2016 Rosso San Pietro

Italien
Veneto
3/4 ltr.
DKK 125,00
På lager » Levering 1-2 hverdage
Smagskommentar
Et fremragende køb fra topproducenten, Guerreiri Rizzardi, der har produceret denne vin eksklusivt for H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten. Vinen er et spændende blend af Amarone-druerne, Corvina og Corvinone, samt en mindre portion Merlot. Alle druerne kommer fra egne marker i Valpolicella-regionen. Vinens fantastiske fylde og blødhed giver associationer til de noter, som kendetegner regionens kendte Amarone- og Ripassovine. De let krydrede og sødmefulde toner gør vinen som skabt til vildt, mørkt kød.
Specifikationer
Leverandør
Guerrieri-Rizzardi
Land
Italien
Område
Veneto
Type/Farve
Rødvin
Årgang
2016
Drue
Merlot
Corvina
Corvinone
Dyrkning
Traditionel
Flasker pr. Colli
6
Serveringsforslag
Mørkt kød
Vildt
Alkohol
14,00%
Flaskestørrelse
3/4 ltr.
Proptype
Kork
Pakning
Karton
Vinhuset Guerrieri-Rizzardi er uden diskussion den mest prestigefyldte producent i det fremragende og samtidig meget smukke Veneto-område. Huset er samtidig blandt de mest ansete i hele Italien. Familien Guerrieri-Rizzardi har været kendt og forbundet med vinavl i mere end to århundreder, og huset er den dag i dag en af de betydeligste jordbesiddere i Veneto-området.

Ved udelukkende at benytte sig af egne marker kan det gamle familiefirma kontrollere, at dyrkningen foregår efter økologisk principper samtidig med, at man har mulighed for at eksperimentere.

En af de bæredygtige procedurer hos Rizzardi, er udnyttelsen af biproduktet græs. Når plænerne ved de forskellige ejendomme er slået, bliver græsset enten gemt til brug som fremtidig humus eller også pløjet ned i jorden, hvor dets kemiske sammensætning passer fint som naturlig gødning og næring for vinstokkene. Smagen fra græsset vil derefter langsomt gengives i vinen som en duft af friske krydderurter.

Den omhyggelige indstilling til markplejen går igen i alle led af fremstillingsprocessen. Opkøb af de optimalt beliggende marker, investering i det rigtige tekniske materiale og vedligeholdelse af det bestående, samt ovennævnte bestræbelser på et rent økologisk vinbrug, er Guerrieri-Rizzardis kendetegn.

Guiseppe er dansk gift dansk og elsker den danske jul med sin flæskesteg, and, brunede kartofler, sovs, surt og sødt. Så da vi bad Giuseppe om at lave en særlig julevin til os, vidste han med det samme, hvilken type vin vi søgte.
Et fremragende køb fra topproducenten, Guerreiri Rizzardi, der har produceret denne vin eksklusivt for
H.J. Hansen Vin / Vinspecialisten. Vinen er et spændende blend af Amarone-druerne, Corvina og Corvinone, samt en mindre portion Merlot. Alle druerne kommer fra egne marker i Valpolicella-regionen. Vinens fantastiske fylde og blødhed giver associationer til de noter, som kendetegner regionens kendte Amarone- og Ripassovine. De let krydrede og sødmefulde toner gør vinen som skabt til vildt, mørkt kød.
15. december 2017
4 STJERNER af Thomas Rydberg i Ekstra Bladet
"Blend fra Veneto. Pæn intensitet, krydret med kirsebærnoter i smagen. Velbalanceret med en pæn krydret afslutning. Basis vin fra en god producent, hvilket ofte kan være gode køb!


Vurderet ved tilbudspris 79,- pr. fl.
5. december 2017
5 STJERNER af Mads Jordansen på www.winelab.dk
"Nelliker og modne, sorte kirsebær i duften. Elegant og med lidt estragon i kanten. Blød og rund mundfornemmelse med en fin, frisk og fyldig, mørkt krydret frugt med stor dybde. Runde tanniner og en afdæmpet syre. Flot og saftig vin til prisen."


Vurderet ved tilbudspris 79,- pr. fl.
14. december 2017
Anbefalet af Søren Benthin på grilltips.dk
"Hvis julevinen ikke må blive alt for tung, er Rosso San Pietro et ganske godt valg. Vinen er fremstillet af Amarone-druerne, Corvina og Corvinone, samt en mindre portion Merlot, og dette giver en flot afbalanceret vin, med den karateristiske lette krydderier og sødme. Perfekt til vildt, mørkt kød og ikke mindst til julemaden."


Vurderet ved tilbudspris 79,- pr. fl.
5. december 2017
Anbefalet på Houlbergs Vinblog
"Meget passende testede jeg faktisk vinen til anden på mortens aften. Dermed giver det et godt billede af, hvorvidt vinen passer til and … og således også til en juleaften, hvor alt jo – i dagens Danmark – bare skal være perfekt og spille max.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Guiseppe er tilsyneladende dansk gift dansk og elsker den danske jul med flæskesteg, and, brunede kartofler, brun sovs, surt og sødt.

Derfor har han – efter ønske fra Vinspecialisten/HJ Hansen – lavet en julevin specielt til det danske marked, og vinen er lavet på et blend af Amarone-druerne Corvina og Corvinone samt en mindre portion Merlot. Fordelingen kender jeg dog ikke.

Alle druerne kommer fra egne marker i Valpolicella-regionen og afstilkes inden en forsigtig presning. De enkelte druesorter gærer hver for sig i temperaturkontrollerede rustfrie ståltanke. Til sidst foretages det endelig blend, som efterfølgende lagrer nogle måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt er her saltlakrids, modne bær, blommer, let overmodne solbær, varme og rosinsødme. Derudover lidt eg, en sød balsamisk note, lidt hæfteplaster og modelérvoks, men på en god måde.

Smagen har en svag krydret syre, let jern, men vinen er ellers meget fyldig og moden. Der er sødme, varme og det er samtidig en blød og ligetil vin med lidt nelliker. Der er ikke så megen syre, men det store og fyldig krop gjorde, at vinen fungerede fint til anden … ja faktisk bedre end uden mad til. Dermed vil den sådan set fungere rigtig fint til julemanden og det var vel egentlig også målet. Tak Giuseppe!"


Vurderet ved tilbudspris 79,- pr. fl.
Udvalgte druer, fra Guerrieri Rizzardis egne marker i Valpolicella, bliver kørt til vineriet, hvor de afstilkes og forsigtigt presses. De enkelte druesorter gærer hver for sig i temperaturkontrollerede rustfrie ståltanke. Til sidst foretages det endelig blend, som efterfølgende lagrer nogle måneder inden frigivelse.