2018 50 Riesling Trocken
Før musen henover billedet for at zoome
Tyske Schloss Johannisberg ligger gudesmukt i vinregionen Rheingaus bølgende bakker i delstaten Hessen – ét af de mest kendte og respekterede vinområder i hele landet. Her trives Riesling og får et mere maskulint og bombastisk udtryk end vinene fra eksempelvis Mosel – og opnår en meget fin syre.  Klimaet er lunt, og området får flere solskinstimer pr. år end de fleste andre steder i Tyskland. Sammen med de kraftige lysreflekser fra Rhinen sikrer det gode modningsforhold for druerne. Jordbunden er meget skiferholdig, hvilket gavner modningsprocessen, da varmen beholdes længere i de kølige aftener/nætter.
Der er blevet drukket og produceret vin i området i århundreder. Faktisk siden i hvert fald 817, hvor selveste Paven, i en anbefaling af de bedre, nævner vinenes fine kvalitet. Oprindeligt blev Schloss Johannisberg grundlagt som Benediktinerkloster. Det blev dog hurtigt centrum for vinproduktion i området, og i slottets dybe kældre ligger stadig vine, som er flere århundreder gamle. I 1716 fik abbeden af Fulda bygget et nyt, stort palads på stedet med tre fløje og i 1720 blev hele stedet beplantet med Riesling – hele 294.000 vinstokke - som det første sted i verden.
I 1775 blev den nu klassiske, tyske Spätlese for første gang dyrket på netop Schloss Johannisberg - ganske ved et tilfælde. En kurér blev sendt til Fulda for at få godkendelse til at sætte høsten i gang. ’Desværre’ blev kuréren af den ene eller anden årsag forsinket i flere uger, hvorfor høsten ikke kunne sættes i gang og de gode folk hos Schloss Johannisberg måtte væbne sig med tålmodighed. Druerne blev derfor inficeret med såkaldt ædelråd. Ikke desto mindre blev høsten sat i gang alligevel - med forsinkelse og druer ramt af ædelråd. Heldigvis blev produktionen en kæmpe succes og den nye ’Spätlese’ var en kendsgerning. Så fra 1775 blev produktionen simpelthen med vilje sat senere i gang, og kureren, som kom for sent, fik sit eget monument sat op på stedet! Schloss Johannisberg slog samtidig sit navn fast og blev kendt for sin Spätlese i hele Europa.
Mange generationer har produceret vin på stedet siden, og selvom det lyder som en mere end træt kliché, er kvaliteten afgørende. Hos Schloss Johannisberg sætter man stor pris på Rieslingens mange facetter og muligheder i alt fra det krydrede til det søde eller citrusfrugtige, og vinene rangerer fra tørre til søde og fyldige.
Scloss Johannisberg er på sin egen måde et vidnesbyrd om Rieslingens diversitet – druen, som har fundet sit hjem på slottet i Rheingau.
Vinifikation
De håndplukkede druer presses nænsomt og gærer på ståltank.
Vis mere
Vis mindre

2018 50 Riesling Trocken

Varenummer: 1787400918
DKK 100,00
(DKK 80,00 ekskl. moms)
   På lager » Levering 1-3 hverdage
Antal
LeverandørJWG Johannisberger Weinvertreib KGLandTyskland
OmrådeRheingauType/FarveHvidvin
Årgang2018Drue100% Riesling
DyrkningTraditionelRiedel glasRiesling / Zinfandel
Flasker pr. Colli12Serveringsforslag Skaldyr
Fisk - lys
Lyst kød
Fjerkræ
Pastaretter
Risotto
Sushi
Alkohol 12,00%Flaskestørrelse3/4 ltr.
Proptype SkruelågPakningKarton
Smagekommentarer
Denne friske, tørre og levende hvidvin er opkaldt efter den 50. breddegrad, hvor vindyrkningen er begunstiget af et perfekt, lidt køligere klima, der sikrer druerne en langsommere modning. Breddegraden løber gennem Rheingau-regionen, som er hjemstavn for nogle af verdens bedste hvidvine og flere og flere, populære, lidt tørre stilarter. Vinen er frisk, når du får den - og bør drikkes ung. Så får du mest ud af dens noter af modne ferskener, grønne æbler og citrusfrugt i en super indgang til Riesling, som derudover går rigtig godt til en lang række retter.
Mest populære
2018 Chablis Vaudon
2018 Chablis Vaudon
Før DKK 210,00
Fra DKK 139,00
(Fra DKK 111,20)
2018 Percheron Chenin/Viognier
2018 Percheron Chenin/Viognier
Før DKK 75,00
Fra DKK 59,00
(Fra DKK 47,20)
2017 Chat Sauvage Chardonnay
2017 Chat Sauvage Chardonnay
Før DKK 225,00
Fra DKK 149,00
(Fra DKK 119,20)
2018 Macon Villages
2018 Macon Villages
Før DKK 130,00
Fra DKK 99,00
(Fra DKK 79,20)
2017 Pomino Bianco
2017 Pomino Bianco
DKK 125,00
(DKK 100,00)
2017 Errazuriz Estate Chardonnay

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk