Lesehof Stagård er et mindre østrigsk vinhus i regionen Kremstal, små 200 km vest for Wien. Her på de stejle marker, tæt ved Donau-floden, hersker primært Grüner Veltliner- og Rieslingdruen.
De fleste undres over navnet. Et ”å” i Stagård må være en fejl. Det er det ikke!
Familien har i seks generationer lavet vin på vingården, som formodes at være 1000 år gammel. Benediktiner-munke menes at have dyrket vin og abrikoser på ejendommen, der i 1786 blev overtaget af Familien Lesehof Tegernseer. Familien producerede vine under dette navn helt frem til 1981, hvor svenske Kenneth Stagård blev gift med familiens datter. Efter overtagelse af vingården bidrog Kenneth med sit svenske efternavn vinhusets navn.
I 2006 blev det så sønnen, Urban, og hans hustru, Dominque, der overtog vingården. De besluttede straks at overgå til økologisk drift.
Som Urban selv fortæller:
”Vores idé om økologisk vinproduktion slutter ikke ved kælderdøren. Bag døren arbejder vi med minimal indgriben og frem for alt, så stoler vi på tiden. Derfor lader vi vores vine ligge på bærmen så længe; for at harmonisere strukturen, give vinen stabilitet og samtidig sin egen særlige karakter”.

En tredjedel af Østrigs vinmarker er beplantet Grüner Veltliner-druen, hvoraf mange giver forholdsvis ordinære vine.  Urban og Dominiques fokus ligger ikke at producere ordinære vine, som skal passe i tørre eller sødere kategorier. Vinene får lov til at finde deres egen ”rytme”. Det grundige markarbejde og den minimalistiske tilgang til vinifikationen er de to vigtigste grunde til, at Stagård kan producere disse helt utrolige rene, usminkede og charmerende vine.
Vis mere
Vis mindre

2017 Riesling Steiner Schreck, 3/4 ltr. Dominique Stagård Handwerk

Varenummer: 1715040917
DKK 275,00
(DKK 220,00 ekskl. moms)
   På lager » Levering 1-3 hverdage
Antal
LeverandørDominique StagårdLandØstrig
OmrådeKremstalType/FarveHvidvin
Årgang2017Drue100% Riesling
DyrkningØkologiskRiedel glasRiesling
Serveringsforslag Lyst kød
Fjerkræ
Terrassevin
Lagrede oste
Alkohol 13,50%
Flaskestørrelse3/4 ltr.Proptype Kork
PakningKartonFlasker pr. Colli6
Smagekommentarer
Steiner Schreck åbner med lys frugt og noter af frisk citron. En ren og fin smagspalette, som får et lidt saltet, levende præg, og som med finesse og elegance leverer en lang eftersmag med flotte tanniner og saftig frugt.

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk