2016 Marchese Antinori Chianti Classico Riserva, DOCG, Antinori

Italien
Toscana
12 måneder
3/4 ltr.
DKK 339,00
Pris pr. stk. v/1 stk.DKK 339,00
Pris pr. stk. v/2 stk.DKK 279,00
På lager » Levering 1-2 hverdage
Smagskommentar
Marchese Antinori Chianti Classico Riserva imponerer med en intens rubinrød farve. I aromaen får du noter af moden, rød frugt balanceret med hint af vanilje og krydderier. På tungen er vinen fyldig og afbalanceret, dyb og velsmagende med bløde og silkeagtige tanniner. En vin med ægte karakter og et fremragende udtryk for det lokale terroir, yderligere kendetegnet ved en lang og vedvarende finish og eftersmag.
Specifikationer
Leverandør
Marchesi Antinori S.P.A.
Land
Italien
Område
Toscana
Underområde
Chianti Classico
Type/Farve
Rødvin
Årgang
2016
Drue
Cabernet Sauvignon
Sangiovese
Fadlagring
12 måneder
Dyrkning
Traditionel
Riedel glas
Syrah
Flasker pr. Colli
6
Serveringsforslag
Mørkt kød
Oste - kraftige
Vildt
Fjerkræ
Bøf (på grillen)
Alkohol
14,00%
Flaskestørrelse
3/4 ltr.
Proptype
Kork
Pakning
Karton
Italienske Marchesi Antinori er 26 generationers vinhistorie i absolut verdensklasse. 630 år er næsten svært at forstå, når det handler om én og samme familie af vinproducenter. Men Antinori kan spore sin historie helt tilbage til 1385, da Giovanni di Piero Antinori blev optaget i ’Arte Fiorentina dei Vinattieri’, vinmagernes orden i Firenze. I dag er Marchesi Antinori medlem af Primum Familiae Vini - en sammenslutning af 12 af de mest prestigiøse, familieejede vinhuse i hele verden. Det bliver ikke meget større end det her.

Allerede i renæssancens Firenze var Marchesi Antinori et særdeles succesrigt vinhus, og Allesandro Antinori var én af de rigeste indbyggere i byen, som var centrum for tidens store tænkere og kunstnere som Leonardo da Vinci og for forfattere som Dante Alighieri, der skrev sin Guddommelige Komedie.

Marchesi Antinori er dén dag i dag en familieejet virksomhed, hvor værdier som enorm omhu, fokus på selv bittesmå detaljer og ønsket om hele tiden at blive dygtigere ligger under huden. Gennem 26 generationer har familien præget italiensk vinfremstilling med innovative, og til tider modige beslutninger, men altid med en grundlæggende respekt for traditioner.

I 1974 sendte Marchesi Antinori sin første Tignanello på markedet, en af de første såkaldte `Super Toscanere´. Vinen rystede den italienske vinverden og rykkede på, hvad der kunne lade sig gøre i støvlelandet. Skabt på et blend af Sangiovese, og de dengang ’forbudte’, udenlandske druesorter Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, var Piero Antinori én af de store fornyere i en helt ny bølge af super-toscanere, som man turde skabe uden skelen til gamle regler og normer. Tignanello regnes i dag for at være én af de allermest betydningsfulde vine i hele Italiens vinøse historie.

Antinori har altså allerede mange flere kapitler i sin historie end langt de fleste vinhuse. Men det sidste kapitel er stadig langtfra skrevet. Det bliver man forvisset om, når man kører op foran det fornemme vineri. Her er alt gennemført smagfuldt, lige fra de udstillede værker af Leonardo da Vinci og Giovanni Della Robbia til lysindfaldet foran elevatoren, som fører op til den lille restaurant, der ligger med udsigt ud over vinmarkerne.

Selvom de gamle rødder spiller en stor rolle i familiens daglige arbejde og i visionerne for huset og hver enkelt vin, har det aldrig sat en stopper for Antinoris altid nyskabende ånd, som eksemplet med Tignanello viser. Man researcher i nye lokale og internationale druesorter og eksperimenterer med alternative dyrkningsmetoder, marker i varierende højder, gæringsmetoder, forskellige fade til fadlagring osv.

I dag er Albiera Antinori direktør for Marchesi Antinori med støtte fra søstrene Allegra og Alessia. Deres far, Marchese Piero Antinori, er Ærespræsident for familievirksomheden.

Tignanello ligger i hjertet af produktionsområdet Chianti Classico, beliggende i dalene mellem Greve- og Pesa-floderne, og strækker sig over 300 hektarer, hvoraf ca. 130 er beplantet til vinstokke. Vinmarkerne består hovedsageligt af den indfødte drue Sangiovese sammen med ikke-traditionelle sorter som Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Marchese Antinori er en historisk vin fra Antinori-kældre, der siden 2011 er produceret på druer fra Tignanello. Det er en vin, der præsenterer sig selv flot og som et fuldt udtryk for Sangioveses kvalitet og elegance i denne del af Toscana.
Marchese Antinori Chianti Classico Riserva imponerer med en intens rubinrød farve. I aromaen får du noter af moden, rød frugt balanceret med hint af vanilje og krydderier. På tungen er vinen fyldig og afbalanceret, dyb og velsmagende med bløde og silkeagtige tanniner. En vin med ægte karakter og et fremragende udtryk for det lokale terroir, yderligere kendetegnet ved en lang og vedvarende finish og eftersmag.
93 POINTS
29. maj 2020
93 point af James Suckling
Ved ankomsten til kældrene gennemgik druerne en forsigtig afstilkning og presning, og saften blev overført til rustfrie ståltanke, hvor den gærede i ca. en uge. Den samlede periode med kontakt med skallerne blev nænsomt overvåget for at trække intensitet ud i vinen, men samtidig også at opretholde en elegance og blødhed i tanninerne. Ved afslutningen på den malolaktiske gæring, der fandt sted spontant og blev afsluttet ved udgangen af året, gik den blendede vin gennem en årelang lagringssperiode i små franske og ungarske egetræstønder. Marchese Antinori Riserva blev derefter aftappet og fik en yderligere tolv måneders periode med lagring på flaske inden kommerciel frigivelse.