Bodegas Valentin Bianchi hører blandt de mest ansete producenter i Argentina. Der er tale om et familieforetagende, der med tre generationers erfaringer fremstiller et førsteklasses udvalg af vine på et spændende udvalg af druesorter.
Enzo er Valentin Bianchis prestigevin, høstet fra deres bedste vinmarker tilplantet med vinstokke, der er ”trænet” til at give et lille udbytte.
Duften er fyldt med mørk peber, kirsebær og krydderier. Smagen er kompleks med medium fylde og en let feminin afslutning.