2015 Roserock Pinot Noir, 3/4 ltr. Domaine Drouhin
Før musen henover billedet for at zoome
Domaine Drouhin Roserock er det nyeste kapitel i Drouhin historien. Domaine Drouhin Oregon, der har sine rødder i Bourgognes Côte d’Or og Chablis, begyndte sit amerikanske eventyr i Dundee Hills i Williamette Valley i 1987 og strækker sig nu til Eola-Amity Hills. Et område med et unikt terroir. Gammel vulkansk jordbund, sørger for god dræning. Kombineret med køligt klima gør det området til et af de mest spændende i Oregon.

Véronique og hendes bror Philippe Drouhin, som har ansvaret for arbejdet i vinmarken, havde længe været på udkig efter det helt rigtige sted at udvide vinproduktionen. Men det var først, da det blev muligt at købe Roserock – en meget velanset vinmark - at de sprang til. De vidste, der kunne laves fantastisk vin her, og frugten herfra har førhen forsynet nogle af de bedste producenter i området. Véronique og hendes bror går ikke på kompromis med noget, og alting bliver naturligvis gjort med en certificeret bæredygtig produktion.

Roserock er ikke en del af Domaine Drouhin-serien, da man ønsker, det skal være et selvstændig brand. Vinene har dog Drouhins fingeraftryk, hvilket tydeligt kan smages. Vinene er præcise med en fantastisk ren frugt og med begrænset brug af fad. Her er ingen grund til at gemme noget væk med for meget egetræ.

Roserock er en ekstraordinær vinmark, som ligger i den sydlige del af Eola-Amity Hills. Sommerdagene er varme og tørre, men en kølig brise fra Stillehavet sørger for, at druerne modner langsommere og derved opnår en perfekt phenolisk modning. Sammenlignet med Dundee Hills så modner druerne i Eola-Amity Hills én til to uger senere, hvilket Vérnonique ser som en klar fordel ift. høsten. Det giver en vin med et mere elegant og charmerende udtryk samt et lavere alkoholniveau, som ikke overdøver den fine frugt. Præcis som god Pinot Noir skal smage! Pinot Noir Roserock kommer 35 forskellige parceller i vinmarken. Hver parcel bliver vinificeret for sig, så Véronique Drouhin kan skabe sig et billede af, hvordan kvaliteten er hvert sted før der udvælges parceller til blendet.
Vinifikation
Druerne bliver håndplukket fra ejendommens 35 parceller og nøje selekteret og individuelt gæret. Alle druerne bliver afstilket. Efterfølgende bliver vinen lagret i 11 måneder i 20% nye franske egetræsfade.
Vis mere
Vis mindre

2015 Roserock Pinot Noir, 3/4 ltr. Domaine Drouhin

Varenummer: 1808570915
DKK 375,00
(DKK 300,00 ekskl. moms)
   På lager » Levering 1-3 hverdage
Antal
LeverandørDomaine DrouhinLandUSA
OmrådeOregonType/FarveRødvin
Årgang2015Drue100% Pinot Noir
Fadlagring10 mdr.DyrkningTraditionel
Riedel glasPinot NoirServeringsforslag Lyst kød
Alkohol 14,10%Flaskestørrelse3/4 ltr.
Proptype KorkPakningKarton
Flasker pr. Colli12
Smagekommentarer
Det var kun et spørgsmål om tid, før familien Drouhin ville søge efter nye steder at udforske og producere vin. Med Drouhins enorme talent og succes, så hvorfor ikke? Familien Drouhin skal man holde øje med, de er altid i konstant i udvikling og kompromisløse i bestræbelserne på at producere de absolut bedste kvaliteter af Pinot Noir og Chardonnay. Det må være en Bourgogne-tankegang! Der er så meget potentiale, men allerede nu byder vine sig til. Burgundisk og med sødmefulde bær i duften. Floral med modne røde bær og silkebløde tanniner. Lang eftersmag med jordbær, hindbær og lettere krydret. Prøv den bl.a. til kalvekødsretter.

H.J. Hansen Vin er med Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, Danmarks førende vinleverandør.













 
 
 
 
 

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten   |   Vestergade 97-101   |   5000 Odense C   |   vin@hjhansen.dk