Frescobaldi-familien har produceret sine fremragende vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet..
Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 ha marker, herunder ni estate marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet. Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles. Udviklingen i både ud- og indland følges nøje, men fokus er – til forskel fra mange andre vinproducenter – på oprindelighed og karakter. Chianti skal smage af Chianti, Brunello af Brunello. Måske derfor, at både de professionelle og de almindelige vinnydere igen og igen vender tilbage til husets fremragende sortiment?
Intens, rubinrød farve i glasset, hvorfra en på samme tid kraftfuld og elegant aroma kæler for næsen. Her finder du røde bær og moden citrusfrugt med små touch af violer og et let krydret præg. Det lover godt for smagen, som følger op med en harmonisk og intens palette af indtryk.