deltog i festivalen var der rift om de lækre dråber, og de 500 flasker han havde medbragt blev udsolgt på blot fire timer!

Efter flere års intenst og dedikeret arbejde fik Benito i 1979 muligheden for at starte sit eget vineri. Vinhuset ligger i den charmerende landsby, Villanova de Arousa, tæt på den nordvestlige kyst. Alle druerne dyrkes økologisk, hvilket i sig selv er en stor bedrift og sjældenhed i det regnfulde Rias Baixas. Det er ikke tilfældigt, at man kalder Galicien for det grønne hjørne af Spanien. De store mængder regn medfører nemlig ofte fugt og svampesygdomme i vinmarken. Santos holder dog fast i, at der ikke må sprøjtes med svampegift, da dette netop går imod de økologiske principper. Husets filosofi er også, at det er i vinmarken vinen laves og ikke i kælderen. Derfor er vinene også gæret udelukkende ved hjælp af den naturlige gærstamme, og brugen af svovl er yderst minimal. Det giver vine, hvor druens ægte karakter skinner igennem og vinene nærmest ”summer” af terroir. -Og det kan smages!
I dag ejer huset tre vinmarker, der er opkaldt efter de lokale kirker Saiar, Bemil og Xoan. Udover Albariño dyrker huset også Godello og Mencia i Monterrei D.O.
Vinifikation
Vinen gennemgår sin alkoholiske gæring i rustfrie ståltanke under temperaturkontrol. Vinen lagres efterfølgende med bærmen (døde gærceller) i 6 måneder for at tilføje mere krop/tyngde til vinen.
Vis mere
Vis mindre

2018 Benito Santos Albarino, 3/4 ltr. Sucesores de Benito Santos S.L. DO

Varenummer: 1055690918
Før DKK 130,00
DKK 100,00
(DKK 80,00 ekskl. moms)
Spar DKK 30,00
1 stk. pris DKK 130,00 (DKK 104,00)
2 stk. pris DKK 115,00 (DKK 92,00)
6 stk. pris DKK 100,00 (DKK 80,00)
(Tilbuddet gælder t.o.m. 31-08-2019 ved køb af 6 stk. eller mere)
   På lager » Levering 1-3 hverdage
Antal
LeverandørSucesores de Benito Santos S.L.LandSpanien
OmrådeRias BaixasType/FarveHvidvin
Årgang2018Drue100% Albarino
DyrkningTraditionelRiedel glasViognier / Chardonnay
Serveringsforslag Apéritif
Skaldyr
Fisk - lys
Alkohol 13,00%
Flaskestørrelse3/4 ltr.Proptype Kork
PakningKartonFlasker pr. Colli12
Smagekommentarer
Her er alt det, man ønsker sig i en Albariño. Høj aromatisk intensitet med knitrende frisk syre. I duften er der lækker hvid ferskenfrugt, grønne æbler, citrus og blomster. En vin med høj syre der gør den helt igennem eminent til fisk og skaldyr.

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk