2016 Cote de Beaune Village, 3/4 ltr., Domaine David Moreau, AO
Før musen henover billedet for at zoome
Egentlig mærker først storheden på de ekstremt feminine og elegante vine fra David Moreau, når de kommer i glasset. Det er svære vine at lave, da fejlene bliver meget umiddelbare, når der ikke er udvidet ekstraktion eller fadlagring til at camouflere dem med, men kun den rene, fine Pinot frugt, som viser alt og intet skjuler. Det er winemaking på et niveau, som kræver en stor tro på, at man i enhver årgang er i stand til at fremelske det bedste – en tro, som ellers normalt først kommer utroligt sent, hvis nogen sinde, til en winemaker.  
Selv om David Moreau er meget ung, havde han dog ikke mindre end 10 års vinerfaring bag sig, da han i 2009 grundlagde domainet ud fra under 5 ha vinmarker, som han havde arvet fra sin farfar, der igen havde arvet dem fra sin far. Efter at have færdiggjort sine studier i Dijon valgte David at dygtiggøre sig via ophold, først på Beaucastel, dernæst hos Neudorf Vineyards i New Zealand for til sidst at vende tilbage til Bourgogne, hvor han arbejdede side om side med den berømte Oliver Lamy (Domaine Hubert Lamy) i en årrække, inden han i 2008 sluttede af med et år på Domaine de la Romanée Conti.
I dag tæller Domaine David Moreau stadig de samme 5 ha, der primært ligger i Santenay med enkelte afstikkere til Maragnes og Côte de Beaune. Jorden dyrkes hverken økologisk eller biodynamisk, da David først nu rigtig føler, at han kender terroiret godt nok til, dels at omlægge vitikulturen, dels at tilkøbe nye marker. Der laves kun 18.000 flasker vin om året, som stort set alle eksporteres, da David allerede i sine første år opnåede stor berømmelse blandt nogle af de internationalt mest respekterede Bourgogne-skribenter, hvorfor vinen var solgt udenlandsk, da Guide Hachette lagde vejen forbi.


David Moreaus Côte de Beaune Village kommer fra 1 ha marker, fordelt over forskellige parceller, beliggende på den nederste del af skråningen, hvor jorden i det øverste lag består af en blanding af ler og sand og i det nederste af kalksten.
Vinifikation
Druerne afstilkes delvist, inden de kværnes. Mosten lægges efterfølgende med skindkontakt i en begrænset periode, hvis længde afgøres via daglige smagninger af de enkelt fade. Samtidig starter den alkoholiske gæring via vildtgær, og der foretages pigage i den første del af denne gæring. Netop fordi pigagen foretages i den første del af gæringen, sker der kun et yderst begrænset udtræk af farve og tanniner. Efterfølgende gennemgår vinen den malolaktiske gæring, hvorefter den lagres yderligere, inden den tappes på flaske.
Vis mere
Vis mindre

2016 Cote de Beaune Village, 3/4 ltr., Domaine David Moreau, AO

Varenummer: 1731790916
DKK 280,00
(DKK 224,00 ekskl. moms)
   Ikke på lager. Prøv nærmeste Vinspecialisten-butik.
Varen er pt. udsolgt. Udfyld feltet herunder for at blive underrettet via email når varen igen er på lager.
E-mail:
LeverandørDomaine David MoreauLandFrankrig
OmrådeBourgogneUnderområdeCôte de Beaune
Type/FarveRødvinÅrgang2016
Drue100% Pinot Noir
DyrkningTraditionel
Riedel glasPinot NoirServeringsforslag Lyst kød
Vildt
Oste - milde
Alkohol 13,00%Flaskestørrelse3/4 ltr.
Proptype KorkPakningKarton
Flasker pr. Colli12
Smagekommentarer
Indbydende duft med toner af kirsebær, hindbær mineraler og violer. Smagen er elegant med en fin syre og diskrete, lette tanniner med en lille smule krudt og salt i eftersmagen.

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk